Annonce
Annonce
Økologisk Landsforening håber, at kravet om brug af økologiske råvarer ved kåringen af Årets Kok vil smitte af på resten af branchen og bane vejen for endnu mere økologi i landets professionelle køkkener. Foto: Hotel- og Restaurantskolen
DM for kokke og tjenere prioriterer økologi
Der er masser af økologi i gryderne, når Foodexpo i næste uge lægger lokaler til fagkonkurrencerne Årets Kok og Årets Tjener, som i år får tildelt det lejlighedsvise Økologiske Spisemærke i sølv.
Mindst 60 pct. af råvarerne er økologiske, når kokke og tjenere dyster om Danmarksmesterskaberne for kokke og tjenere, som er et af højdepunkterne inden for restaurantbranchen herhjemme.
Årets Kok og Årets Tjener er Danmarksmesterskaberne for professionelle kokke og tjenere. Konkurrencerne afvikles under foodservicemessen Foodexpo af Horesta og 3F i samarbejde med Messecenter Herning. Restauranten, hvor otte af landets dygtigste kokke og tjenere skal konkurrere, får i år det midlertidige Økologiske Spisemærke i sølv. Det understreger ifølge Horesta branchens stigende bevidsthed og engagement i bæredygtige og kvalitetsbevidste fødevarevalg, og det økologiske råvarevalg glæder Mona Carøe, forperson for Udvalget for professionelle køkkener i Økologisk Landsforening.
"Det er utrolig positivt, at arrangørerne vælger at bruge det midlertidige spisemærket, som er en god måde at dokumentere, at man bruger økologiske råvarer ved et event. Samtidig er det endnu et skridt i den rigtige retning, at arrangørerne bag en stor madevent stiller krav om at hovedparten af råvarerne skal være økologiske," siger Mona Carøe, somselv har vist vejen ved at omlægge maden på Regionshospital Randers
På den måde kan Foodexpo efter hendes vurdering være med til at sprede kendskabet til spændvidden i det økologiske sortiment og samtidig vise, hvilke retter de kan forvandles til i dygtige kokkes hænder.
Kokkene skal kreere tre retter i særklasse
De otte kokkefinalister har seks timer og 30 minutter til at kreere en tre-retters menuer i absolut særklasse. Retterne serveres til et panel af særligt indbudte gæster samt et stjernefyldt dommerpanel. Dommerne vurderer deltagernes retter ud fra en række forskellige kriterier, herunder præsentation og smag, og vinderen er den deltager, som samlet set har opnået flest point.
I Årets Tjener tilknyttes hver af de otte tjenerfinalister til tilfældigt udvalgte kokke fra Årets Kok-konkurrencen. Tjenernes præstationer bedømmes ligeledes ud fra en række forskellige kriterier.
Vinderen af Årets Tjener og Årets Kok vinder hver 40.000 kr.
Årets Kok og Årets Tjener bliver afviklet i Messecenter Herning, som en del af Foodexpo søndag d. 17. marts 2024, hvor gæsterne kan komme tæt på kokkene, og se hvordan de arbejder under pres.
Flere artikler fra samme sektion
Rammer hylderne næste år: Nye økologiske planteproteiner er lige så sunde som kød og mætter mere
Et nyt forskningsprojekt har banet vejen for økologiske plantebaserede fødevarer, som ernæringsmæssigt er på fuld omgangshøjde med animalske produkter. Solsikker fik en hovedrolle i projektet, og nye produkter kommer i supermarkederne i 2025.
Her kan du købe økologiske juletræer - men du skal skynde dig
Efterspørgslen på økologiske juletræer er høj, og flere melder allerede om udsolgt. Man skal være opmærksom på faldgruber, hvis man vil have et økologisk juletræ og undgå at blive snydt.
Forbrugerne vender tilbage og skaber fremgang for Friland A/S
Selv om antallet af slagtninger er faldet det seneste år, har Friland øget omsætningen med 46 mio. kr., og voksende priser har gjort det muligt at skrue op for afregningen til leverandørerne af økologiske grise.