Jordbrugsteknologer skal forvente mindre i løn, hvis de er kvinder

Da Randi Dagø Christensen sad til en af sine første jobsamtaler som nyuddannet jordbrugsteknolog og professionsbachelor blev lønstatistikken fremhævet, da snakken faldt på lønnen i hendes potentielt nye job. Og det var ikke en statistik, der talte til hendes køns fordel.

»Min formodning er, at det handlede om, hvilken kandidat de kunne få billigst. Jeg kunne mærke, at det var lidt et spil om, hvor langt man var villig til at gå ned. Han sad så med lønstatistikken og havde tydeligt markeret den gennemsnitlige startløn for kvinder, og sagde, at det var den løn, de kunne tilbyde mig,« fortæller hun.

Når jordbrugsteknologernes fagforening JID opgør lønstatistik for dens medlemmer, så er forskellen mellem kvinder og mænd til at få øje på. I alle brancher tjener de kvindelige jordbrugsteknologer nemlig markant mindre end deres mandlige kollegaer, og sådan har det været igennem mange år.

En kvindelig jordbrugsteknolog, der arbejder som landbrugsrådgiver, tjener således i gennemsnit 34.500 kr. om måneden i 2021 fordelt på alle aldersgrupper. Til sammenligning tjener ditto mændene 40.950 kr. om måneden, hvilket er mere end 6.000 kr. i forskel.

Det fremgår af lønstatistikken, der er bragt i JID’s medlemsblad i januar. Pensionsbidrag indgår ikke i tallene.

Randi Dagø Christensen blev dermed tilbudt den laveste løn fra statistikken og takkede nej til jobbet.

Allerede fra første job er lønnen stadig i mændenes favør ifølge statistikken. De kvindelige jordbrugsteknologer, som blev færdiguddannede i 2021, har opnået en startløn på gennemsnitligt 27.200 kr. om måneden fordelt på alle brancher, mens de nyuddannede mænd sikrede sig en månedsløn på 28.650 kr. i 2021.

»Jeg kender flere kvinder, der på forhånd har fravalgt rådgivningsbranchen og grovvarebranchen, fordi de kan se den lønforskel. De skal kæmpe for meget for at få en passende løn,« siger Randi Dagø Christensen.

Ubehageligt at presse på

Til den efterfølgende jobsamtale, som Randi Dagø Christensen tog til som nyuddannet jordbrugsteknolog, havde hun selv medbragt lønstatistikken. Denne gang havde hun på forhånd overstreget alle bokse, hvor kvinders løn fremgik.

»Jeg sagde til samtalen, at nu var jeg en mand og pegede på den løn, jeg ville have. Men om jeg hedder Randi eller Rasmus er jo i virkeligheden lige meget, for man skal have løn efter den værdi, man skaber, og man skal hyre den, der er bedst til jobbet,« siger hun.

Hos jordbrugsteknologernes fagforening gør lønstatistikken indtryk på formanden.

»Der er simpelthen for mange kvinder, som ikke får en løn, der modsvarer deres evner – og som er fuldt ud lige så dygtige som mændene,« siger Uffe Pilegaard Larsen, formand for JID.

Han mener, at mændene i nogle tilfælde nok er bedre til at forhandle. Randi Dagø Christensen anerkender, at det kan være en udfordring.

»Man skal presse lidt på, og det kan være både nervepirrende og ubehageligt, men man skal huske, at det er det samme, der sker, når ens kollegaer sidder derinde. Når man tør trykke lidt, så bliver man også respekteret højere næste gang,« siger hun.

Mindre forskel for agronomer

I jordbrugsakademikernes fagforening JA har man også lavet lønstatistik for 2021. Her er der ligeledes forskel mellem kønnene, men den er dog noget mindre.

For ansatte i landbrugets rådgivning tjener kvinderne i JA eksempelvis under 3.000 kr. mindre end mændene. Da lønnen for akademikerne samtidig er højere, er det en væsentlig lavere procentvis forskel mellem kvinder og mænd, end det er tilfældet for jordbrugsteknologerne.

»Jeg vil ikke afvise, at man måske lærer at sætte bedre pris på sig selv, når man har en længerevarende uddannelse. Samtidig har agronomer oftere specialist-opgaver, og så er der mindre forskel,« siger Uffe Pilegaard Larsen.

