Annonce

Annonce

Svensk økolog med køer.

Ifølge 'Det Økologiske Landbrugsbarometer' giver de økologiske mælkeproducenter i Sverige udtryk for stor tilfredshed med lønsomheden af deres landbrug, men siden har Arla sænket afregningsprisen to gange. Foto: Väddö Gårdsmejeri

Voksende optimisme præger de svenske økologer

Flere og flere svenske økologer satser på forædling og direkte salg, men de beskriver stadig indtjeningen som den største udfordring for udviklingen af den økologiske produktion.

Der findes en stærk tro på fremtiden blandt de svenske økologer. Mere end hver tredje økologiske landbrug planlægger betydelige investeringer i løbet af de kommende tre år. 

Det fremgår af 2020-udgaven af Det Økologiske Landbrugsbarometer fra Ekologiska Lantbrukarna og Organic Sweden

De to økologiske organisationer lancerede deres Økologiske Landbrugsbarometer i 2019, og i år er det anden gang, at de i fællesskab har taget temperaturen på svensk økologi. De nye tal fra 2020-barometeret vidner om en voksende optimisme på de svenske øko-bedrifter, som er domineret af mange små landbrug, hvor over halvdelen omsætter for én mio. eller færre svenske kr. (720.000 dk.kr.).

At så mange økologer planlægger at lave større investeringer på gårdene viser, at der findes en stærk fremtidstro blandt Sveriges økologer.

— Sofia Sollén-Norrlin, Ekologiska Lantbrukarna

Svarene fra de 500 økologer, som danner grundlaget for det Økologiske Barometer, viser, at 37 procent af øko-landmændene planlægger betydelige investeringer i løbet af de kommende tre år. 

Staldbygninger og andre bygninger til dyrehold udgør hovedparten af de planlagte investeringer, men barometeret viser samtidig, at næsten tre ud af ti økologer planlægger at investere i bygninger og udstyr til forædling af fødevarer.  

Det Økologiske Barometer

  • Det er Ekologiska Lantbrukarna och Organic Sweden, som står bag Det Økologiske Landbrugsbarometer, der undersøger, hvordan svenske økologiske landmænd ser på markedsudviklingen og fremtiden for deres forretning i Sverige.
  • Barometeret er baseret på 500 interviews med økologiske landmænd, som er foretaget af analysebureauet Kantar Sifo.

"At så mange økologer planlægger at lave større investeringer på gårdene viser, at der findes en stærk fremtidstro blandt Sveriges økologer. Vi ser også en spændende udvikling, da flere økologer vælger at satse på at forædle egne råvarer og sælge dem direkte til forbrugerne via enten gårdbutikker eller REKO-ringe," siger Sofia Sollén-Norrlin fra Ekologiska Lantbrukarna.

Barometeret viser desuden, at seks ud af ti svenske økologer tror, at de om 5-10 år kommer til at sælge deres produkter til forædlingsvirksomheder som mejerier, korn- og foderstofselskaber og slagterier. Samtidigt viser undersøgelsen, at godt hver fjerde økolog tror, at gårdsbutikker, REKO-ringe, online-handel og Bondens Marknad bliver deres vigtigste salgskanal i fremtiden.

I lighed med 2019, viser svarene fra årets undersøgelse, at Sveriges økologer ser mere positivt på bedriftens lønsomhed end det er tilfældet for den svenske gennemsnitslandmand. Her er det især de økologiske mælkeproducenter, som udmærker sig, idet 72 pct. ser positivt på lønsomheden. Det er markant flere end de 20 pct. som melder om 'ganske god' eller 'meget god' lønsomhed i barometeret for det svenske landbrug som helhed.

Men noget kan have ændret sig de seneste måneder, idet merprisen for økologisk mælk er faldet til et historisk lavt niveau i øjeblikket, og siden interviewene med de svenske økologer blev gennemført, har Arla reduceret afregningen to gange som en direkte konsekvens af markedsudsvingene under coronakrisen, oplyser de to svenske organisationer i en fælles pressemeddelelse.

Eksporten skal trække en del af læsset

Samtidigt viser det Økologiske Landbrugsbarometer, at de økologiske landmænd betragter rentabiliteten som den største udfordring i udviklingen af ​​deres virksomheder.

En fjerdedel (24 pct.) af de økologiske landmænd forventer, at eksporten får en stor betydning for virksomheden i fremtiden, og Charlotte Bladh André, direktør for Organic Sweden mener, at Sverige har en unik mulighed for at få en voksende andel af det økologiske marked i Europa.

"Vi har avlere og producenter i verdensklasse, gode råvarer og et godt renommé. Men hvis det skal lykkes, skal vi blive bedre til at fortælle, hvad økologisk mad fra Sverige står for, og hvad det bidrager til," siger Charlotte Bladh André.

De vigtigste indsigter fra 'Ekologiska Lantbruksbarometern 2020':

  • 56 pct. af økologerne anser bedriftens lønsomhed som ganske eller meget god. Det tilsvarende tal lå i 2019 på 50 pct., og andelen er mere end dobbelt så stor som for det svenske landbrug som helhed. Ifølge Landbrugsbarometeret fra Ludvig & CO, Swedbank og Sparbankerna ligger den på 20 pct.
  • 37 pct. af de økologiske bedrifter planlægger betydelige investeringer i løbet af de kommende tre år mod 31 pct. i 2019.
  • Næsten en tredjedel (29 pct.) planlægger at investere i forarbejdningsudstyr, som gør det muligt at forædle egne råvarer.
  • En fjerdedel (24 pct.) mener, at eksporten af økologiske produkter fra Sverige vil være vigtig i fremtiden sammenlignet mod 18 pct. i sidste års undersøgelse.
  • 27 pct. forventer, at de primært vil sælge deres produktion via direkte salgskanaler som REKO-ringe, digital handel, gårdbutikker eller markeder.
  • Tre ud af ti økologer (31 pct.pct.) betragter lønsomhed som den største udfordring i forhold til at udvikle den økologiske produktion.

Flere artikler fra samme sektion

Rammer hylderne næste år: Nye økologiske planteproteiner er lige så sunde som kød og mætter mere

Et nyt forskningsprojekt har banet vejen for økologiske plantebaserede fødevarer, som ernæringsmæssigt er på fuld omgangshøjde med animalske produkter. Solsikker fik en hovedrolle i projektet, og nye produkter kommer i supermarkederne i 2025.

22-11-2024 6 minutter Plantebaserede fødevarer

Her kan du købe økologiske juletræer - men du skal skynde dig

Efterspørgslen på økologiske juletræer er høj, og flere melder allerede om udsolgt. Man skal være opmærksom på faldgruber, hvis man vil have et økologisk juletræ og undgå at blive snydt.

22-11-2024 5 minutter Skovbrug og juletræer,   Forbrug,   Miljø

Forbrugerne vender tilbage og skaber fremgang for Friland A/S

Selv om antallet af slagtninger er faldet det seneste år, har Friland øget omsætningen med 46 mio. kr., og voksende priser har gjort det muligt at skrue op for afregningen til leverandørerne af økologiske grise.

22-11-2024 5 minutter Kødproduktion