Opråb til borgere: Hjælp din lokale øko-landmand ved at sortere affald rigtigt

Sorterer man sit madaffald korrekt, kan man hjælpe med at understøtte den lokale økologiske produktion. Sådan lyder budskabet fra Anton Rasmussen, der er økologikonsulent med speciale i planteavl hos Økologisk Landsforening.

Det økologiske behov for næringsstoffer stiger nemlig, i takt med at flere lægger om til økologi, samtidig med at økologer vil udfase brugen af konventionel husdyrgødning, og det er en udfordring at finde næringsstofferne andre steder. Der er imidlertid et stort potentiale i folks skraldespande.

Mad og andet organisk affald gør nemlig langt større gavn i et biogasanlæg i energiproduktionen og efterfølgende som næring på marken end ved at blive brændt af på forbrændingsanlægget.

Derfor kan en korrekt sortering og indsamling det organiske affald i kommunen være en stor fremtidig næringsstofkilde til de økologiske landmænd.

Økologisk landsforening har den seneste tid været dialog med de østjyske kommuner og kortlagt affaldsressourcen i flere møder med de østjyske kommuner samt afholdt et dialogmøde med affalds- og biogasselskaber og flere landmænd om at sikre at næringsstofressourcen i det organiske affald, der også betegnes som KOD – kildesorteret organisk dagrenovation – kan bruges i økologien.

Anton Rasmussen, økologikonsulent med speciale i planter hos Økologisk Landsforening, fortæller, at det organiske affald er den største kilde til næringsstoffer, som kan recirkuleres, og som økologerne må bruge her og nu. På længere sigt kan sikkert også hente næringsstoffer fra husholdningernes spildevand, men det kræver en ændring af EU-lovgivningen, påpeger han.

"Udfordringen er dels at få borgerne til at få sorteret affaldet korrekt, dels at kommunerne sikrer, at KOD håndteres og behandles, så næringsstofferne kan anvendes som økologisk gødning. Hvis man gør det ordentligt, kan det faktisk blive til lokal gødning, som understøtter en lokal, bæredygtig fødevareproduktion," siger Anton Rasmussen.

Han tilføjer, at husholdningsaffaldet allerede udsorteres og afgasses i flere kommuner. For de østjyske kommuner, der har været i dialog med Økologisk Landsforening, udsorteres der korrekt, men i håndteringen og den efterfølgende afgasning bliver der tilsat andre rest- eller affaldsprodukter, der medfører, at gødningen ikke må bruges i den økologiske produktion. Derfor er det også op til kommunerne at behandle en del af affaldet i tråd med de økologiske regler, hvilket Anton Rasmussen påpegede på møderne.

Lykkes det, vil kommunerne potentielt også have et effektivt værktøj til at beskytte grundvandet og nærmiljøet, vurderer Anton Rasmussen:

"Der er flere gode historier i det for kommunerne. De kan gøre fødevareproduktionen mere lokal og samtidig være med til at beskytte grundvandet, fordi økologisk landbrug har en stor andel af græsarealer, hvorfra udvaskningen af næringsstoffer typisk bliver mindre. Samtidig kan kommunerne – når de vil beskytte grundvandet for pesticider – understøtte de konventionelle landmænd, der vil lægge om til økologi, ved at sørge for, at de har adgang til tilstrækkeligt med næringsstoffer'."

Næste skridt er at finde ud af, hvor meget biomasse der kan indsamles fra landmændene, og spørge biogasselskaberne, hvor meget de har brug for for at kunne lave rene økologiske linjer i biogasproduktionen, forklarer han.

Ifølge en EU-aftale skal borgerne i alle medlemslande fra 2023 sortere deres organiske husholdningsaffald.

"Det her er de første byggesten til, at man kan få recirkuleret KOD til økologerne," siger Anton Rasmussen.

Projektet ’Værdiskabelse via samspil med vandværker og kommuner’ er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug

For mere info: kontakt Anton Rasmussen, Økologisk Landsforening, på ara@okologi.dkeller tlf.: 61 97 49 03