Annonce
Annonce
Brug Sol over Gudhjem som springbræt til Coops hylder
Danmarks største kokkekonkurrence, Sol over Gudhjem, og Coop efterlyser producenter af innovative fødevarer til Produktprisen 2021.

Sol over Gudhjem bliver i år gennemført for 8. år i træk, og år for år vokser både antallet og kvaliteten af de tilmeldte varer til Produktprisen, oplyser Coop. Foto: Moment Studio
Produktprisen 2021, som afholdes i forbindelse med kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem i slutningen af juni kan blive et springbræt til en plads på hylderne i Coops butikker.
Sidste år var 106 produkter tilmeldt Produktprisen, som Coop uddeler sammen med Danmarks største kokkekonkurrence Sol over Gudhjem. Ud af de 12 finaleprodukter, har 8 af dem siden fundet vej til hylderne i Coops butikker og flere er på vej, oplyser Coop.
Nu gennemføres Produktprisen igen, og arrangørerne opfordrer alle landet innovative fødevareproducenter til at tilmelde deres produkter til konkurrencen, som netop er skabt for at finde frem til nye, spændende produkter til Coops butikker.
”Der er mere end nogensinde brug for, at vi sætter lys på alle de spændende varer, som de mange små fødevareproducenter skaber rundt omkring i det danske land. Grundet Corona er mange af de små producenter pressede og vi ønsker i endnu højere grad at støtte og hylde dem. Vi har år for år set, hvordan interessen vokser og samtidig stiger kreativiteten og kvaliteten. Så vi glæder os til at få mange deltagere fra hele landet med i konkurrencen i år.” siger Lokalvare chef i Coop, Hanna Schaldemose.
”Vi vil gerne appellere til at alle små producenter, der er i gang med at produktudvikle, sender deres produkter ind, selvom de måske ikke er helt klar. Det er en stor mulighed for dem, da de kan få feedback fra nogle af Danmarks dygtigste kokke og sommelierer og dermed få et kvalificeret bud på videreudvikling af deres produkt,” siger arrangør af Sol over Gudhjem, Mads Marschall.
Flere artikler fra samme sektion
De gamle grøntsagssorter er i høj kurs hos kokkene i Bankdatas kantine
Hvis du tror, at en gulerod er en gulerod, kan du godt tro om igen. Det viser erfaringerne fra bistroen i Bankdata, der er ambassadørkøkken for nogle af de gamle hjemmehørende kulturplanter, som mere højtydende sorter har fortrængt fra de danske menukort.
Ambassadørkorps giver nyt liv til gamle grøntsagssorter
Foreningen for OriGENaler har succes med at lave
bevaringsarbejde med kniv og gaffel.
Madland Festival vil samle madsystemets ypperste frontløbere
Fra 1.-4. maj inviterer Danmarks madpolitiske festival til gårdbesøg, samtaler, film, frokostpauser, fredagsbar og fejringer i og omkring København, på Stevns og i år også i Aarhus.