Annonce
Annonce
ØL om det nye kvælstofkort: Det hænger ikke sammen
Det nyligt offentliggjorte kvælstofkort, der skal sikre, at Danmark kan forbedre sit vandmiljø, rammer økologerne urimeligt hårdt, mener Økologisk Landsforening.

Baggrunden for det nye kvælstofkort er, at Miljøministeriet og Miljøstyrelsen har genberegnet behovet for kvælstofreduktionen for, at Danmark kan forbedre sit vandmiljø tilstrækkeligt. Indsatsen skal målrettes mere markant fra 2027, hvilket betyder, at færre arealer skal stå for reduktionen, idet nogle egne går fri. Arkivfoto: Økologisk Landbrug
Det hænger ikke sammen, at alle landmænd, uanset om de er økologiske eller konventionelle landmænd, skæres over én kam i det nye kvælstofkort. Det mener Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening. Også Hans Erik Jørgensen og Kirsten Lund Jensen, hhv. formand for økologisektionen og økologichef i Landbrug & Fødevarer, har for nylig udtrykt samme utilfredshed i Landbrugsavisen.
Per Kølster argumenterer, at økologien i forvejen ligger på et anderledes lavt N-niveau end de konventionelle landmænd, og at en økolog derfor skal reducere relativt mere, end en landmand, som i forvejen gøder eksempelvis dobbelt så meget.
»Det rammer på en måde, som er totalt konkurrenceforvridende,« siger Per Kølster til Økologisk Nu.
Han påpeger, at økologerne også med landbrugspakken i 2015 blev ramt urimeligt, da deres reduktioner skabte luft til det konventionelles muligheder for at gøde mere.
»Oveni vil kravene nu udsætte økologerne for endnu en reduktion, der skal afbøde det samlede landbrugs kvælstofforurening. Det hænger ikke sammen. Tværtimod kan økologien bruges som virkemiddel. Jo mere økologi jo mindre kvælstofbelastning. Og fordi vi ikke er i mål, så arbejder økologerne intenst på at forbedre effektivitet og reducere tab,« siger Per Kølster.
Baggrunden for det nye kvælstofkort er, at Miljøministeriet og Miljøstyrelsen har genberegnet behovet for kvælstofreduktionen for, at Danmark kan forbedre sit vandmiljø tilstrækkeligt. Indsatsen skal målrettes mere markant fra 2027, hvilket betyder, at færre arealer skal stå for reduktionen, idet nogle egne går fri.
Kvælstofkortet viser, at kravene til kvælstofreduktion i tredje planperiode rammer særligt hårdt hos de midt- og vestjyske landmænd, der afvander til Skive eller Hjarbæk Fjord i Limfjorden, og Seges har beregnet, at i oplandet til Hjarbæk Fjord bliver den gennemsnitlige omkostning for en økologisk bedrift på 4.000 kr. per hektar.
Frygter økonomiske tab
Kirsten Lund Jensen og Hans Erik Jørgensen advarer derfor i deres fælles indlæg i Landbrugsavisen om, at det kan medføre »massive økonomiske tab« og konkurser i de hårdest ramte områder, når økologerne bliver reguleret på linje med deres konventionelle kolleger. De to bakker derfor op om Landbrug & Fødevarers overordnede synspunkt, at yderligere kvælstofindsatser bør ske ved hjælp af kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen.
Fødevareminister Rasmus Prehn har dog udtalt i et tidligere interview med Landbrugsavisen, at man vil arbejde på en løsning, der får »så få konsekvenser som muligt« - bl.a. foreslår han flere kollektive virkemidler end bare efterafgrøder. »Det, som det her handler om, er at få skruet noget sammen, der er mest muligt tåleligt for landbruget, så vi undgår konkurser,« sagde han til Landbrugsavisen
Flere artikler fra samme sektion
Endnu et godkendt pesticid viser sig at ende i grundvandet
Nye resultater viser, at ukrudtsmidlet propyzamid udvaskes til grundvandet i mængder over kravværdien. Miljøstyrelsen vil nu vurdere, om midlet skal forbydes eller brugen af det begrænses.
Økologisk Landsforening har fået nyt forpersonskab
Bestyrelsen i Økologisk Landsforening har nu konstitueret sig. Den består af seks medlemmer, og en ny næstforperson.
Ny politisk aftale skal styrke beskyttelsen af drikkevandet
Et bredt politisk flertal har indgået en aftale om at afsætte 190 mio. kr. i perioden 2026-2027 til beskyttelse af det danske drikkevand. Midlerne skal fordeles via Drikkevandsfonden, som blandt andet støtter omlægning til økologi og skovrejsning.