Annonce
Annonce
Meyers indgår samarbejde med ungt økologisk kaffebrand

Ønsk er stiftet i 2017 af Andreas Kirk (tv.) og Rasmus Ditlev (th.), og de har selv besøgt flere af de kaffebønder i Nicaragua og Peru, som dyrker kaffebønnerne til den kaffe, som Ønsk fremover skal levere til Meyers. PR-foto: Ønsk Kaffe
Det unge kaffebrand Ønsk har netop underskrevet kontrakt om at levere økologisk kaffe til Meyers’ kantiner og restauranter i hele Danmark.
Samarbejdet bygger på en fælles vision om at byde kantinegæster og kaffeelskere på økologisk kvalitetskaffe med fokus på smag og bæredygtighed skriver Meyers og Ønsk i en fælles pressemeddelelse.
Heraf fremgår det, at Meyers med ambitionen om at kombinere Ønsks ekspertise i at importere kaffe direkte fra små, familieejede kaffegårde med Meyers' vision om at skabe en mere bæredygtig fødevareproduktion.
”Vi er glade for at indgå samarbejde med Ønsk, fordi de er lige så ambitiøse i deres arbejde med kvalitet og smag som i at sikre gode produktionsforhold og have omtanke for klimaet. Og så er vi glade for at skabe samhandel med en anden virksomhed, der ligesom os er B Corp-certificeret, fordi det afspejler et fælles engagement i at skabe en positiv indvirkning på verden omkring os,” siger Høgni Mortensen, kvalitets- og indkøbschef i Meyers.
Sporbarhed fra bonde til bønne
Ønsk blev stiftet i 2017 med en ambition om at fortælle bøndernes historie og sikre fuld sporbarhed fra bonde til bønne, og virksomheden, som ligger på Nørrebro i København ser frem til samarbejde med en af Danmarks største madvirksomheder:
”Vi glæder os til et godt og givende samarbejde med Meyers, som vi på mange måder ser op til som en forretning med ansvarlige, ambitiøse visioner,” siger Rasmus Ditlev, medstifter og head of coffee i Ønsk.
Han mener, at Ønsk og Meyers bygger på så mange fælles værdier, at samarbejdet føles helt naturligt.
Ønsk leverer i forvejen kaffe til ca. 600 erhvervskunder, hvoraf langt de fleste ligger i Københavns-området, og selskabet oplyser til FødevareWatch, at den nye aftale kommer til at bidrage med en forøgelse af kaffeselskabets omsætning på ca. 30 pct.
Flere artikler fra samme sektion
Aarstidernes resultat blev halveret efter et turbulent 2024
Driftsresultatet i måltidskasseselskabet blev barberet ned fra 9,9 mio. kr. til 0,5 mio. kr. i 2024 efter et år, som endte med, at selskabet blev overtaget af Dagrofa-koncernen.
Midt i maj sætter Madens Folkemøde sundhed og bæredygtighed på menuen, og det er gratis at deltage
Madens Folkemøde er i år flyttet til nye rammer i Nykøbing Falster, men som altid handler det folkelige madmøde om det, der ligger på vores tallerkener, og måden, vi producerer det på.
Tre nominerede dyster om Kantineprisen 2025
To jyske og en københavnsk kantine er nomineret til Kantineprisen 2025, og du kan møde dem på Madens Folkemøde, hvor de deltager i en 'Cook Off'.