Øko-ildsjæle knytter tråde mellem Østafrika og elever på danske efterskoler

Peter Mapambano kaster sig ned på stolen foran det store flygel i sportssalen på Skrødstrup Efterskole. Foran ham sidder 84 elever og deres lærere med smil på læberne.

“Hey! Syng med: ”We are the Organic Fair Food Fighters””, råber Peter Mapambano, mens han improviserer en melodi på tangenterne.

Eleverne skråler med. Lidt senere springer han op og klapper rytmisk. Eleverne klapper med på rytmen og synger strofen igen og igen, mens Peter Mapambano bevæger sig livligt frem og tilbage foran dem. Han soler sig i de danske sangstemmer.

Den økologiske landmand, der er aktiv i den økologiske bevægelse TOAM i Tanzania, har fanget elevernes opmærksomhed. Der er opstået en livlig nerve mellem efterskoleelevernes hverdag og det økologiske landbrug i Tanzania.

Vi kan alle gøre en forskel

Den tråd er kernen i heldagsarrangementet på den kronjyske efterskole. At gøre eleverne i Skrødstrup bevidste om, at de indirekte kan støtte det økologiske landbrug og hjælpe landbrugsfamilier i Østafrika, når de eksempelvis køber kaffe eller vaniljestænger.

Det forklarer Sigrid Soelberg Vestergaard, der er programkoordinator på Økologisk Landsforenings udviklingsprogram i Uganda og Tanzania – og desuden tovholder for Organic Fair Food Fighters.

”Vores vigtigste budskab til eleverne er, at vi alle kan gøre en forskel for en mere lige verden.”

Organic Fair Food Fighters er støttet med midler fra engagementspuljen hos Civilsamfund i Udvikling (CISU). Det er en pulje, der har til formål at involvere danskere og folkelige organisationer i civilsamfundsarbejdet i nogle af verdens fattigste lande.

Blandt aktiviteterne i projektet er Peter Mapambanos besøg på Skrødstrup Efterskole, som er den femte og sidste efterskole i rækken, hvor man har sat en hel dag af til at oplyse og inddrage eleverne i, hvordan økologiske landbrugsmetoder kan løfte familier i Østafrika.

Fra lerhytte til murstenshus

Efter i den grad at have varmet kontakten til eleverne op, viser Peter Mapambano en række slides. Med en stribe fotos forklarer han, hvordan han med de økologiske metoder har øget udbyttet fra sine egne marker med solsikker fra 210 kg i 2018 til 420 kg pr. ha i 2021.

Han viser fotos af, hvordan ellers knastør, tropisk jord kan gøres langt mere frugtbar ved for eksempel at arbejde systematisk med jorddække, gødning og opsamling af regnvand.

Eleverne bliver også præsenteret for en række casefortællinger. For eksempel viser han et foto af en kvindelig farmer med otte børn. Først står hun med nogle af sine børn foran en primitiv lerhytte. Det er taget i 2016. Nu bor familien i et langt større murstenshus, som han også viser et foto af.

Fremgangen skyldes, at familien har været en del af en af de Farmer Family Learning Groups, Økologisk Landsforening støtter i Tanzania. Det er en model, hvor omkring 20 familielandbrug arbejder sammen om at lære de økologiske metoder og at afsætte deres afgrøder sammen.

”At lære om de økologiske metoder og arbejde sammen om dem, er en livsforandrer,” understreger Peter Mapambano, der undervejs også fortæller om, hvordan han har været fængslet, fordi han var med til at demonstrere for retten til at farmerne kunne bruge lokal såsæd frem for den, der stammer fra store virksomheder.

Teamwork om at sprede øko-budskaber

Efter en afrikansk-inspireret frokost, som eleverne laver til hinanden, bruger Skrødstrup-eleverne eftermiddagen på at arbejde i grupper.

På plancher skal de skrive, hvad de er mest overraskede over, hvilke budskaber om økologi, de har samlet op – og hvordan man kunne formidle deres viden i form af en lille kampagne på eksempelvis sociale medier.

