Annonce

Annonce

Pose med varer fra Too Good To Go

. PR-foto

Kampen mod madspild har gjort dansk madspildsapp til en af verdens mest indflydelsesrige virksomheder

Vækstvirksomheden Too Good To Go har fundet vej til Time Magazines liste over de 100 mest indflydelsesrige virksomheder i verden.

Kampen mod madspild står i dag så højt på den globale agenda, at den danske madspildsapp nu bliver fremhævet blandt verdens 100 mest indflydelsesrige virksomheder på globalt plan.

Det New York-baserede nyhedsmagasin Time Magazine har netop offentliggjort årets liste over de 100 mest indflydelsesrige virksomheder i verden: ”Time100 Most Influential Companies 2022.”

I år har den danske madspildsvirksomhed Too Good To Go fundet vej til den eftertragtede oversigt på grund af sit målrettede arbejde med at bekæmpe madspild via en app, som forbinder forbrugere med forretninger, der har mad i overskud, og virksomheden har i dag aktiviteter i 17 lande.

Time100-listen er opdelt i fem kategorier med 20 virksomheder i hver kategori: Pioneers, Leaders, Innovators, Titans og Disruptors. Too Good To Go er at finde i sidstnævnte kategori sammen med bl.a. det sociale medie TikTok.

Adm. direktør, Mette Lykke, fra Too Good To Go betragter kåringer som en vigtig anerkendelse for arbejdet mod madspild, og hun håber at flere virksomheder kommer ind i kampen.

"Hvis vi skal lykkes med at skabe et bæredygtigt verdenssamfund, er det et must, at flere virksomheder bruger deres kerneforretninger til at skabe de nødvendige forandringer. Det kræver større forståelse for, at man godt kan skabe impact, selvom man er en kommerciel virksomhed,” siger Mette Lykke, adm. direktør for Too Good To Go i en pressemeddelelse.

Også Mærsk og Ørsted er at finde på listen over de 100 mest indflydelsesrige virksomheder.

Flere artikler fra samme sektion

Føtex Kokkedal genåbner butik med skærpet sundhedsprofil

Efter en gennemgribende ombygning genåbningen Føtex i Kokkedal i dag og giver samtidig et bud på, hvordan man i fremtiden kan blive bedre til at guide kunderne til at tage det ernæringsrigtige valg.

21-11-2024 4 minutter Detailhandel,   Mærkning

De økologiske chokolader ligger i toppen af ny Tænk-test

Fem af de seks bedste chokolader er økologiske i Forbrugerrådets Tænks nye test af mørk chokolade, og testen viser ingen sammenhæng mellem pris og kvalitet eller certificeringer.

20-11-2024 2 minutter Forbrug

Økologi styrker dit grønne regnskab

I en ny analyse fra rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO konkluderes det, at økologi kan bidrage i enten ”høj grad” eller ”delvist” med værdiskabelse i ESG-rapporteringen inden for 7 af 10 områder.

15-11-2024 5 minutter