Høringssvar til udkast til forslag til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag

Økologisk Landsforening lægger i forbindelse med høringen på gødningsloven særlig vægt på, at loven skal tillade, at økologer kan bruge bælgplanter i deres lovpligtige efterafgrøder. For at det bliver tilfældet skal der foretages en ændring i det foreliggende lovudkast. Den detaljerede regulering skal lægges i plantedækkebekendtgørelsen, men gødningsloven skal give muligheden.

Der gøres opmærksom på, at regeringens vækstplan for økologi ligeledes indeholder en anbefaling om, at ” udnytte de muligheder, som økologiens lavere kvælstofudledning giver i udformningen af vores regulering af økologierhvervet” og der står, at det afklares om ”kravet om pligtige efterafgrøder kan håndteres mere hensigtsmæssigt i forhold til den økologiske produktion”

Foreningen havde forventet, at udkastet til gødningsloven allerede havde taget højde for dette, men det er desværre og meget overraskende ikke tilfældet. Det er derfor meget vigtigt for Økologisk Landsforening, at der laves inden ændring i udkastet, inden det endeligt vedtages.

Der gøres opmærksom på, at økologerne frivilligt har underlagt sig et lavere N loft end de konventionelle landmænd, det har de gjort med henblik på at tage særlige hensyn til miljøet og for at sikre en god husholdning med det kvælstof, som der arbejdes med i sædskiftet. Der er principielt tale om dobbeltregulering, hvis økologerne samtidigt underlægges de samme gødningsregler/efterafgrøderegler som konventionelle landmænd.

Der gøres også opmærksom på, at økologien ikke skal danne grundlag for højere N normer til det konventionelle landbrug. Og det er faktisk tilfældet, som det er i dag, hvor økologi er et N reduktionsmiddel, sådan at tilvæksten i det økologiske areal har dannet grundlag for, at ministeriet kunne øge adgangen til kvælstof i det konventionelle landbrug. Dette er relevant at tage i betragtning, idet mulighederne for at imødekomme økologernes behov i forhold til regulering af efterafgrøder IKKE må være styret af, om det evt. kunne påvirke med hvor meget økologien nedbringer N udledningen, og dermed påvirke grundlaget for, at det konventionelle landbrug kan gødske mere. Når økologi danner grundlag for nye muligheder i det konventionelle landbrug, så har vi et stærk konkurrenceforvridende forhold mellem de to produktionssystemer.

Uddybende kommentarer

Efterafgrøderne er centrale for økologien – men det skal være den rigtige blanding

Anvendelsen af efterafgrøder er et grundlæggende omdrejningspunkt og princip i den økologiske driftsform. Således fremgår det af økologiforordningen, at næringsstofforsyningen først og fremmeste tilvejebringes via indretningen af sædskiftet, anvendelse af grøngødning herunder bælgplanter og udbringning af husdyrgødning og organisk materiale.

Det er ikke tilladt at anvende kunstgødning. Den samlede gødningstildeling er derfor langt lavere i det økologiske jordbrug, end det er tilfældet i konventionelt jordbrug. Dette forstærkes yderligere af, at økologerne har valgt, at de skal holde sig under et loft på 100 kg udnyttet N/ha for at være berettiget til økologisk arealstøtte.

Når muligheden for tilførsel af gødning er begrænset, så bliver indretningen af sædskiftet og anvendelsen af efterafgrøder helt afgørende for, at den økologiske driftsform kan lykkes. Som en tommelfingerregel skal der gerne være bælgplanter i 25% af markplanen. Det er der imidlertid ikke plads til, hvis der ikke må blandes bælgplanter i efterafgrøderne.

Dårligt etablerede efterafgrøder giver svage hovedafgrøder og større klimaaftryk fra økologi og risiko for større N-tab

Mangel på bælgplanter giver nogle dårligt etablerede efter- og hovedafgrøder, der konkurrerer dårligt med ukrudt. Resultatet er dårlige udbytter og tab af N fra marken pga. øget mekanisk ukrudtsbekæmpelse, der giver en N mineralisering og udvaskningsrisiko.

Så kort formuleret, hvis der ikke må indgå bælgplanter i de pligtige efterafgrødeblandinger hos økologer, så vil det være vanskeligt at øge udbytterne hos økologerne. Det er uheldigt for planteavlens klimatryk og kan medføre et N tab fra markerne som følge af et større behov for jordbehandling. Stærke efterafgrøder vil også medvirke til øget kulstofbinding i marken til gavn for klimaet og økologiens klimaaftryk.

Betingelser der skal overholdes, når der indgå bælgplanter i efterafgrøderne

Aarhus Universitet har i notat dateret den 1. marts 2017 redegjort for en række betingelser, der skal være opfyldt for, at bælgplanter i efterafgrøderne har samme N opsamlingseffekt som efterafgrøder uden bælgplanter. Økologisk Landsforening bakker op om, at alle 5 betingelser skal være opfyldt. Betingelse 4 og 5 kan dokumenteres med den økologikontrol, der i forvejen finder sted.

Betingelserne er følgende:

1. efterafgrøderne skal efterfølges af forårssåede afgrøder

2. der skal benyttes vinterfaste efterafgrøder på sandjord

3. efterafgrøderne skal destrueres så sent som muligt på lerjord og først destrueres om foråret på sandjord

4. der må højst indgå 25 % frø af kvælstoffikserende arter i blanding med ikke-kvælstoffikserende arter. Blandingsforholdet beregnes på baggrund af antal frø og ikke kilo frø

5. der udsås som minimum et af følgende antal frø af pligtige ikke-kvælstoffikserende arter tillige med de kvælstoffikserende arter: korsblomstrede arter (gul sennep, olieræddike og vinterraps): 150 frø/m2; cikorie, korn og græsser: 200 frø/m2 eller honningurt: 300 frø/m2.

Løsninger

 Økologisk Landsforening ser to mulige løsninger for sig:

1. Tillade bælgplanter i lovpligtige efterafgrøder hos økologer på de betingelser, som AU har oplistet, hvor der regnes med en forfrugtsværdi på 50 kg N/ha, som modregnes bedriftens N kvote beregnet på grundlag af afgrødenormerne.

2. Fritage økologer fra efterafgrødekravet. Økologisk Landsforening mener principielt, det er forkert at fritage økologer fra efterafgrødekravet, da efterafgrøder er et grundlæggende omdrejningspunkt i det økologiske sædskifte. Men hvis ministeriet ikke vil imødekomme, at økologer skal kunne blande bælgplanter i deres pligtige efterafgrøder, så er det nødvendigt at fritage økologer fra krav om pligtige efterafgrøder. Økologisk Landsforening forventer desuden, at der som følge af regeringens Vækstplan for økologi indarbejdes et C-bindingskrav i den danske udmøntning af EUs økologiregler, og et sådan krav vil også give en garanti for, at økologerne har efterafgrøder. Så ud fra den betragtning, så kan Økologisk Landsforening leve med, at kravet om de pligtige efterafgrøder ophæves hos økologerne. Det er principielt i god tråd med Erhvervsteamets betragtning og anbefaling, som er medtaget i regeringens Vækstplan: ”Det økologiske erhvervsteam har peget på nogle områder, hvor økologien har nogle egenskaber, som giver mulighed for at regulere det økologiske landbrug på en anden måde. En måde, der stemmer bedre overens med de økologiske principper og idealer.