Annonce

Annonce

Arlas salg af økologiske oste stormer frem

Danskerne er vilde med ost i alle afskygninger, og særligt de økologiske varianter vinder frem. Salget af Arlas økologiske oste er steget med intet mindre end 41 pct. på bare et år.

26. april 2019
Læsetid: 3 minutter
Oste på hylder til lagring

Gennem de seneste år har Arla Unika lanceret flere økologiske specialoste fra Tistrup Mejeri, men nu får det voksende salg af økologiske oste mejeriselskabet til at øge det økologiske ostesortiment, som er målrettet hverdagsborde. Foto: Jakob Brandt

Danbo, blåskimmel, smøreost og Havarti. Ost er for størstedelen af danskerne en naturlig del af kosten, for vi er et af de mest ostespisende folkefærd i verden. Hver dansker spiser i gennemsnit 16 kilo ost om året, oplyser mejeriselskabet i en pressemeddelelse.

Heraf fremgår det, at det især er de økologiske oste, som er blevet mere og mere populære blandt danskerne. Faktisk så populære, at der i løbet af det seneste år, fra marts 2018 til marts 2019, blev lagt hele 41 pct. flere økologiske Arla oste i danskernes indkøbskurve.

”Det er dejligt, at salget af økologiske oste nu vinder frem. Vi ved, at de største barrierer for at købe økologi blandt andet er smag, tilgængelighed og udvalg, så disse områder har vi især fokus på,” siger Marianne Forsingdal, der er brand manager for Arlas ostekategori.

Den store efterspørgsel på økologiske fødevarer får nu Arla til at udvide udvalget af økologiske oste med lanceringen af to nye økologiske varianter under Riberhus Mesterstykker. De to økologiske oste fås i to varianter: En Gouda-ost samt en Gouda-inspireret ost, og de kan findes i butikkerne fra uge 15.

”De nye ostevarianter er hverdagsoste, men de kan også sagtens fungere som en lækker tilføjelse til weekendens ostebord,” siger Marianne Forsingdal.

Syv procent fra ambitiøst mål

Ambitionerne for salget af økologiske oste stopper dog ikke her. Arla, der er verdens største økologiske mejeri, lancerede nemlig tilbage i 2015 en ambitiøs strategi om at øge omsætningen af økologiske produkter, herunder økologiske oste, i Danmark med 50 pct. inden 2020.

”Det er en ambitiøs målsætning, men vi har igennem en årrække set en stigende efterspørgsel på økologiske alternativer, og der er intet, som tyder på, at den udvikling stopper foreløbig. Det opfatter vi som et udtryk for, at forbrugerne er klar til at gøre økologi til en mere naturlig del af hverdagen, og det er naturligt for os at bidrage til,” siger Marianne Forsingdal.

Mejerivirksomheden mangler kun syv pct. for at nå det ambitiøse mål, da salget af økologiske mejeriprodukter har mødt stor medvind de seneste år. For at nå målsætningen er Arlas plan at lancere 15 økologiske produkter i løbet af 2019.

Flere artikler fra samme sektion

Sofari har plads til flere værtsgårde

Forbrugereventet Sofari efterlyser flere økologiske griseproducenter, som har lyst til at åbne gården for gæster den 18. maj.

14-03-2025 3 minutter Events

Otte ud af Danmarks ti mest bæredygtige brands er økologiske

Ny analyse fra Sustainable Brand Index viser, at de danske forbrugere i høj grad sætter lighedstegn mellem økologi og bæredygtighed.

12-03-2025 3 minutter Bæredygtighed

Dansk frugt og grønt er under voldsomt pres

Ni ud af ti forbrugere mener, det er vigtigt, at vi har alsidig produktion af frugt og grønt i Danmark. Alligevel er kun en fjerdedel af vores grøntsager danske, og udfordringerne hober sig op for de hårdt pressede producenter. Derfor går 31 aktører fra hele værdikæden nu sammen for at få mere dansk frugt og grønt på tallerkenen.

11-03-2025 6 minutter Frugt, bær, grønt