Annonce

Annonce

Arla investerer massivt i økologi på den anden side af Øresund

Den danske mejerikoncern investerer yderligere 220 mio. kr. i mejeri i Västergotland, som dermed får mulighed for at fordobler den økologiske indvejning.

06. september 2021
Læsetid: 2 minutter
Götene Mejeri

Arla Foods gør klar til at skrue op for den økologiske produktion i Sverige. Foto: Arla Foods

I foråret besluttede mejerikoncernen Arla Foods at investere 69 mio. kr. i et svensk mejeri i Götene i Västergotland, og nu er det besluttet at opgradere mejeriet for yderligere 220 mio. kr., oplyser Arla i en pressemeddelelse.

Dermed investerer Arla samlet 289 mio. kr. i Götene. Det er Arlas største investering i Sverige i 20 år, og pengene gør det muligt for det svenske mejeri at fordoble indvejningen af økologisk mælk.

”Vi gennemgår hele tiden, hvordan vi kan sikre mejeriets fremtid, finde grønnere og bedre løsninger for at kunne levere gode og bæredygtige produkter til hele landet, og med denne investering kan vi bidrage til fortsat vækst for det økologiske sortiment”, siger Marika Lifbom, mejerichef Arla Götene.

Investeringen betyder blandt andet, at mejeriet udvides for at give plads til flere mælketanke, mens nyt udstyr skal sikre bedre sporbarhed og større fødevaresikkerhed.

”Investeringen bidrager til, at vi kan arbejde smartere, mere effektivt og i større mængder. I takt med at den bevidste forbruger kommer til at købe flere og flere økologiske produkter, vil vi gerne kunne imødekomme den voksende efterspørgsel”, siger Marika Lifbom.

Flere artikler fra samme sektion

De gamle grøntsagssorter er i høj kurs hos kokkene i Bankdatas kantine

Hvis du tror, at en gulerod er en gulerod, kan du godt tro om igen. Det viser erfaringerne fra bistroen i Bankdata, der er ambassadørkøkken for nogle af de gamle hjemmehørende kulturplanter, som mere højtydende sorter har fortrængt fra de danske menukort.

16-04-2025 6 minutter Mere grønt,   Grøntsager,   Det Økologiske Spisemærke

Ambassadørkorps giver nyt liv til gamle grøntsagssorter

Foreningen for OriGENaler har succes med at lave
bevaringsarbejde med kniv og gaffel.

16-04-2025 4 minutter Mere grønt,   Grøntsager

Madland Festival vil samle madsystemets ypperste frontløbere

Fra 1.-4. maj inviterer Danmarks madpolitiske festival til gårdbesøg, samtaler, film, frokostpauser, fredagsbar og fejringer i og omkring København, på Stevns og i år også i Aarhus.

15-04-2025 3 minutter Events