Vismand sår tvivl om tænketanks dystre forudsigelse af økologers økonomi

Det er langt fra sikkert, at det går så galt for økologerne og landbruget generelt, som en ny beregning fra tænketanken Axcelfuture har vist.

Det vurderer den miljøøkonomiske vismand Lars Gårn Hansen, der er professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, og medlem af De Økonomiske Råds formandskab, DØR.

Tænketankens beregninger viser, at op mod halvdelen af de danske landmænd kan komme i økonomiske problemer - og økologerne bliver særligt hårdt ramt - hvis regeringens landbrugsudspil bliver en realitet.

Lars Gårn Hansen ser dog en række væsentlige usikkerheder forbundet med beregningen og mener, at udfaldet lige så vel kan blive mere positivt – eller negativt.

"Det er baseret på nogle meget firkantede antagelser, hvor man har sagt, at hvis nu landbruget selv skal finansiere den grønne omstilling, og man antager, at det koster så og så meget og skal fordeles på den og den måde, ja, så kan det ramme sådan. Men så længe, man ikke ved, hvordan politikerne vil implementere og finansiere reduktionerne, så kan der ske alt muligt," siger Lars Gårn Hansen og tilføjer:

"Jeg kan ikke afvise, at det bliver sådan, som deres beregning viser, men man kan ikke vide det. Realiteten er, at når man regner det ud på denne måde, så er der meget, som kan være skævvredet til den ene eller anden side."

Regningen skal betales

Han understreger, at han ikke kritiserer selve beregningerne, der sådan set kan være rigtige nok, ud fra de data man har fodret dem med – han ser dem snarere som en illustration af, at hvis landbruget selv skal betale for sine reduktioner, kommer det til at stå med en stor regning.

"Men vi skal jo reducere udledningerne, og hvis ikke landbruget ender med regningen, så sendes den bare videre til andre dele af økonomien, og så er det dér, job- og produktionstab kommer. Det er ikke sådan, at man kan redde job i landbruget, og så sker der ikke andet i det øvrige samfund," forklarer Lars Gårn Hansen.

Jens Hjarsbech er cheføkonom ved Axcelfuture og forfatter til notatet med den nye beregning. Her har man regnet sig frem til, at CO2-fortrængningen - altså prisen for at reducere CO2-udledningen - samlet set vil koste fem mia. kr. Det er penge, der skal betales af bedrifternes overskud, og det vil ifølge Jens Hjarsbech ramme de økologiske landbrug hårdest, fordi de i forvejen kører med mindre marginaler.

Han forklarer dog også, at beregningen ikke er en fuldt dækkende konsekvensberegning af regeringens forslag.

"Der er jo andre emner end klima med i regeringens udspil, som vi ikke regner på. Analysen er en udregning af de umiddelbare konsekvenser af, at regningen tilfalder landbruget selv. I blå bloks forslag – som jeg har forstået det – tilføres der flere penge. Det vil naturligvis gøre konsekvenserne mindre, men ud fra de tilgængelige oplysninger ser jeg ingen tegn på, at det ikke også her skulle gå hårdest ud over de økologiske landbrug," siger han.

Jens Hjarsbech medgiver, at udfaldet af landbrugsaftalen kan ende med et helt andet scenario, end hvad Axcelfuture har regnet sig frem til.

"Regeringen vil tage noget af landbrugsstøtten og bruge den som klimafinansiering. Det kan man selvfølgelig gøre, men jeg har svært ved at se, at det skulle være nye penge. I regeringens oplæg er det altså en regning, som landbruget selv skal påtage sig. Hvad det ender med politisk, er et godt spørgsmål. Hvis der tilføres flere penge, bliver regningen for landbruget mindre. Det er en stor opgave for politikerne at finde det rigtige miks mellem CO₂-afgifter og tilskud," siger Jens Hjarsbech.

Han mener selv, at en CO₂-afgift er et vigtigt værktøj for en grøn omstilling, men ifølge ham kan den ikke stå alene, da en del af landbrugets udledning er forbundet med biologiske processer, der ikke kan erstattes, som når energisektoren eksempelvis udskifter kul med vindenergi.

Ifølge Lars Gårn Hansen skal regningen for omstillingen jo betales af nogen, så hvis landbruget ikke skal betale, skal andre dele af samfundet. Det ser ikke ud til at indgå i jeres beregning?

"Det er rigtigt nok: Vores beregning siger ikke noget om konsekvenserne for andre erhverv. Vi har regnet på det sandsynlige scenario, at landbruget selv skal betale. Man kan enten lade erhvervet betale selv eller lade det indgå i offentlige budgetter på anden vis."

Savner konsekvensberegninger fra vismændene

Lars Gårn Hansen og de øvrige vismænd udgav i foråret en rapport om landbrugets omkostninger, og den viste, at hvis politikerne beslutter at sende hele regningen for grøn omstilling til landbruget og pålægge afgifter på udledningen af drivhusgasser i form af en CO₂-afgift, vil det få "betydelige" konsekvenser og kan føre til beskæftigelsestab på 25 pct. i branchen.

Men alternativet er langt værre: Hvis politikerne beslutter, at den grønne omstilling skal ske ved hjælp af tilskud frem for afgifter på udledningen, kan regningen blive mere end fire gange så høj. I 2030 vil den årligt lyde på 18 mia. kr. årligt mod de 4 mia. kr., som afgiftssporet vil koste.

Der er altså en markant besparelse ved at gøre det dyrere at forurene frem for at give tilskud til særligt udvalgte teknologier, vurderer vismændene.

Her savner Jens Hjarsbech til gengæld en beregning af omstillingsomkostningerne frem mod 2030; altså hvilke økonomiske konsekvenser selve omlægningsforløbet får, inden man er kommet ud på den anden side.

"Det kunne være interessant at se dynamikken i tallene fra 2021 til 2030. Vi skitserer noget af den i vores notat, men det er en relativt statisk beregning. Omkostningerne vil for eksempel føre til et fald i jordpriserne, hvilket betyder, at det bliver mere attraktivt at købe jord som landmand. Det vil betyde, at flere nye landmænd kommer til, men det siger vores beregninger ikke noget om, ligesom vismændenes beregninger ikke viser processen frem mod 2030," siger Jens Hjarsbech.

Landbrugspolitisk chef er mere optimistisk

Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef hos Økologisk Landsforening, er ikke overbevist om, at fremtiden for økologerne kommer til at være så dyster, som Axcelfuture beregner, såfremt der ikke kommer nye penge på bordet i landbrugsforhandlingerne.

”Regnemæssigt ser de på den gennemsnitlige afkastningsevne og regner med en antaget fortrængningsomkostning, men de mangler at sammenholde det med tilpasninger i EU-støtten og bedrifternes adgang til støtte efter omfordelingen, samt at fødevarepriser kan stige. Derfor mener jeg, at opgørelsen er svær at bruge til at lave en sammenligning mellem økologi og konventionelt, men egentlig også til at lave en generel konsekvensberegning, da den ikke tager højde for en ændret politik,” siger Sybille Kyed og slutter så med et retorisk spørgsmål:

”Kan vi undlade at igangsætte en omstilling af landbruget, fordi vi kan beregne, at det på kort sigt ryster det nuværende fundament under eksisterende bedrifter?”