Annonce
Annonce

Dava Foods oplyser at forbrugerne har taget godt imod den nye serie af plantebaserede produkter, som lover god smag til de kødløse dage. Foto: Dava Foods
Danish Agro bliver eneejer af Dava Foods
Danish Agro overtager Vestjyllands Andels aktier i fødevareselskabet Dava Foods Det skal øge mulighederne for vækst og udvikling af plantebasserede fødevarer produceret af de danske landmænd, oplyser selskabet.
Siden 2008 har Danish Agro og Vestjyllands Andel sammen ejet fødevareselskabet Dava Foods. Nu er de to parter blevet enige om en aftale, der betyder, at Danish Agro overtager Vestjyllands Andels aktiepost på 22,3 procent og dermed bliver eneejer af selskabet, som i februar lancerede et større sortiment af plantebaserede, økologiske alternativer til kød i form af No-beef-serien.
De nye produkter er i første omgang er lanceret i Meny-kæden og Magasin, men Jens Madsen, salgsdirektør i Dava Foods, oplyser, at han forventer at serien i løbet af året kommer bredere ud i dansk dagligvarehandel.
"Vi er de eneste, som har en dansk alternativ til kød, som ikke skal på køl, og kunderne har taget supergodt imod serien," siger salgsdirektøren, som ser interessante muligheder for at udvikle serien af plantebaserede fødevarer.
Det samme gør Henning Haahr, koncernchef i Danish Agro og bestyrelsesformand i DAVA Foods Holding:
”Med købet sikrer vi en forenkling i ejerstrukturen og dermed en bedre mulighed for at udnytte synergierne Dava Foods og Danish Agro imellem. Vi tror på, det vil øge mulighederne for vækst og herunder udvikling af plantebasserede fødevarer produceret af de danske landmænd,” siger han i en pressemeddelelse.
Som en del af aftalen overtager Vestjyllands Andel samtidig 5 pct. af aktierne i selskabet DanGødning, der foruden Danish Agro har DLG og Brødr. Ewers i ejerkredsen.
”Aktiehandlerne er en win-win. Vi har længe haft et ønske om at få ejerskab i DanGødning, og da vi hos Vestjyllands Andel ikke har fjerkræfoder, ligger DAVA Foods bedre til Danish Agro,” siger Steen Bitsch.
Ledelsesmæssigt giver overtagelsen ingen ændringer i Dava Foods.
Flere artikler fra samme sektion
Danmarks største madfestival går på jagt efter udstillere
Food Festival 2023 forventer op mod 30.000 gæster på Tangkrogen i Aarhus, som er et godt udstillingsvindue for økologiske producenter.
Madland inviterer til en snak om mad i byen, på gården, i marken og på Borgen
Gentænk madsystemet! Sådan lyder opfordringen fra det madpolitiske samlingspunkt Madland, som i år for fjerde gang inviterer til Madland Festival med gårdbesøg, fællesfrokost, samtaler og cirkulær fredagsbar i København og omegn.
Økologisk Landsforening efterlyser værter til landsdækkende begivenhed
Om et halvt år afholdes Økologisk Høstmarked, og derfor søger Økologisk Landsforening værter fra hele landet, som vil byde danskerne indenfor og vise den økologiske produktion frem.