Annonce

Annonce

Compass Group og Søborg-kantine vinder Kantineprisen 2024

Det Økologiske Spisemærke i sølv var en af nøglerne til, at kantinen hos Alfa Works i weekenden vandt Kantineprisen 2024, som blev uddelt i forbindelse med kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem.

24. juni 2024
Læsetid: 3 minutter
Sine Andersen, fra Compass Group ved Alfa Works modtager Kantineprisen.

Kantineprisen 2024 gik til Sine Andersen & team, fra Compass Group ved Alfa Works (tv), og prisen blev overrakt af Mette Gammicchia, afdelingschef hos Landbrug & Fødevarer (th). Foto: L&F

Det Økologiske Spisemærke i sølv var en af nøglerne til, at kantinen hos Alfa Works i weekenden vandt Kantineprisen 2024, som blev uddelt i forbindelse med kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem.

Kulinarisk nytænkning, madglæde og økologiske råvarer var blandt de vigtigste ingredienser, da det i weekenden blev afgjort, at køkkenchef Sine Andersen og hendes team fra Compass Group-kantinen hos Alfa Works i Søborg vandt Kantineprisen 2024.

Kantineprisen var i år sammensat af flere dele, bl.a. et juryforløb med en fagjury og en afsluttende såkaldt cook-off på Danmarks største kokkekonkurrence, Sol Over Gudhjem, hvor et dommerpanel af topkokke gav de sidste afgørende point til vinder-kantinen, der som de to øvrige finale-kantiner havde Det Økologiske Spisemærke i sølv (60-90 pct. økologi)

»Vi er utrolig stolte af at modtage Kantineprisen 2024. Vi er gode til at formidle bæredygtighed, fokus på madspild og fokus på de cirkulærer arbejdsgange. Mange kantinerne er jo ligesom os, gode til at samarbejde med lokale producenter og leverandører, men der hvor jeg tror vi skiller os ud, er på formidlingsdelen af vores bæredygtighedstiltag,« siger Sine Andersen, Køkkenchef fra Compass Group ved Alfa Works i en pressemeddelelse.

Compass Group går forrest

Anders Nicolajsen, jurymedlem og ansvarlig for Kantineprisen fra Landbrug & Fødevarer, er enig:

»Det er blevet sagt, at det efterhånden er nemmere at få en Michelin-stjerne end at vinde Kantineprisen, og det er ikke helt skævt. Niveauet er igen i år utroligt højt. Det vidner om en kantinebranche i vild udvikling, der er i fuld gang med at blive klar til fremtidens krav om mere bæredygtig kantinedrift. Det vindende hold fra Compass Group er absolut blandt dem, der går forrest i arbejdet med det bæredygtige kantinekøkken,« sagde han i forbindelse med prisoverrækkelsen på Bornholm.

Topkokken og jury-medlem Francis Cardenau roser de tre nominerede kantiner:

”Vanvittigt spændende at smage at kantinerne virkelig er langt fremme med gastronomien. Jeg har kæmpe respekt for de dygtige fagfolk der arbejder ude i kantinerne, som laver mad til mange flere mennesker end os i restaurationsbranchen. De nominerede til Kantineprisen havde kæmpe respekt for råvarerne, og de leverede fantastiske moderne og skandinavisk inspirerede anretninger,” sagde han.

Fagfolk stod for bedømmelsen

Pointene, der blev uddelt ved Cook-Off’en udgjorde kun 20 pct. af den samlede bedømmelse.
Dommerpanelet ved Cook-Off’en bestod af:

  • Anne Bruun Jessen (Nordlandet)
  • Francis Cardenau (Cardenau)
  • Jeppe Foldager (Dragsholm Slot)
  • Thomas Pasfall (Pasfall)

Selvom Cook-Off’en var kronen på værket, er Kantineprisen blevet vendt og drejet af fagjuryen i ugerne op til konkurrencen. Alle nominerede har fået uanmeldte besøg af fagjuryen, der består af eksperter fra branchen, hvor kantineoplevelsen i sin helhed er blevet vurderet af en fagjury, som bestod af:

  • Stefan Hansen, Kantineprisvinder 2023, Køkkenchef, Gorrissen Federspiel
  • Lise Søkilde Gantriis, Culinary Lead, Arla Pro DK
  • Mark Guldbæk Østergaard, National Account Manager, Danish Crown / Friland
  • Lars Verner Christensen, Adm. direktør, Gasa Nord Grønt
  • Anders Nicolajsen, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Flere artikler fra samme sektion

Vild start for Madmarked: Det overgår vores vildeste fantasier

Over 10.000 glade kunder lagde vejen forbi Alma på Sylows Allé i løbet af butikkens første fire åbningsdage.

01-04-2025 2 minutter Dagligvarehandel

Irmas afløser åbner med verdensnyheder og en gammel kending på hylderne

Alma Madmarked bliver den første dagligvarekæde, som sælger produktserien Noma Projects, mens det næppe overrasker ret mange, at det københavnske madmarked overtager Irmas passion for det økologiske sortiment hos Thise Mejeri.

26-03-2025 3 minutter Dagligvarehandel

Thise Mejeri får nu mælk fra antibiotikafrie besætninger

Som det eneste mejeri i landet har Thise Mejeri nu fået certificerede antibiotikafrie besætninger, som allerede leverer omkring en tredjedel af mejeriets mælk. Produktionen har åbnet for nyt eksportmarked i USA.

21-03-2025 7 minutter Antibiotika,   Kvæg,   Dyrevelfærd