Annonce
Annonce
Lønforskellen mellem kvinder og mænd er ikke kun udtalt i Danmark, men ses over hele verden. Billedet her er fra en generalforsamling i FN, hvor netop ligeløn var temaet. Foto: UN Women/Ryan Brown/Creative Commons/flickr
Løngab mellem mandlige og kvindelige jordbrugsteknologer overrasker: »Det er en ret stor forskel«
Lønforskellen mellem køn inden for jordbrugsteknologi ligger markant over landsgennemsnittet. Kvinderådet har dog en god nyhed, der er på vej fra EU, og som kan hjælpe kvinderne med at opnå mere lighed.
Lønforskellen mellem mandlige og kvindelige jordbrugsteknologer er over landsgennemsnittet, og hos Kvinderådet er man overrasket over, hvor stort løngabet faktisk er i branchen.
"Det er ret meget, hvis de befinder sig inden for samme jobkategori. Når vi taler om lønforskellen generelt på arbejdsmarkedet, ligger den på 13,5 pct., men her tæller man også både rengøringsassistenten og topchefen med," siger Lise Johansen, der er direktør i Kvinderådet, med henvisning til 2020-tal fra Danmarks Statistik.
Reaktionen kommer, efter at Økologisk Nu tirsdag kunne fortælle, at en kvindelig jordbrugsteknolog i en stilling som rådgiver får 6.450 kr. mindre i løn om måneden end en mandlig. Fordelt på alle aldersgrupper tjente en kvindelig jordbrugsteknolog sidste år i gennemsnit 34.500 kr. om måneden, mens det for mændenes vedkommende var 40.950 kr. Det svarer til, at mænd får næsten 19 pct. mere i løn.
"I over 9 af 10 jobfunktioner tjener mænd signifikant mere end kvinder, men det her er altså en ret stor forskel," siger Lise Johansen, som råder kvinderne til at være mere åbne om deres løn for at komme forskellen til livs.
"Det skal frem i lyset det her, og jeg kan glæde kvinderne med, at der kommer et nyt direktiv fra EU, som giver folk ret til at kende lønniveauet for netop deres stilling, og det vil være et slagkraftigt redskab for de her kvinder," siger hun og tilføjer, at mange fejlagtigt tror, at de får det samme i løn som deres kolleger:
"Der er et enormt stort tabu og en enorm lukkethed om løn, som gør det svært for den enkelte at få øje på forskellene."
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.