Ny bestyrelse er på plads i Økologisk Landsforening

Bestyrelsen i Økologisk Landsforening har onsdag konstitueret sig og består nu af færre medlemmer end før.

15. marts 2023
Læsetid: 1 minutter
Bestyrelsen i ØL 2023. Fra venstre: Steffen Blume Bertelsen, Leif Friis Jørgensen, John Wagner Nielsen, Claus Bindslev, Sten Dissing, Louise Køster, Mette Winther Nielsen
Bestyrelsen i ØL 2023. Fra venstre: Steffen Blume Bertelsen, Leif Friis Jørgensen, John Wagner Nielsen, Claus Bindslev, Sten Dissing, Louise Køster, Mette Winther Nielsen. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Bestyrelsen i Økologisk Landsforening er skrumpet fra 13 til syv personer, efter man har ændret struktur og skabt et repræsentantskab. Onsdag kunne de syv bestyrelsesmedlemmer i den nye bestyrelse så konstituere sig.

Genvalgt som forperson er Louise Køster, og næstforpersonen er fortsat Sten Dissing. De øvrige medlemmer er Leif Friis Jørgensen, Mette Winther Nielsen, Claus Bindslev, John Wagner Nielsen og Steffen Blume Bertelsen.

Bestyrelsens medlemmer har det juridiske ansvar for foreningens drift og varetager de økologiske producenters, virksomheders og forbrugeres interesser over for samarbejdspartnere, myndigheder, politikere m.fl.

Forpersonen vælges direkte på generalforsamlingen, resten udpeges af de 29 medlemmer i repræsentantskabet, som blev konstitueret på Økologisk Landsforenings generalforsamling i begyndelsen af marts.

De syv bestyrelsesmedlemmer

  • Louise Køster, forperson, medejer af Rabarbergården
  • Sten Dissing, næstforperson, leverandør til Thise Mejeri
  • Leif Friis Jørgensen, adm. direktør for Naturmælk
  • Mette Winther Nielsen, selvstændig erhvervs- og virksomhedsrådgiver
  • Steffen Blume Bertelsen, økologichef i DLG Group
  • John Wagner Nielsen, eksternt valgt medlem, politisk kommentator, tidl. adm. direktør for De Samvirkende Købmænd
  • Claus Bindslev, eksternt valgt medlem, adm. direktør for rådgivningsvirksomheden Nextstep by Bindslev