De plantebaserede proteiner skal pirre forbrugernes nysgerrighed

De danske producenter af plantebaserede fødevarer skal stramme sig an, hvis de vil holde trit med kollegerne på de vigtigste nærmarkeder. Det vurderede Lærke Kirstine Lund, chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer under en session om plantebaserede proteiner på økologikongressen i Vingsted.

”Vi er ikke i front, når det gælder plantebaserede fødevarer. Hvis vi kigger på lande som Sverige, England og Tyskland, er de længere fremme. Derfor er det vigtigt, at vi i Danmark kommer til at arbejde tættere sammen i værdikæderne,” sagde Lærke Kirstine Lund, som både har arbejdet med analyser omkring forbrugernes præferencer og forbruget af bælgfrugter i ind- og udland.

På basis af danskernes positive holdning til at spise mere klimavenligt, ser hun gode muligheder for at Danmark også på bælgfrugtfronten kommer med på den grønne bølge, som skyller ind over Europa.

”Vores analyser viser, at 45 pct. af danskerne gerne vil spise flere bælgfrugter, og blandt de yngste forbrugere er tallet endnu højere.”

Angsten for ikke at blive mæt

Hun pegede dog samtidig på, at omlægningen til en grønnere og mere klimavenlig kost skal forcere flere barrierer, før der for alvor kommer gang i salget af økologiske bælgfrugter.

”Nogle forbrugere står stadig af i forhold til grøntsager og bælgfrugter. Det er angsten for, at de ikke bliver mætte, som afholder dem fra at spise vegetarisk,” sagde Lærke Kirstine Lund, som skal stå i spidsen for Landbrug & Fødevares nyetablerede netværk, PlanteVærket, som skal hjælpe både store og små virksomheder ind på markedet for plantebaserede fødevarer.

Hun beskriver en tendens i retning af, at madlavningen i de private husholdninger skal gå hurtigere og hurtigere, som en anden udfordring for bælgfrugternes fremmarch. For at imødekomme det krav, er der ifølge Lærke Kirstine Lund behov for yderligere produktudvikling af færdigretter og forbehandlede bælgfrugter, som gør det nemmere at anvende dem.

Behov for mere produktudvikling

”Når vi skal sælge flere bælgfrugter, er vi nødt til at tænke ind, at bønnerne skal stå i blød, men her kan vi håbe, at industrien måske kan hjælpe os,” sagde Lærke Kirstine Lund.

Den pointe var Inger Kjærgaard, kok og indehaver, The Cookroom, enig i. Hun har smagt sig gennem dusinvis af forskellige bælgfrugt-sorter i jagten på de mest velegnede sorter til human ernæring:

”Jeg glæder mig til at se, hvem der kommer først med udblødte hestebønner,” sagde hun i et energisk oplæg under et af økologikongressens bælgfrugtsessioner, som ikke efterlod nogen tvivl om, at hun ser et stort potentiale i økologiske bælgfrugter.

Lige nu befinder vi os i en overgangsfase, hvor der er behov for mere viden. Men i takt med at der bliver sat navn på de bedste sorter, og flere bønne, ærter og linser bliver tilgængelige i butikkerne, er hun overbevist om, at salget vil løfte sig.

Vi skal gøre forbrugerne nysgerrige

”Så kan vi begynde at lave storytelling og fortælle om, hvordan det særlige terroir i forskellige egne af landet påvirker smagen på bønner og ærter. Det handler om at gøre forbrugerne nysgerrige,” sagde Inger Kjærgaard.

Hvis vi skal følge kostrådene, som opfordrer til at vi skal spise 100 g bælgfrugter dagligt, er det nødvendigt at fortælle borgere, hvor de kan finde bælgfrugterne og hvordan de kan benytte dem i mange forskellige sammenhænge i madlavningen.

”Det handler om, at vi skal have bælgfrugter ind alle mulige steder, og hvis bare vi kan lære forbrugerne, hvordan de får det til at smage godt, så skal det nok gå,” sagde Inger Kjærgaard.

Mette Damborg Hansen, landskonsulent i Seges, oplyste, at der er søgt midler hjem til at fortsætte screeningen af afgrøder og sorter næste år, og hun opfordrede landets økologer til i 2022 at deltage i fortsættelsen af de bælgfrugt-workshops, som i indeværende år har været afholdt i samarbejde med Økologisk Landsforening under navnet Bælg & Business, hvor alle led af værdikæden mødes for at sætte skub i de grønne forretninger.

Hun oplever, at branchen står lidt i et vadested.

”Landmændene er vant til, at deres afgrøder bliver hentet af det lokale foderstoffirma, men hvis de producerer bælgfrugter, er de i øjeblikket nødt til at være mere opsøgende i forhold til afsætningen,” sagde hun.