Annonce

Annonce

Byskilt med teksten 'Klima+ Kommune.

Seks kommuner har allerede lavet Klima+-partnerskaber, men Klimaskovfonden håber, at mange flere følger trop. Foto: Klimaskovfonden

Ny partnerskabsmodel skal samle aktører om klimahandling i kommunerne

Der er brug for klimahandling på tværs af sektorer. Derfor lancerer Klimaskovfonden nu en ny model for kommunale partnerskaber, der kan bringe lodsejere og virksomheder sammen om klimaprojekter indenfor kommunegrænsen. Seks kommuner er allerede med.

Flere danske kommuner er allerede kommet langt i forhold til at reducere klimaudledningen, men der er behov for at sætte mere skub i arbejdet med at imødegå klimaforandringerne.

Derfor lancerer Klimaskovfonden en ny model, som skal gøre det nemmere for kommuner at skrue op for klimaindsatsen ved at involvere både borgere, virksomheder og jordejere i fælles klimaprojekter, der kommer alle til gode.

Partnerskabsmodellen, som fonden kalder Klima+-partnerskaber, er en model for arealbaseret klimahandling. Med skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder kommer der en målbar CO2-reduktion, men det giver også en række positive synergieffekter, som samfundet får gavn af. Det er de synergier, der giver ”plusset”, skriver Klimaskovfonden i en pressemeddelelse.

Klima+-partnerskaber er blevet til i en erkendelse af, at hvis vi skal nå klimamålene, så skal alle bidrage og der skal nye løsninger i spil.

— Kirsten Brosbøl, forperson i Klimaskovfonden

”Når vi bruger naturens egne metoder til at skabe klimaeffekt, så får vi samtidig en masse plusser i form af mere natur, som på sigt vil gavne biodiversitet, skabe attraktive lokalområder og forbedre både miljø og borgernes sundhed og trivsel. Derudover kan vi gå sammen om at levere et væsentligt bidrag til Danmarks klimaindsats, så det er klimahandling plus meget mere” siger Kirsten Brosbøl, forperson i Klimaskovfonden.

Plusser for alle aktører

Kommuner, der tilslutter sig Klimaskovfondens model, får et redskab til at indgå lokale Klima+-partnerskaber med lodsejere, der vil stille jord til rådighed og virksomheder, der vil finansiere projekter med målbar CO2-effekt. Fonden kan for eksempel facilitere partnerskaber mellem virksomheder og lodsejere eller lave indsamlinger af bidrag til øremærkede projekter i kommunen.

”Klima+-partnerskaber er blevet til i en erkendelse af, at hvis vi skal nå klimamålene, så skal alle bidrage og der skal nye løsninger i spil. Klimaskovfonden er netop sat i verden for at bringe forskellige aktører fra forskellige sektorer sammen om klimahandling, og den model giver vi nu også kommunerne mulighed for at gøre brug af med Klima+-partnerskaberne,” siger Kirsten Brosbøl.

Seks kommuner har lavet partnerskaber

En af de kommuner, som har lavet et Klima+-partnerskab er Middelfart Kommune, der har sat et mål om tage 100 ha kulstofrige lavbundsjorder ud af landbrugsdrift og rejse 100 ha ny skov. De første 6,2 ha er allerede plantet i samarbejde med Klimaskovfonden og to nye skovrejsningsprojekter er undervejs.

”Vi har siden vedtagelsen af vores DK2020 plan arbejdet målrettet på at rejse 100 hektar ny skov inden 2025”, fortæller Middelfart Kommunes borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen og fortsætter:

”Vi er godt på vej, men har brug for alle værktøjer til at komme helt i mål. Samarbejdet med Klimaskovfonden kan vise sig at være lige den schweizerkniv vi mangler.”

  • De øvrige kommuner, der har indgået aftaler, er Esbjerg, Aarhus, Randers, Roskilde og Høje-Taastrup.

Flere artikler fra samme sektion

Der var økologi i gryderne, da nordsjællandske spejdere tog på sommerlejr

550 spejdere fra Ege Divisionen satte økologien øverst på menukortet, da de indledte sommerferien med en uge i det fri.

08-07-2024 3 minutter Foodservice

Forbrugerekspert: Økologi skal være en hverdagsven i klimakampen

Økologien skal oppe sig på convenience og være mere tydelig i sit klimabudskab, mener Flemming Birch, analytiker og forbrugerekspert i Birch & Birch.

08-07-2024 5 minutter

Rødt kød og kaffe kan øge dit indtag af PFAS-stoffer

Gravide, som indtog høje mængder af bl.a. hvide ris, æg, rødt kød og kaffe, havde typisk et højere niveau af PFAS-stoffer i deres brystmælk og blod end dem, som havde et lavere indtag, viser en ny undersøgelse.

05-07-2024 3 minutter PFAS,   Forskning