Annonce
Annonce
Jacob Skou Gøtterup og Majken Bilslev-Jensen fra Makari vurderer, at crowlending vil være en ideel måde at rejse penge på til bæredygtige projekter på mange landbrug - ikke mindst hvis de har direkte salg som Hegnsholt. Foto: Jakob Brandt
Makari giver danskerne mulighed for at accelerere den grønne omstilling
Erfaringer fra udlandet viser, at der er et stort potentiale i at aktivere private borgeres opsparede kapital som crowdlån til bæredygtige projekter i bl.a. landbruget, fortæller stifterne af Makari.
Det kan være vanskeligt og dyrt at få banken til at finansiere nogle af de mange grønne projekter, som de kommende år bliver nødvendige for at reducere klimapåvirkningen fra fødevareproduktionen.
Men nu er der hjælp at hente hos stifterne bag crowdlending-platformen Makari, som har specialiseret sig i at finansiere grønne projekter med private midler. De fortæller, at udenlandske erfaringer viser, at bæredygtige initiativer med fordel kan finansieres af borgerdrevne grønne lån i form af crowdlending.
Herhjemme vil Makari være med til at sætte ekstra skub i den grønne omstilling ved at aktivere nogle af de ca. 850 mia. kr., som danske husholdninger har stående i banken til negativ eller ingen rente.
Kort fortalt er crowdlending lånebaseret crowdfunding. Altså en finansieringsløsning, hvor mange mennesker går sammen med store eller små beløb for at finansiere et lån til en virksomhed. Der findes flere platforme, men Makari er den eneste danske platform, som udelukkende finansierer grønne projekter.
Nåede en million på to uger
Det er kun knap to uger siden, at Jacob Gøtterup og Majken Bilslev-Jensen lancerede Makaris første låneprojekt. Det skal skaffe 1,5 mio. kr. til Hegnsholt, hvor Johanne og Jesper Schimming søger et lån til en større ombygning, der skal gøre det muligt at udvide gårdens cirkulære samarbejder.
»Igennem Makari vil vi give virksomheder fordelagtige vilkår, sammenlignet med banker, idet forbrugerne er klar til at gå en smule på kompromis med afkastet, når virksomhederne eller projekterne bidrager direkte til den grønne omstilling,« siger parret bag Makari, som Økologisk Nu møder på Hegnsholt.
Det er også en branding-mulighed for virksomheden der kan blive eksponeret til et publikum med grønne hjerter.
»Samtidig kan vi tilbyde de personer, som låner pengene ud en bedre rente, end hvis de lader pengene stå i banken. Kort sagt: Det skal være en god forretning at lave grøn omstilling for alle involverede parter,« siger de og forklarer, at pengene strømmer ind til Hegnsholdt-projektet.
»Der er kun gået 14 dage, og vi er allerede oppe på 954.000 kr. eller næsten to tredjedele af lånebeløbet på 1,5 mio. kr.,« siger Jacob Gøtterup.
Han er uddannet civilingeniør i miljøteknologi og har 11 års erfaring fra rådgivningsbranchen med projektering, projektledelse og personaleledelse, mens medstifter Majken Bilslev-Jensen er kandidat i miljøøkonomi med 10 års erfaring med analyse og kreditmodellering i den finansielle sektor.
Sigter mod tipping point
De to iværksættere mødte hinanden i 2017, og nu har de begge opsagt deres job for at arbejde helhjertet for deres nye grønne mission.
Ved at matche befolkningens voksende vilje til at investere grønt med virksomhedernes behov for grøn finansiering, håber de, at Makari kan bidrage til at skabe et socialt og finansielt »tipping point«, som vil øge hastigheden af den grønne omstilling.
»Alene de danske husholdninger har godt 850 mia. kr. stående, til negativ eller ingen rente,« siger Jacob Gøtterup, som peger på, at den alternative finansieringsform dermed kan få en effekt, som rækker langt ud over de enkelte virksomheder.
»I princippet har borgerne opsparing nok til at sikre den grønne omstilling,« siger han og henviser til beregninger fra statens klimapartnerskaber, som anslår, at der frem mod 2030 er behov for årlige investeringer på ca. 60 mia. kr. for at nå målet om 70 pct. reduktion i CO2-udledningen.
