Annonce
Annonce

Er du medlem af Økologisk Landsforening og ønsker at blive en del af bestyrelsen? Så får du snart muligheden. Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek
Efterlysning: Vil du stille op til ØL's bestyrelse?
Generalforsamlingen i Økologisk Landsforening nærmer sig, og det betyder samtidig valg til bestyrelsen.
Når der den 8. marts holdes generalforsamling i Økologisk Landsforening, er der også valg til bestyrelsen.
I denne forbindelse vil redaktionen på Økologisk og Økologisk Landbrug give alle, som er interesserede i at stille op, muligheden for at præsentere sig selv på forhånd.
Ifølge bestyrelsesformand Per Kølster er det vigtigt, at valget sikrer en bestyrelse med de nødvendige kompetencer og den nødvendige mangfoldighed. Dette betyder, at bestyrelsen samlet set skal være holdningsstærk, kompetent til at lede (have indsigt i organsiation, ledelse, økonomi, jura o. lign.), være fagligt alsidig (produktion, marked, mad o. lign.) og være bredt hængt op i medlemsgrupperne.
Hvis du vil stille op:
-
Skriv maks. 1.500 anslag inkl. mellemrum hvor du redegør for, hvordan du kan leve op til de fire kriterier, som bestyrelsen ønsker.
-
Send præsentationen med portrætfoto til hhk@okologi.dk senest mandag d. 18. februar kl. 14.
-
Bliver bragt i avisen og på hjemmesiden okologisk.nu.
Bestyrelsen ønsker derfor, at kandidater til valget klart redegør for deres erfaringer og kompetencer på de fire områder, og det får man altså nu muligheden for at gøre i det nummer af Økologisk Landbrug, der udkommer fredag den 1. marts. Desuden vil indlæggene blive bragt her på hjemmesiden.
Send mail og foto til...
Ønsker du at stille op og komme til orde i avisen, skal du derfor sende din redegørelse (maksimalt 1.500 anslag inkl. mellemrum - redaktionen forbeholder sig ret til at skære i for lange indlæg) samt et digitalt portrætfoto i høj opløsning til hhk@okologi.dk senest mandag den 18. februar kl. 14.
Alle personlige medlemmer og erhvervsmedlemmer, heriblandt landmænd, virksomhedsmedlemmer, professionelle køkkener og andre tilknyttede erhverv er valgbare.
Følgende seks medlemmer er på valg i år (vælges for to år):
Tina Unger
Lis Roberg (genopstiller ikke)
Preben Lauridsen
Karsten Kjærgaard
Brian Nyboe
Per Kølster
Desuden er følgende suppleanter, der vælges for ét år ad gangen, på valg:
Steen Nørhede
Leon V. Poulsen
Flere artikler fra samme sektion
Frivillige aftaler kunne ikke sikre landets drikkevandsboringer i tide
Efter seks års forsøg er det ikke lykkedes for landets vandværker at lave de frivillige aftaler med landmænd og lodsejere, der skulle sikre landets drikkevandsboringer mod pesticidrester. Nu er opgaven skubbet videre til kommunerne, men det har kun gjort det endnu mere tidskrævende at indgå aftaler.
Pesticider skyder forbi deres mål og skader organismer, som de ikke burde påvirke
Et metastudie viser, at pesticider også skader organismer, som de aldrig var designet til at påvirke. Og nyere pesticider er ikke bedre end ældre pesticider, når det gælder om at undgå de såkaldte ikke-målarter.
Vandværker hæver priserne for at kunne beskytte drikkevandet mod pesticider
Flere danskere kan se frem til dyrere drikkevand, som en direkte konsekvens af at der bliver brugt pesticider i områder, hvor midlerne risikerer at forurene vandet.