For at afhjælpe problemet afholder JID løbende lønforhandlingskurser, der specifikt henvender sig til kvinder, og Uffe Pilegaard Larsen opfordrer alle medlemmer til at opsøge råd hos fagforeningen, hvis man skal til lønsamtale eller forhandle løn med en ny arbejdsgiver.

Løn er ikke alt

Randi Dagø Christensen mener, at et lønforhandlingskursus kan lære én brugbare teknikker, der virker, men det kræver også, at man sætter sig i hovedet, hvad man vil.

»Man skal være realistisk og ikke ublu. Løn er ikke alt, der kan også være et kursus, man brænder for, eller man vil måske gerne have Berlingske leveret. Skriv alle ønsker ned og prioriter. Det er en god ting på forhånd at beslutte sig for, hvor mange flueben man ønsker at kunne sætte ud for ens krav, så man ved, om lønforhandlingen går godt, eller om man er ved at tabe det på gulvet,« siger hun og tilføjer:

»Arbejdsgiveren skal sørge for, at medarbejderne er glade, tilfredse og trygge, hvis man gerne vil have gode og stabile medarbejdere. Så får man medarbejdere, der engagerer sig, og det giver mere på bundlinjen, end at have sparet på lønnen eller andre på andre ting.«

Barsel til mænd kan gavne

Uffe Pilegaard Larsen mener, at der dog også er andre ting, som har betydning for lønniveauet, og som kan være med til at forklare noget af den gennemsnitlige lønforskel i rådgivningsbranchen og på tværs af alle brancher.

»Det handler også om karriereområde, og de bedst lønnede områder har måske ikke en overvægt af kvinder. Der er for eksempel mange mænd, som arbejder med økonomi og salg, og ansatte på de områder er under alle omstændigheder højt lønnet. Derudover er der en aldersforskel, idet kvinder først for alvor begyndte at uddanne sig til jordbrugsteknologer for 25 års tid siden. Der mangler altså 10-15 år, før ancienniteten bliver mere ligeligt fordelt,« forklarer Uffe Pilegaard Larsen.

De store forskelle i gennemsnitslønnen irriterer alligevel formanden, men det glæder ham til gengæld, at regeringen sidste år indgik en aftale om øremærket barsel til mænd. Ifølge ham kan mere barsel til mænd hjælpe med at udligne lønforskellen mellem kønnene.

»Jeg er rigtig glad for, at mænd får mulighed for mere barsel, og det vil betyde meget for ligelønnen. Lige nu er mændene ikke lige så sårbare, så når de tager mere barsel, bliver kvindernes arbejdskraft mere ligeværdig,« siger han og understreger, at det er en generalisering.

Tal om lønnen

Randi Dagø Christensen er enig i, at barslen er et af stederne, hvor skoen trykker.

»Jeg har hørt om nogen, der ikke tog til lønsamtale, fordi de lige havde fået et barn. Mange kvinder kommer måske til at tale sig selv lidt ned. Man kommer til at lytte for meget efter, når de siger ”du havde jo også lige barsel”, og så tænker man, at det trods alt er bedre, at man har et arbejde i morgen, end at man presser den for 500 kr. mere,« siger hun.

Selvom mere barsel til mænd og et stigende antal kvinder i branchen rykker på tingene, så bør der også ske et opgør med berøringsangsten for at tale med sine kollegaer om lønnen.

»Vi taler alt for lidt om løn. Man skal være klar til at acceptere, at ens lønsedler ikke altid kan sammenlignes, for man har forskellige grader af ansvar, men det er vigtigt at få talt om, hvad det er, der gør forskellen. Arbejdsgivernes eneste våben for at holde lønnen så langt nede som muligt er, at medarbejderne ikke taler om det, men jeg må tale om løn med hvem, jeg har lyst til,« siger Randi Dagø Christensen.

Til lønforhandlingen er det derimod hendes erfaring, at det kan være godt lige at holde en stille tænkepause.

»Nogle gange er det bedste at være stille – pinlig tavshed er helt fantastisk godt til en lønsamtale. Den fylder mere hos arbejdsgiveren end for arbejdstageren, når man tør.«