Annonce
Annonce
Coop laver markant reduktion i plastforbruget til kødemballage
Ved at fjerne 169 ton plast fra kølediskene kan Coop reducere det årlige CO2-udslip med 539 t.

Kyllingekødet kommer ikke med i første bølge af flow-pakket hakkekød, da det vil kræve en ekstra pakkelinje, oplyser Coop, som håber at forbrugerne vil tage godt imod de nye kødposer. Foto: Coop Danmark
I maj meldte Coop ud, at man ville gå fra at sælge hakkekød i bakke til at sælge det i pose. Og i dag lander den såkaldte flowpack-emballagen i Coops butikker. Med flowpack fjerner Coop årligt 169 ton plast fra køledisken og reducerer CO2-udledningen med 539 t.
I første omgang er det dog kun det konventionelle hakkede oksekød, som bliver solgt i den mere klimavenlige emballage, men ifølge Thomas Roland, chef for vareansvarlighed- og kvalitet i Coop, bliver det økologiske hakkekød også snart solgt i flowpack-emballage. Den består af en sammensvejset, tynd plastpose, som indeholder 70 pct. mindre plast end den traditionelle kødbakke.
”Nu skal vi lige først have kørt pakkemaskinen ordentlig ind, inden vi begynder at pakke andre type hakkekød i den nye emballage, og jeg forventer, at 90 pct af vores hakkede kød i løbet af en måned vil blive flow-pakket,” siger Thomas Roland.
Vilje til at gå forrest
Ifølge Thomas Roland er flowpack et godt eksempel på, at man kan opnå store reduktioner i plast og klimaaftryk, hvis man som Coop hele tiden arbejder med innovation og udvikling på emballageområdet og samtidig har viljen til at gå forrest og tage ansvar som en stor samfundsaktør.
”Vi har en emballagestrategi, som blandt andet handler om at finde alternative og smarte løsninger, der sænker vores brug af plast. Jeg er derfor utrolig stolt over, at Coop sammen med vores leverandør af hakket kød er først med flowpack i Danmark, og jeg glæder mig til at høre, hvordan vores kunder tager imod den nye emballage,” siger Thomas Roland.
Kyllingekødet må vente
Han forklarer, at den nye pose er let og mere sorteringsvenlig, og selvom der er tale om en tynd pose, så er flowpack-emballagen hårdfør, og den beskytter indholdet mod stød lige så godt som de traditionelle bakker.
Flowpack-emballage med hakket oksekød er at finde i alle Coops butikker, det vil sige Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount, fra i dag. I uge 38 kommer hakket kalv/gris også i pose, og dermed vil over 90 procent af det hakkede kød, Coop sælger, komme i flowpack.
I første omgang gælder det ikke kyllingekød, da det ikke bliver pakket hos kødforædlingskoncern, Hilton Food Group, som leverer hovedparten af kødet i Coop-kædernes kølediske.
"Hvis vi skal have kyllingekødet med, vil det kræve, at der bliver bygget en helt ny pakkelinje for at undgå determinering af kødet," siger Thomas Roland.
Flere artikler fra samme sektion
Dragsbæk er klar til at give økologien og eksporten et boost
Milliard-koncernen melder sig ind i Økologisk Landsforening for at styrke økologien, og koncerndirektør Christian Munk øjner et større eksportpotentiale for de økologiske fødevarer.
Rekordmange har allerede tilmeldt sig Klimahandledagen
To uger inden det landsdækkende klimaevent har over 133.000 tilmeldt sig til de hundredvis af forskellige aktiviteter, hvoraf mange er gratis at deltage i.
For første gang afholder Kalø Økologisk Landbrugsskole Økodag - og det er ikke kun for gæsternes skyld
De færreste landbrugselever har råd til at etablere sig som selvstændige på et storlandbrug. Derfor skal de lære at være landbrugere på en ny måde - og Økodag er et vigtigt led i den læring. Landbrugsskolen på Kalø vil nu udvide sin gårdbutik og fremover holde flere åbne arrangementer.