Nu begynder arbejdet med et klimamærke på fødevarer
En gruppe studerende skal i samarbejde med Klimaministeriet finde ud af, hvordan danskernes indkøbsvaner påvirkes.
Hvilke adfærdsmekanismer er i spil, når de danske forbrugere fylder indkøbskurven? Det spørgsmål skal 45 sociologistuderende fra Københavns Universitet hjælpe Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med at blive klogere på.
Resultaterne skal bruges i udviklingen af et klimamærke på fødevarer, som regeringen foreslog i sit klima- og luftudspil sidste år. Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.
”Mange danskere vil gerne handle mere klimavenligt, men man har sjældent tid til at undersøge en vares klimapåvirkning, når man står nede i supermarkedet. Klimamærket skal derfor være en hjælpende hånd til dem, der gerne vil tage det klimarigtige valg, og jeg er overbevist om, at de studerende kan give uvurderlige inputs, så vi kan indrette klimamærket bedst muligt,” siger energi-, forsynings og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Undersøgelse viser, at et klimamærke hjælper
De sociologistuderende skal som led i faget 'Applied Case Study Analysis' undersøge, hvordan danskernes madvaner kan ændres gennem adfærdstiltag som klimamærket. De skal finde ud af, hvad forbrugerne ved om klimavenlige fødevarer, hvad der styrer deres valg, og hvad der kan få dem til at ændre adfærd.
Regeringen har afsat 24 mio. kr. over de næste fire år til at gøre det nemmere at træffe klimavenlige valg, herunder vores forbrug af fødevarer. Samarbejdet løber frem til juni i år.
En australsk undersøgelse har vist, at forbrugerne ofte undervurderer klimapåvirkningen fra fødevarerne, men samtidig viste den også, at de er tilbøjelige til at vælge den fødevarevariant, der har den mindste klimabelastning, så længe de bliver gjort opmærksomme på det ved hjælp af en mærkningsordning.