Økologisk Landsforening efterlyser bedre sammenhæng mellem landbrugsaftalen og Danmarks strategiske plan for landbrugsstøtten

Økologisk Landsforening har afleveret sit høringssvar til Danmarks strategiske CAP-plan 2023 – 2027, hvori foreningen særligt problematiserer, at økologer med eco-scheme til økologi ikke også kan søge ekstensiveringsstøtte som forberedelse til udtagning af lavbundsjorde og eco-scheme til biodiversitet.

”Selvfølgelig skal økologer med eco-scheme til økologi både kunne søge eco-scheme til ekstensivering og til biodiversitet,” siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening og fortsætter:

"Eco-scheme til ekstensivering skal kompensere, at landmanden mister harmoniareal, den omkostning skal økologiske landmænd selvfølgelig også have kompenseret. Og hvad angår eco-scheme til biodiversitet, så er det rigtigt, at der i gennemsnit er større biodiversitet hos økologer, men der er ikke nogen garanti for, at der er flere småbiotoper hos økologer, end GLM 8-kravet kræver."

Der er endvidere lige nu et forbud mod afgræsning af arealer med eco-scheme til ekstensivering og til biodiversitet. Det skal der også laves om på. Afgræsning øger både kulstoflagringen og biodiversiteten på arealerne. 

Der mangler også en tilskyndelse til at lade sine arealer ligge som vedvarende græsarealer og lade dem udvikle sig til §3-område.

"Det er et kæmpe problem, når regeringen vil bruge CAP-penge til flere fælles goder. Det var denne reform, der skulle tage et opgør med støtteregler, så de ikke står i vejen for at gøre det bedre for naturen ude i det åbne land," siger Per Kølster, formand, Økologisk Landsforening.

Landmænd straffes

Den er også gal med to af de ni GLM-krav, der er forudsætningen for at være fuld støtteberettiget. Ministeriet vil kun lade småbiotoper, der ligger inde i markblokken, tælle med til opfyldelsen af kravet om mindst 4 pct. småbiotoper.

Fastholder ministeriet dette, så straffes de landmænd, der - inden denne reform - af sig selv gav naturen plads. Det kan betyde, at landmænd nedlægger gamle biotoper, så de ikke skal udtage nye arealer. Det samme problem gør sig gældende med kravet om permanent græs. De græsmarker, som økologer har ladet ligge i mere end fem år, indgår med forslaget i den danske landekvote, som ikke må reduceres med mere end 5 pct.

Det er, selvom økologerne lige nu er green by definition og dermed er udtrykkeligt undtaget fra den landekvote, der blev indført med det nuværende CAP-program. Ny regulering indført med tilbagevirkende kraft kan nu betyde, at økologer skynder sig at pløje deres permanente græsmarker om, for ikke at være stillet dårligt i forhold til evt. erstatning, hvis de går ind i udtagningsordninger. Det vil være et stort tab ift. klima og biodiversitet.

Økologisk Landsforening foreslår i øvrigt, at rækken af eco-schemes udbygges med et eco-scheme til dyrevelfærd, som skal fremme omlægning til systemer, hvor dyrene indgår som et aktiv i økosystemet og kommer ud på marken, og at der kommer et eco-scheme til bedrifter, der holder sig under et vist CO₂-niveau.

Jo lavere CO₂-aftryk per hektar, jo højere betaling. Det er en helt naturlig konsekvens af, at den strategiske CAP-plan skal hjælpe landbruget i mål med klimaaftalen og med fordel kan lægges til grund for en CO₂-afgift i landbruget, siger Sybille Kyed og henviser til foreningens model pris på bæredygtighed, hvor der er direkte sammenhæng mellem CO₂-resultater og plads til natur og den landbrugsstøtte, som landmanden kan modtage.