Annonce
Annonce
Oksekød er blandt de fødevarer, der har det største klimaaftryk. Foto: Colourbox
Landbrugets andel af klimabelastningen vokser
Dansk landbrugs andel af den danske drivhusgasudledning steg i 2017 og er vokset støt de seneste 10 år.
Landbrugets rolle i forbindelse med Danmarks klimaaftryk er vokset. På ti år er branchens andel af den danske drivhusgasudledning steget fra at udgøre 15,6 pct. til 22,4 pct.
Det viser tal fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, ifølge altinget.dk.
Årsagen til, at andelen vokser, skyldes ikke, at landbrugets udledning i ton er steget, men derimod at Danmarks samlede udledning er faldet, mens landbrugets er stagneret. I 2008 udledte landbruget 10,7 mio. ton CO2-ækvivalenter, mens det i 2017 blot var faldet til 10,6 mio. ton. Det er faktisk en stigning i forhold til 2012, da udledningen var på 10,3 ton.
Hovedparten af udledningen kommer fra husdyrproduktionen, hvor lammekød, hummer og oksekød er de tre fødevarer med det største CO2-aftryk per kg. produceret fødevare.
Tallene dækker over den samlede emission i CO2-ækvivalenter, der er en betegnelse for alle drivhusgasser omregnet til CO2's effekt. Tallene er eksklusiv LULUCF, der betegner udledning eller lagring forbundet med arealanvendelse.
Behov for mere forskning
Jørgen E. Olesen, der er sektionsleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, siger til Fagmediet Økologisk, at stagnationen skyldes, at der hverken er gjort noget fra politisk hold eller i landbruget for at regulere udledningen.
Hvis du kunne vælge, hvad landbruget skulle gøre i morgen for at nedbringe udledningen, hvad skulle det så være?
"Vi skal udtage nogle af lavbundsjordene, men det gør ikke noget ved de tal, der nævnes her, for de opgøres et andet sted," svarer Jørgen E. Olesen, med henvisning til at udledningen på forskellige områder indberettes forskelligt til EU. Eksempelvis vil en reduktion i landbrugets udledning forbundet med transport blive registreret som en del af transportsektoren og ikke landbruget.
Landbrug & Fødevarers klimadirektør, Niels Peter Nørring, siger til altinget.dk, at branchen tager udfordringen alvorligt, og at branchens fokus på at være ressourceeffektiv betyder, at den kan producere mere for mindre.
Jørgen E. Olesen påpeger dog, at det ikke hjælper på den samlede udledning, der stort set er uændret de seneste år.
"Andre lande er jo også blevet mere effektive, så det argument holder ikke. Vi skal have udviklet rigtige teknologier til at håndtere det her. Det var også en del af den klimaaftale, regeringen lavede i efteråret, hvor man satte 90 mio. af til forskning. Det er bare alt for lidt. Det skal geares meget mere op. Vi har ikke bare lige et katalog vi kan se på, som løser det her," siger han til Fagmediet Økologisk.
Mange tror, at landbruget ikke kan levere klimaløsninger. Men det vi spiser, og dermed også landbruget, er en del af klimaløsningen, når vi ellers bare gør det rigtigt.
Politikere: Nu er det landbrugets tur
Ser man over en længere periode er udledningen fra landbruget faldet med 16 pct. fra 1990 til 2017. Faldet skyldes hovedsageligt et fald i udledningen af lattergas (N2O). Det er dog langt efter faldet i energisektoren, der i samme periode har reduceret udledningen med 55,9 pct.
Både Radikale Venstre og Socialdemokratiet siger til altinget.dk, at landbrugsområdet er den næste sektor, man skal se på med hensyn til CO2-regulering.
“Mens vi har haft held til at omstille rigtig meget i energisektoren, så har regeringen slet ikke gjort nok ved landbruget. For mig at se er det her endnu en historie om, at regeringen med sin politik har taget tempoet ud af den grønne omstilling,” siger klimaordfører Jens Joel (S) til altinget.dk.
Venstres klimaordfører Thomas Danielsen medgiver, at landbruget er det næste håndtag, "der skal skrues på".
For få måneder siden fik Thomas Danielsens partifælle klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) ellers kritik for at have udtalt:
“I forhold til landbrugsområdet, der har vi en udfordring. Den eneste måde at gøre det på, det er jo dybest set at skyde køerne, og det ønsker jeg ikke.”
Det fik Økologisk Landsforening (ØL) til at udsende en video med økologiske landmænd og køkkenpersonale, der fortalte, hvordan de lavede klimavenlige tiltag.
"Mange tror, at landbruget ikke kan levere klimaløsninger. Men det vi spiser, og dermed også landbruget, er en del af klimaløsningen, når vi ellers bare gør det rigtigt,” sagde ØL's formand, Per Kølster, i den anledning.
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.