EU's store handelsaftale, der var 25 år undervejs, rejser spørgsmål om forbudte pesticider
EU's Mercosur-aftale er snart en realitet efter et kvart århundredes forhandlinger. Aftalen har dog vakt debat, bl.a. om brugen af pesticider, som er forbudt i EU, og import af fødevarer med rester af midlerne.
Efter ca. 25 års forhandlinger har EU og Mercosur - en sydamerikansk handelsblok - netop færdigforhandlet en partnerskabsaftale og en midlertidig handelsaftale. Nu mangler selve ratificeringen af aftalen, hvilket ventes at ske i begyndelsen af dette år.
Mercosur-aftalen vil rydde flere handelsrestriktioner af vejen, og EU anslår, at den vil medføre en stigning på 39 pct. i den årlige eksport til Mercosur (til en værdi af ca. 49 mia. euro), samtidig med at den vil understøtte hundredtusindvis af arbejdspladser i EU.
Aftalen møder imidlertid også kritik på flere punkter - og har gjort det løbende - da den bl.a. rejser spørgsmålet om brugen af pesticider i de sydamerikanske lande, hvoraf flere af dem er forbudt at bruge i EU.
Ifølge en gennemgang foretaget af nyhedsbureauet AFP er 60 pct. af de aktive pesticidstoffer, der er godkendt i Brasilien, ikke godkendt i EU, mens langt de fleste af EU’s godkendte stoffer omvendt ikke er tilladt i Brasilien. Brasilien står for omkring 80 pct. af EU’s samlede handel med Mercosur-landene.
AFP oplyser dog ikke, om listen kun drejer sig om aktivstoffer, som er blevet forbudt, eller om der også kan være stoffer, som producenten aldrig har søgt om godkendelse til i de respektive lande.
Eksport af forbudt kemi
Selv om import fra Mercosur formelt skal leve op til EU’s regler, mener europæiske landmænd, at kontrollen er utilstrækkelig. Kritikken retter sig især mod, at EU accepterer pesticidrester under fastsatte grænseværdier, selv når selve stoffet er forbudt i europæisk landbrug.
Samtidig viser tal fra miljøorganisationerne Public Eye og Greenpeace UK, at europæiske kemivirksomheder i 2024 eksporterede omkring 18.000 ton pesticider, som er forbudt i EU. Over 80 pct. af eksporten gik til Brasilien. Blandt de største eksportører er BASF, Bayer, Syngenta og Corteva.
Kemivirksomhederne står også tilbage som nogle af de største vindere af handelsaftalen, da sænkningen af told ventes at øge eksporten til Mercosur-landene.
"Det er fuldstændig hykleri. Vi tillader vores industrier at eksportere farlige produkter til Latinamerika og Mercosur-landene, der så producerer landbrugsprodukter med disse midler, som derefter sendes tilbage til Europa," siger parlamentsmedlem Manon Aubry fra det franske venstrefløjsparti La France Insoumise til Euractiv.
Frygter mindre regulering
Patrizia Heidegger, vicegeneralsekretær for Det Europæiske Miljøbureau, Europas største netværk af miljøorganisationer, advarer også om, at aftalen kan føre til mindre regulering på området.
Hun anerkender, at EU tidligere med succes har løftet globale bæredygtighedsstandarder, men det kan få den modsatte effekt, hvis man i EU begynder at rette sig ind efter Mercosur-landenes standarder.
"I øjeblikket er det politiske klima præget af en meget stærk anti-reguleringsretorik," siger hun til Deutsche Welle og fremhæver, hvad hun kalder en "udhuling af miljøstandarder og sikkerhedsforanstaltninger" på områder som CO2-prissætning, emissionsmål, skovrydning og udfasning af fossildrevne køretøjer.
"Og hvis vi indgår handelsaftaler, der udsætter vores producenter for konkurrenter, der ikke skal følge de samme standarder, vil vores producenter og landmænd fortsætte med at presse på for lavere standarder."
Som reaktion har EU-Kommissionen meldt ud, at man vil indføre et princip om, at varer med rester af tre konkrete svampemidler, som er forbudt i EU, slet ikke må komme ind via import uanset koncentrationen.
Der er desuden sat en konsekvensanalyse i gang, og samtidig vil EU skrue op for kontrollen ved grænserne og øge antallet af inspektioner i både eksportlande og EU’s egne kontrolposter.