Ane Busk Jensen går i 10. klasse på Skrødstrup Efterskoles All In-linjen, hvor man arbejder med socialt iværksætteri og bæredygtighed i tråd med skolens grønne linje.

”I oplæggene overraskede det mig, hvordan økologien gør en forskel for de familier – og at det gør en forskel for dem i Tanzania, at jeg handler økologisk”, siger Ane Busk Jensen og forklarer, at det er en kobling, hun ikke tidligere har fået øje på.

”Jeg er overrasket over, at selv om der er store forskelle fra mit liv i Danmark og vi geografisk er så langt fra hinanden, så kan vi alligevel hjælpe hinanden. Det havde jeg ikke lige tænkt over.”

Ane Busk Jensen er i gang med at tænke i kampagneideer, og hun vil gerne have folk fra Tanzania til at fortælle om, hvilken forskel det gør for dem, så det ikke kommer fra danske unge.

”Hører man det fra dem dernede, der oplever det, så virker det mere overbevisende og oprigtigt.”

Fortælling gjorde Sebastian glad

Sebastian Vangkilde går også på samme linjefag i 10. klasse på efterskolen – og er ligeledes i gang med gruppearbejdet.

Han har sin mobiltelefon nærmest limet fast til hånden. Han er typen, der er med på alle sociale medier. Han viser mylderet af apps på sin telefon og forklarer blandt andet, hvad der er de seneste trends på TikToc til den intetanende, 46-årige skribent.

”Men jeg har helt klart fået ny viden i dag”, slår Sebastian Vangkilde fast, da han bliver spurgt til udbyttet af dagen.

Det gjorde størst indtryk på ham, da han hørte fortællingen fra Peter Mapambano om kvinden, der boede i en primitiv lerhytte for få år siden og nu har løftet sig sammen med sin økologi-gruppe.

”Det gjorde mig glad at høre den historie. Da jeg så Danmarks Indsamling sidste år, åbnede det mine øjne for, hvor fattige folk ude i verden er. Så det, at en familie i Tanzania med otte børn kan få en indtjening, gør mig glad,” siger Sebastian Vangkilde.

Han står også og summer over kampagneideer – og har et forslag om at lave reklamer på sociale medier for den slags budskaber. Han nævner, at man for blot 500 kroner kan nå ud til en million brugere på Youtube.

Plads til kritik af økologien

Sigrid Soelberg Vestergaard ser tilbage på de i alt fem efterskolebesøg – hun har på alle skolerne faciliteret og støtte eleverne i deres gruppearbejde om at lave kampagneplancer, hvor de altså bl.a. skulle skrive, hvad der havde overrasket dem mest.

”Det overrasker dem at høre, at pesticider er med til at forurene jorden og grundvandet. Både herhjemme og i Tanzania. Og så er der de sødeste udsagn om, hvor sej Peter Mapambano er, samt hvor meget mere udbytte farmerne kan få fra markerne i Østafrika, når de bruger de økologiske metoder," siger Sigrid Soelberg Vestergaard.

Hun var forberedt på, at nogle elever ville have kritiske holdninger til økologien, og hun var ikke tager ud på skolerne for at indoktrinere eleverne med fordele ved økologien, men for at diskutere med dem.

På en planche på Skrødstrup Efterskole står der, at økologien slår flere smågrise ihjel. Isoleret set sandt nok, da der dør flere smågrise i den økologiske produktion end i den konventionelle herhjemme.

”Vi har også mødt unge fra konventionelle landbrugsfamilier, der blev vrede på os, når vi fortalte, at man ikke bruger pesticider i det økologiske landbrug,” fortæller projektlederen, der dog helt overvejende har mødt positive unge.

Eleverne har det grønne lys på

For Peter Mapambano har besøgene på de danske efterskoler været en meget positiv oplevelse.

”Eleverne er virkelig gode til at argumentere, energiske og gode til at lære og tage til sig. Når jeg er gået rundt og spurgt dem til, hvad de har skrevet på deres kampagneplakater, så kan jeg se, at det er unge, der kommer til at forandre verden. Jeg er sikker på, at det vi planter i dag, vil påvirke dem fremad. De har det grønne lys på.”