Annonce

Annonce

Kunde trækker cykel med fyldt cykelkurv foran Irma-butik.

Danmarks ældste kæde, Irma, lukker. 48 af butikkerne skifter navn, mens 17 lukker helt. Foto: Steven Biccard

Coop med stor ændring: lukker økologisk flagskib

Coop lægger flere af sine kæder sammen under ét navn, og det betyder bl.a., at det er slut med Irma-butikkerne, som gennem årene har kæmpet for at øge udvalget af økologiske varer.

Efter 137 år er det slut for Danmarks ældste dagligvarekæde Irma. D. 1. april lukker Coop alle sine Irma-butikker i forbindelse med en større omlægning af Coop-koncernen, som Irma hører under.

I stedet bliver Irma-butikkerne slået sammen med Kvickly og SuperBrugsen under navnet 'Coop', som dermed bliver den største detailkæde i Danmark.

Irma ændres fra at være en københavnsk butikskæde til at være et landsdækkende mærke, hvor et større antal unikke Irma-varer vil kunne fås i alle Coop-supermarkederne.

Irma har i årenes løb været garant for et bredt udvalg af økologiske varer og har gjort flere tiltag for at fremme det økologiske salg. For 20 år siden lagde kæden i samarbejde med Økologisk Landsforening en strategi for at øge salget af økologisk grønt. Siden har Irma også præsteret at have flest tilbud på økologiske varer af alle kæder, butikkerne har også haft indbyrdes konkurrencer om at sælge mest økologi, og sidste år kørte butikkerne et forsøg med 20 pct. rabat på økologi om søndagen.

Underskud i flere år

Sidste år meldte kæden så om en rekord i salget af økologi i årets fem første måneder, da 36 pct. af det samlede salg af fødevarer i Irma var økologisk.

Irma har dog i en årrække haft underskud - selv under corona-krisen, hvor Coop som koncern skabte de bedste resultater nogensinde, lykkedes det ikke at skabe overskud i Irma.

"Det er en beslutning, der smerter os dybt. For vi har enorm respekt for den stærke kultur i Irma, den enestående medarbejderindsats og de mange kunders loyalitet og varme følelser for kæden. Men vi må desværre konstatere, at markedsgrundlaget ikke længere er til stede for Irma som selvstændig kæde: Kunderne går mere og mere i discount og Irma har større og større underskud. Samtidig er kæden nede i en størrelse, hvor det gør det vanskeligt at udvikle unikke varer, som er et af kædens særpræg," siger Kræn Østergård Nielsen, adm. direktør i Coop.

Af de 65 Irma-butikker konverteres de ni største til den nye Coop-kæde, 28 til 365discount og de 11 mindste til Brugsen, mens 17 lukker.

Fra otte kæder til tre

De lokale butikker i Dagli`Brugsen – og de butikker, der ikke skal være med i Coop-kæden - skifter på sigt navn til 'Brugsen', hvor de ifølge en pressemeddelelse fra Coop vil blive drevet med størst mulig lokal frihed.

Med den nye struktur går Coop fra at have haft otte kæder til at have tre. Indtil sidste år havde man Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta, 365discount, Irma, Coop.dk Shopping og Coop.dk MAD. Fremover bliver det til Coop/Coop.dk, 365discount og Brugsen.

Coop.dk MAD, der de seneste 10 år har leveret dagligvarer direkte til døren over hele Danmark, stopper med udgangen af februar efter at have haft underskud alle årene.

Flere artikler fra samme sektion

Aarstidernes økologiske produkter flytter fra måltidskasserne til butikshylderne i Meny

Overtagelsen af Aarstiderne betyder, at Dagrofa-koncernen kan styrke det økologiske sortiment i flagskibskæden Meny.

24-01-2025 4 minutter Dagligvarehandel

EU-projekt viser, at det er muligt at øge økologisalget markant via nudging

Et finsk forsøg med nudging fik salget af økologiske gulerødder til at vokse med 253 pct. blot ved at give dem en bedre placering i butikken og skilte med de mange fordele ved økologiske fødevarer.

22-01-2025 3 minutter Dagligvarehandel,   Nudging

Det gik over al forventning, da Aarhus for første gang lagde grund til plantebaseret madmesse

Flere end 3.000 gæster mødte op, da Dansk Vegetarisk Forening afholdt sin plantebaserede fødevaremesse med fokus på økologi, Plant Food Festival, uden for København for første gang.

20-01-2025 3 minutter Plantebaserede fødevarer,   Events