Annonce

Annonce

Mosaik af fyldte chokolader

På ISM-messen kommer de økologiske produkter fra Danmark i selskab med lækkerier fra det meste af verden. Foto: ISM-messen

Danske slik- og snackproducenter drager til Køln med Bio Aus Dänemark

De tyske myndigheder har givet grønt lys til at gennemføre verdens største messe for slik og snack, som åbner Køln i slutningen af januar, og i morgen bliver det afgjort, om verdens største økologimesse bliver afviklet som planlagt.

Mens det først 13. januar bliver afgjort, hvornår 2022-udgaven af BioFach bliver gennemført, kunne den danske eksportkonsulent, Malene Aaris, der driver eksportnetværket Bio Aus Dänemark, tidligere på ugen ånde lettet op.

Gennem mange år har hun deltaget med en dansk fællesstand på verdens største slik- og snackmesse, ISM, i Køln. Sidste år blev messen aflyst, og i år var der fare for en ny aflysning, men i begyndelsen af indeværende uge gav de tyske messearrangører besked om, at ISM bliver gennemført som planlagt i dagene fra 30. jan til 02. feb.

”Jeg glæder mig over, at messen bliver gennemført, selv om jeg forventer, at vi får færre besøgende end normalt,” siger Malene Aaris, som vurderer, at det er vigtigt for de danske producenter at vise flaget efter en længere periode med rejserestriktioner. 

Gode erfaringer fra efterårets messer

I 2020 havde ISM-messen 1.774 udstillere fra mange lande, som tiltrak 37.000 gæster til Køln. Hvor mange der kommer i år, tør Malene Aaris ikke spå om, men som garvet messearrangør arbejder hun altid ud fra en filosofi om, at det er bedre med en lidt mindre messe end slet ingen messe. Så selv om enkelte udstillere har meldt fra glæder hun sig over, at det i slutningen af måneden bliver muligt at rejse til Køln med 10 virksomheder.

”Vi er nødt til at gøre, hvad vi kan, og hvis messen kommer til at ligne sidste efterårs Anuga-messe og Speciality & Fine Food Fair i London, er det kun de mest seriøse indkøbere, som kommer og vi får god tid til at snakke med de gode kunder. Det var faktisk to af de bedste messer, som jeg har deltaget i, og virksomhederne fik mange gode kontakter med hjem,” siger Malene Aaris.

Otte økologiske virksomheder deltager

Samtidig lægger hun ikke skjul på, at usikkerheden og de mange aflyste messer gennem de seneste to år har gjort det til en noget udfordrende og utaknemmelig opgave at arbejde med eksport.

Men belært af de gode erfaringer fra efterårets udenlandske messer, vurderer hun, at det giver god mening for de danske producenter at stille op til de udenlandske messer, så længe arrangørerne vurderer, at de kan gennemføres på en måde, så hverken udstillere eller gæster behøver at frygte coronasmitte.

Selv om det giver noget ekstra arbejde med at tilpasse standen, udtrykker hun samtidig forståelse for, at en håndfuld udstillere fra Bio Aus Dänemarks stand i år har meldt afbud og vælger at blive hjemme i Danmark på grund af coronasituationen. 

Det betyder, at Malene Aaris i år kan mønstre 11 udstillere, hvoraf de 8 har økologiske varer med på standen. Det gælder:

  • Orkla Confectionery & Snacks

  • Chocolate and love

  • Sweet North

  • Glöggkompagniet

  • Mols Organic

  • Rømer Vegan

  • Sweet Intentions

  • Organic Plant Protein

Eksportfremstødet er støttet af det danske Trade Council og Fonden for Økologisk Landbrug

Flere artikler fra samme sektion

Salget af økologi har stabiliseret sig

Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.

26-04-2024 3 minutter Detailhandel

Flest sanktioner til gårdsalg af æg

Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.

25-04-2024 2 minutter Kontrol,   Gårdbutikker & direkte salg

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage