Hele Skandinaviens bonderøv bliver FN-ambassadør for vild natur og biodiversitet

Selv om Frank Erichsens tv-programmer fra Kastaniegaarden gennem årene har fået et million-publikum i hele Skandinavien, sigter den populære tv-vært nu mod et markant større og mere globalt publikum.

Det stod klart, da FN i starten af juni meddelte, at han havde takket ja til at rådgive organisationen om, hvordan man bedst får Jordens befolkning til at ændre adfærd på en måde, som bidrager til at genskabe Jordens økosystemer og mere vild natur.

Som Nordens eneste medlem af FN’s nye Advisory Board skal Frank Erichsen hjælpe med at formidle budskaber om, hvordan almindelige borgere, landbruget og private og offentlige virksomheder på globalt plan kan bidrage til at øge biodiversiteten og skabe mere vild natur.

»I løbet af de næste tre år skal vi nå ud med vores budskaber til en milliard mennesker,« smiler Frank Erichsen og bemærker, at det jo er lidt flere, end han er vant til at nå ud til via sine danske TV-programmer, selv om de bliver sendt i hele Skandinavien.

Grundlæggende er han af den holdning, at alle kan bidrage til en grønnere fremtid, og han ser frem til at dele sin viden og erfaringer med hele verden.

Eng er agers moder

»Det handler om at skabe en befolkningsforandring, hvor vi ændrer den måde, som folk tænker på,« siger Frank Erichsen, som inviterer avisens udsendte en tur ned på engen, som spiller en vigtig rolle i det landbrug, som han er fortaler for.

På den 2,2 ha store eng bjergede han i sidste uge en god høst af hø. Sammen med et lille parti roer skal det fyldte høloft sikre, at der næste vinter er foder nok til gårdens heste, køer og får.

»Netop den form for landbrug, hvor vi fjerner næringsstoffer fra engen ved at slå græsset og holder græssende dyr, som giver gødning til agerjorden, er med til at sikre en større biodiversitet,« siger han og refererer til den gamle talemåde: Eng er agers moder.

Natur handler om plads

På vejen krydser vi tværs gennem landets mest gennemfotograferede gård, hvor tre velnærede gæs vralter hjemmevant rundt på græsplænen.

»Jeg slår aldrig mit græs i haven. Det sørger gæssene for, og de spiser kun græsset, så der er masser af kællingetand, musevikke, blåhat, katurt og døvnælder,« siger Frank Erichsen, som et konkret eksempel på en enkel adfærd, der bidrager til mere diversitet.

Hvis alle borgere var mindre flittige med plæneklipperen kunne det efter hans vurdering få stor indflydelse på biodiversiteten, som ikke kun er landmandens opgave.

»Hele natursnakken handler om plads, og her må vi sige, at landbruget spiller en væsentlig rolle,« siger Frank Erichsen, som selv gennem DR- serien ’Giv os naturen tilbage’, fortæller om, hvordan Hjørring Kommune arbejder med at øge biodiversiteten ved at gøre op med vanetænkningen.

Aktuelt arbejder DR på en opfølger, hvor Frank Erichsen tager rundt i hele landet for at se på, hvordan private og offentlige aktører med enkle midler giver naturen en tiltrængt hånd.

»Den serie bliver først sendt i 2023, men måske vi skal lave en serie om hele verden bagefter, smiler Frank Erichsen.

Godt rustet til FN-mission

Under arbejdet med de seneste tv-serier, har Frank Erichsen været nødt til at tilegne sig mere viden om biodiversitet og naturens økosystemer.

»Min læringskurve har været stejl, og undervejs har andres indsigter og holdninger været med til at revidere mit syn på mange ting.«

På den baggrund føler Frank Erichsen sig godt rustet til sin nye grønne FN-mission, hvor deltagerne på det første møde blev inddelt i tre arbejdsgrupper. En gruppe skal finde ud af, hvordan man kan rejse flest mulig penge til arbejdet med at styrke klodens vilde natur, mens en anden gruppe skal kortlægge best practise i forhold til, hvilke konkrete tiltag der har den største effekt, når man ønsker at genskabe balancen i verdens truede økosystemer.

»Jeg kom i den tredje gruppen, hvor vi i løbet af tre år skal sørge for, at budskaberne fra FN når ud til en milliard mennesker, og… se stærene, afbryder Frank Erichsen sig selv og følger en lille flok stære med øjnene, mens de i lav højde krydser hen over engen.

Netop engene er deres foretrukne spisekammer, og den danske bestand er halveret siden midten af 70`erne på grund af en kraftig reduktion i arealer med kreaturgræsning.

Den udvikling håber Frank Erichsen, at han kan være med til at ændre

»Nu skal vi fastlagt mødefrekvensen og ambitionsniveauet og finde ud af, hvad der kan lade sig gøre, men jeg kan allerede nu siger, at det her har et ambitionsniveau, hvor jeg gerne vil bruge min tid.«