Annonce
Annonce
Kødudvalgets formand, Carsten Sørensen, er en af de landmænd, der er ser med bekymring på foreningens klimapolitik ’Pris på bæredygtighed’. Udvalget bakker dog op om udspillet. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek
Økologer er bekymrede over ØL’s klimapolitik
Økologisk Landsforenings klimapolitik vækker bekymring hos en del af landmændene. De føler sig ikke inddraget nok i beslutningerne.
Flere landmandsmedlemmer af Økologisk Landsforening (ØL) er bekymrede for, hvad foreningens politiske plan ’Pris på bæredygtighed’ vil betyde for deres økonomi. Det kom til udtryk både på foreningens nylige generalforsamling og i flere af udvalgenes netop afholdte årsmøder.
»Hvis vi siger, at det skal foreningen arbejde videre med, kunne vi godt tænke os et regnestykke på, hvad det betyder rent økonomisk. Det er jo os, der i sidste ende vil sidde med udgiften,« sagde kødudvalgets formand, Carsten Sørensen, i forbindelse med udvalgets årsmøde.
Da avisen spurgte, om det skal forstås sådan, at udvalget ønsker at ’Pris på bæredygtighed’ justeres, afviste Carsten Sørensen dét scenario.
»Sådan skal det ikke forstås - nu er forslaget jo ude. Vi er bare i en situation, hvor vi som landmænd står med fornemmelsen af, at vi bliver orienteret, men at forslagene ikke helt kommer nedefra. Det kunne jeg godt tænke mig var anderledes,« svarede han og slog senere fast, at udvalget som udgangspunkt bakker op om ’Pris på bæredygtighed’.
Pris på bæredygtighed
Økologisk Landsforenings politiske udspil vil ændre EU's landbrugsstøttesystem, så grønne tiltag på bedriften honoreres, og støtten ikke længere afgøres af, hvor stor et areal man dyrker.
Modellen ønsker at indføre et såkaldt Klimaindeks og et Marknaturindeks.
Når CO2-udledningen overskrider et bestemt niveau, og når landbruget ikke har et vist niveau af marknatur, skal der trækkes i støtten til landmanden. De tilbageholdte midler skal føres tilbage til landbruget og reinvesteres i landbrug, der bidrager til fx rent drikkevand, plads til natur, klima og dyrevelfærd.
Leverer landbruget bedre end minimumskrav, modtager det omvendt belønning i form af supplerende betaling fra landbrugsstøtten.
Enighed om målet
Formand for Planteavlsudvalget Søren Bilstrup gruer også for forslagets betydning for landmændene.
»Vi er enige om målet, men ledelsen glemmer medlemmernes økonomi. Jeg er bange for, at udgifterne til mere biodiversitet og klima bliver lagt over på landmanden gennem mere bureaukrati og kontrol. Vi skal levere samfundsgoder, men vi skal have betaling for det,« sagde han i sin årsberetning.
Synspunktet vakte stor genklang, og følelsen af ikke at være involveret i foreningens linje og politiske udmeldinger gennemsyrede debatten blandt de deltagende landmænd på planteavlsudvalgets årsmøde.
»Jeg synes, der kommer mange udmeldinger fra foreningen, som jeg ikke er enig i. Det handler ikke kun om planteavl. Vi er alle berørt, og vi er for passive og kommer for tit på bagkant i forhold til bestyrelsen, som sætter dagsordenen på formandsmøderne,« sagde Carsten Sørensen, som også deltog i mødet med planteavlerne.
Det samme gjorde mælkeudvalgets formand, Finn Tang.
»Vi skal genvinde den indflydelse, vi har haft før. Det kan vi godt, når vi står sammen,« lød hans kommentar til et forslag om mere samarbejde mellem de landbrugsfaglige udvalg.
Har indkaldt til møde
Finn Tang luftede også sin bekymring over for bestyrelsen på generalforsamlingen.
»Vi har i fagudvalgene altid følt os velunderrettede og følt, at der er blevet lyttet til os. Men vedrørende klimapolitikken er det ved at køre helt af sporet. Hvis det forslag, ØL er kommet med, bliver ført ud i livet, vil tabet hos de økologiske mælkeproducenter være af en sådan størrelsesorden, at blot én procent af tabet ville kunne sikre Økologisk Landsforenings økonomi mange år ud i fremtiden,« sagde han på generalforsamlingen.
Han ønskede sig tilbage til en tid, da han følte, at ØL lyttede til fagudvalgene i stedet for at forfølge flyvende ideologier.
ØL’s formand, Per Kølster, oplyser, at grundet den udbredte bekymring har bestyrelsen indkaldt de seks landbrugsfaglige udvalg til et møde, hvor de får mulighed for at lufte deres tanker og bekymringer samt stille spørgsmål, som de savner svar på. Mødet afholdes torsdag den 25/3.
Flere artikler fra samme sektion
Det kommer fra pesticider og kølemidler: Evighedskemikaliet TFA er nu fundet i kildevand fra flere EU-lande
Fluorstoffet TFA, der er et restprodukt fra bl.a. pesticider og kølemidler, er fundet i kildevand rundt om i Europa, viser en ny undersøgelse. I flere tilfælde var koncentrationen over grænseværdien. Herhjemme har Geus netop fastslået, at flere lovlige pesticider kan danne TFA.
Syv pesticider testet i dansk forsøg - alle blev nedbrudt til PFAS-type, som har forurenet grundvandet
De senere år har der været omfattende fund i grundvandet af PFAS-forbindelsen TFA. Myndighederne har derfor undersøgt syv pesticider for, om de kan danne TFA, og forsøg bekræfter, at de alle gør det. Nogle af dem har et "ikke uvæsentligt bidrag" til TFA i dansk grundvand.
Videoer giver indblik i danske grises forhold: »Det er ikke den måde, vi skal behandle dyr på her i landet«
Ny TV 2-dokumentar giver et indblik i den konventionelle griseproduktion. Eksperter kritiserer forholdene, og Landbrug & Fødevarer erkender, at branchen ikke kan holde til, at de afslørede forhold kan finde sted.