Brugen af grænseværdier til at regulere landbrugets udledninger har spillet fallit

Valgkampen er nået ind i slutfasen, og partierne tydeliggør deres holdninger, bl.a. med hensyn til rent drikkevand. Mange partier er nu klar til at indføre et sprøjteforbud for at sikre kommende generationer rent og drikkeligt drikkevand. Det er vel også det mest naturlige initiativ af alle tænkelige.

Det er kæmpegodt, fordi det rummer et opgør mod grænseværditænkning, som bør udbredes på mange flere områder.

Alle ved jo godt, at det med at definere en grænseværdi handler om at begrænse anvendelsen af noget, som er usundt for mennesker. Derfor fastsætter lovgivningsmagten en grænse for, hvor usundt og skadeligt noget må være, for at det stadig er lovligt.

Hvad angår det rene drikkevand, har selve forestillingen om, at man samtidig kan holde styr på landbrugets økonomiske indtjening og befolkningens sundhedstilstand, spillet fallit. Og ved at regulere med grænseværdier viste det sig, at taberen blev befolkningen.

Vi har grænseværdier på tusindvis af andre områder. Dieselbilers udstødning, udledning gennem høje skorstene, aspartam i sodavand, parabener i børnelegetøj, syntetiske sprøjtemidler i blåbær, radioaktivt materiale på operationsstuen og et uendeligt antal øvrige områder.

Er det klogt? Sundt er det næppe, men det er en slags kompromis mellem økonomisk effektivitet og menneskers sundhed. Hvad nu, hvis den menneskelige sundhed også taber på de øvrige områder, og hvor eftertiden vil vise, at det eneste rigtige er en nultolerance-politik?

I vores madbranche gælder det selvfølgelig særligt med hensyn til økologiske varer kontra uøkologiske varer. De uøkologiske opererer med grænseværdier, og de økologiske med nultolerance over for kunstige sprøjtemidler.

Jeg synes, at dilemmaet mellem stordriftens effektivitetskrav og menneskers fundamentale livsvilkår altid bør komme mennesker til gode og til gavn.

Vores drikkevand er udsat for en langtidsskadelig virkning. Det tager mange år at gøre drikkevandet udrikkeligt. Men tænk også på alle de andre områder, hvor vi endnu ikke kan se, mærke og opleve de langtidsskadelige virkninger.

Derfor burde vi i dette rige land fjerne de fleste grænseværdier og satse på det rene og naturlige – også selvom prisen må være lidt mere besvær og en anelse afsavn til gengæld for f.eks. rent drikkevand.

Godt vandvalg.