Oplagt for landbruget
I forhold til landbruget ser Makari et stort brandingpotentiale ved crowdlending.
»I klimadebatter på TV og andre steder bliver landbruget ofte omtalt som en syndebuk eller et problem, som vi ikke kan eller har svært ved at løse. Det vil vi gerne lave om på, for der er masser af progressive landmænd derude, der ligesom Johanne og Jesper Schimming driver forretning på en anderledes måde,« siger Jacob Gøtterup.
Han henviser til, at både Fejø Frugt og Thise Mejeri flere gange med stor succes har benyttet sig af crowdlending via Coops crowdfunding-portal.
Senest fik Salling-mejeriet et såkaldt crowdlån på en mio. kr. i hus i løbet af 35 minutter, og det er eksempler som dette, der ifølge Jacob Gøtterup og Majken Bilslev-Jensen skal være med til at kickstarte en bølge af crowdlending-projekter i Danmark.
»Vi gætter på at Thise sagtens kunne låne pengene i banken men foretrækker at bruge crowdlending, fordi det udover selve lånet giver mejeriet positiv omtale og en masse ambassadører,« siger de.
Sikre projekter for ca. 10 mio.
For at inddrage borgerne i udviklingen af de bæredygtige virksomheder er det vigtigt at fortælle om de gode eksempler, da der ifølge Makari er en markant forskel på at være med-investor i solcelleanlægget på nabomatriklen frem for, at eksterne kapitalfonde står bag investeringen. Det kan være dén borgerinddragelse, der gør forskellen på et realiseret eller kuldsejlet projekt.
Borgerdrevne grønne lån er uden tvivl det bedste håb, jeg har for at sikre mine børns fremtid.
— Majken Bilslev-Jensen, medstifter af Makari
De to crowdlending-iværksætteres drøm er, at virksomheder, der som Hegnsholt og Thise navigerer efter et bæredygtigt kompas, i fremtiden vil udgøre majoriteten, så det bliver helt almindeligt at drive forretning, der er mere i pagt med natur, klima og lokalsamfund.
»Vi skal nok op og lave projekter for 20-25 mio. kr. om året, før vi selv får en ordentlig løn,« siger Jacob Gøtterup, som allerede har været i dialog om projekter for nogenlunde dette beløb.
Men ikke alle bliver til noget, og han vurderer, at Makari i øjeblikket har fat i sikre projekter for ca. 10 mio. kr.
Grundig screening af alle
For at sikre, at det kun er grønne projekter, der også er økonomisk bæredygtige, som finder vej til Makari-platformen, laver Makari en grundig screening og kreditvurdering af virksomhederne og deres projekter. Det er långivernes sikkerhed for at få deres penge tilbage.
Er du først kommet gennem nåleøjet, er Makari klar med både rådgivning og hjælp til at beskrive dit bæredygtige projekt, forklarer Majken Bilslev-Jensen, som i en verden med accelererende klimaforandringer personligt er motiveret af at ville efterlade en beboelig klode til næste generation:
»Borgerdrevne grønne lån er uden tvivl det bedste håb, jeg har for at sikre mine børns fremtid. Så behøver vi ikke længere vente på politikerne, men kan tage magten til at handle tilbage. Sammen,« siger Majken Bilslev-Jensen på Makaris hjemmeside, og hun glæder sig til snart at kunne lancere flere låneprojekter.
»Crowdlending er win-win for alle,« fastslår Makari-stifterne.
Flere artikler fra samme sektion
Føtex Kokkedal genåbner butik med skærpet sundhedsprofil
Efter en gennemgribende ombygning genåbningen Føtex i Kokkedal i dag og giver samtidig et bud på, hvordan man i fremtiden kan blive bedre til at guide kunderne til at tage det ernæringsrigtige valg.
De økologiske chokolader ligger i toppen af ny Tænk-test
Fem af de seks bedste chokolader er økologiske i Forbrugerrådets Tænks nye test af mørk chokolade, og testen viser ingen sammenhæng mellem pris og kvalitet eller certificeringer.
Økologi styrker dit grønne regnskab
I en ny analyse fra rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO konkluderes det, at økologi kan bidrage i enten ”høj grad” eller ”delvist” med værdiskabelse i ESG-rapporteringen inden for 7 af 10 områder.