Annonce

Annonce

Køer på en mark

I et misforstået forsøg på at skåne landbruget forspilder regeringen muligheder for at hjælpe dansk landbrug til en stærk, fremtidssikret position som klimafrontløber, mener Økologisk Landsforening. Foto: Økologisk Landsforening

Klimaplan forspilder muligheder for klimaløft i landbruget

Pressemeddelelse

Økologisk Landsforening roser regeringens planer for investering i klimaforskning og ny klimateknologi, men mener samtidig, at regeringen forspilder åbenlyse muligheder for at gøre landmænd til kraftfulde medspillere i klimakampen.

Regeringens klimaudspil, som blev offentliggjort i dag, udnytter ikke landbrugets store potentiale som aktør i klimakampen. I et misforstået forsøg på at skåne landbruget forspilder regeringen muligheder for at hjælpe dansk landbrug til en stærk, fremtidssikret position som klimafrontløber.

"Landbrugets handlekraft og håndværk er nødvendigt i klimakampen. I stedet for at gøre danske landmænd til medspillere og klimahelte, gør udspillet landmænd til politiske kastebolde ved at melde pas på en offensiv politik for klimaløft i landbruget. Med dette udspil har Danmark ikke fået en klimapolitik for landbruget. Den flytter hverken produktion eller forbrug med de markante skridt som klimaalvoren kræver," siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening og fortsætter:

"Vi håber, at der under forhandlingerne og i dialog med landbruget skabes bedre rammer for en ambitiøs klimapolitik, med tilgangen 'frihed med (klima)ansvar', hvor landmænd får frihed til at vælge mellem effektive klimahandlinger og blive belønnet for den indsats, de gør for klimaet."

Økologisk Landsforening efterlyser en klimapolitik, der fremmer balance mellem husdyrproduktion og planter - både i landbruget og på tallerkenen - og betragter forslagene i udspillet som mindre justeringer og gode hensigter. Økologi skaber en bedre balance mellem husdyr og planter, men økologi skal også rykke videre på klimaet.

Landmænd kan fjerne CO2 fra luften

Et af de helt store udfordringer ifølge klimaforskere er ”draw down” eller kulstofbinding - altså det at trække CO2 ud af luften. Regeringen handler ikke på lavthængende frugter på området.

"Det er godt, at regeringen vil lave konferencer og investere i nye teknologier, der kan trække CO2 ud af atmosfæren og lagre kulstoffet dybt nede under jorden. Men vi har også en kendt teknologi, som er udviklet over milliarder af år, og som kan det samme: nemlig planterne. Især træer, buske, græsmarker og efterafgrøder lagrer store mængder kulstof i jordbunden gennem ved, løv og rodnet. Det er lavthængende frugter i klimaindsatsen, som har en række andre fordele for naturen og for fremtidens frugtbare jord med bedre og mere stabile udbytter og robusthed i forhold til tørke og erosion," siger Per Kølster.

Økologer rykker på klimaet

Økologisk Landsforening kvitterer for, at Miljø- og Fødevareministeren støtter økologernes ønsker om et klimaløft i økologiregler, hvor alle danske økologer styrker deres binding af kulstof til gavn for klimaet.

"Der er så meget, der kan gøres. Mange økologer har lavet klimahandlingsplaner og deltaget i klimaskoler, og jeg oplever, at mange vil videre. Det er vigtigt, at landmænd tager et klimaansvar. Et ansvar hvor de selv kan vælge mellem de mange effektfulde handlinger. Det giver motivation," siger Per Kølster.

Økologisk Landsforenings har udgivet en klimapolitik med de 9 vigtigste klimaindsatser, og de 40 konkrete handlinger, som batter mest for klimaet.

EU's landbrugspolitik skal fremme klimahandling

Når landmænd f.eks. påtager sig en samfundsopgave og laver bedre ”draw down” af CO2 fra luften eller laver andre klimaindsatser, så skal de også belønnes for det, mener Per Kølster. Det er positivt, at EU’s politik nævnes, men en markant klimareform af EU’s landbrugspolitik skal med i Danmarks klimaplan.

"Binding af kulstof for samfundet kan være en ny ”vare”, som landmanden producerer, og som samfundet har stærkt behov for. Det er afgørende, at EU's landbrugsstøtte reformeres, så passiv støtte til landbruget bliver til aktiv belønning for det, landmænd gør for f.eks. klimaet og natur," siger Per Kølster.

Fremme klimavenlige måltider

Forslaget om klimamærkning af fødevarer er Økologisk Landsforening skeptisk overfor, fordi det risikerer at blive mere vildledende end vejledende, men økologerne indgår gerne i analysearbejdet i forhold til mærkning.

"Mange store aktører i detailhandelen har slået sig på klimamærkning, fordi det er ekstremt komplekst, og der er risiko for, at mærkning er misvisende. Det er lettere for forbrugere at følge simple råd om at spise mindre kød, spise flere fødevarer fra nærområdet og undgå madspild. Det er til at huske," siger Per Kølster.

Politikere kan dog selv gøre de 500.000 daglige måltider i offentlige køkkener på ganske få år mere klimavenlige, som del af klimaplanen.

"Flere end 30 kommuner og mange hospitaler og statslige institutioner, herunder Folketinget, har som led i omlægning til 30-90 procent økologi samtidig lagt om til en mere klimavenlig og sundere kost med mindre kød, mere grønt, flere varer i sæson og stor reduktion i madspild. Den succes har skabt internationale interesse og bør udbredes til resten af Danmark," siger Per Kølster.

Dette er en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening. Det er tilladt at kopiere og bringe den på andre nyhedssider.

Flere artikler fra samme sektion

Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen

Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.

Skolemad er på finansloven

Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.

22-11-2024 4 minutter Kostvaner,   Uddannelse,   Politik

EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning

EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.

21-11-2024 4 minutter EU,   Bæredygtighed