Annonce
Annonce
Økologisektionens formand, Hans Erik Jørgensen, finder det nødvendigt, at økologien stiller stadigt større krav til sig selv, hvis økologien også skal være relevant på lang sigt. Foto: Jesper Truelsen
Økologi-formand om skærpede krav: Vi gør det ikke for at irritere
Økologibranchen skal stille stadigt større krav til sig selv, selvom det kan virke som benspænd. Det er nødvendigt for at værne om troværdigheden og være på forkant med markedet, mener Økologisektionens formand.
Der blev nævnt behovet for skærpede krav til de økologiske landmænd, da Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen, Landbrug & Fødevarer, fremlagde sin beretning til sektionens årsmøde.
Det handlede både om at ændre i dyrkningssystemerne for at sikre mere plads til plante- og dyrearter og gøre en indsats for klimaet.
"Nogle af jer sidder sikkert og tænker: 'Hvorfor laver vi benspænd ved at sætte nye krav op for os selv?' Måske det kan være svært at se logikken. Men jeg kan garantere jer: Det er ikke for at genere og irritere. Det er, fordi vi skal være parate til at producere det, forbrugerne efterspørger også om fem år, og levere på de vigtige dagsordener, samfundet kræver. Vi er nødt til at være foran," sagde Hans Erik Jørgensen.
Han nævnte, at man både bør se på nye afgrødesystemer og produktionssystemer som eksempelvis skovlandbrug, regenerativt landbrug og stribedyrkning. Han rådede samtidig til et opgør med den kortsigtede tænkning, hvor man ser på, hvad der lige nu er den bedste pris på næste år.
"Det er det, jeg kalder for de korte penge. Men vi er nødt til at tænke mere langsigtet. Tænke på de lange penge," sagde han.
Hans Erik Jørgensen opfordrede herefter til, at alle går deres produktion igennem med kritiske briller for at se, hvad man kan gøre bedre. Han fortalte, at bestyrelsen også løbende evaluerer mulighederne for forbedringer.
Bestyrelsen arbejder allerede på at indfase flere recirkulerede næringsstoffer, udfase brugen af konventionel husdyrgødning og strøhalm, udfasning af antibiotika i økologisk kvægproduktion, øget selvforsyning af økologisk protein og krav til mængden af kvælstoffikserende afgrøder og kulstofbinding.
"Vi gør det ikke for at lægge benspænd ud i erhvervet," gentog Hans Erik Jørgensen; "vi gør det for at fastholde forbrugerens tillid og den høje troværdighed, der er om økologien. Vi gør det, for at der også er en fremtid for os på den lange bane."
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.