DN vil have en lov, der sikrer den truede danske natur

Den danske natur er truet. Flere tusinde arter er i fare for at blive udryddet, og derfor skal der gøres en indsats for at redde dem. 

I den anledning har regeringen indkaldt flere organisationer, eksperter og folk fra erhvervslivet til et møde på Marienborg, der skal igangsætte regeringens arbejde med at værne om den danske natur og de vilde arter.

"Vi skal styrke rammerne for den danske natur, så vilkårene for dyr og planter bliver bedre," sagde statsminister Mette Frederiksen (S) før mødet.

Og det var nogle velforberedte organisationer, der mødte op med forslag til, hvordan biodiversiteten kan hjælpes.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) ønsker således en decideret biodiversitetslov med bindende krav, der skal fastsætte målsætninger på kort, mellem og lang sigt for den danske natur. Ifølge foreningen er 2.262 plante- og dyrearter rødlistede i Danmark.

"Hvis naturens tilbagegang skal vendes, bliver vi simpelthen nødt til at sætte os ned og formulere de overordnede mål, naturpolitikken skal styre efter. I årtier er politikerne sprunget fra sten til sten og lavet hovsaløsninger for naturen. Imens har udviklingen kun bevæget sit i den forkerte retning. Vi har brug for en samlet plan, som politikerne forpligtes til at leve op til," siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i DN.

Organisationens mål er, at 30 pct. af det danske areal i 2030 er disponeret til beskyttet natur, hvoraf der må produceres fødevarer på de 10 pct. af arealet, mens 20 pct. af det skal være ren naturzone. Det skal ske ved at udlægge mere urørt skov, etablere nationalparker og udtage landbrugsjord. 

Ifølge dr.dk er miljøminister Lea Wermelin (S) ikke afvisende over for DN's ønske. Hun kalder tanken om en biodiversitetslov for "spændende", men hun minder samtidig om, at man er nødt til at være realistisk med hensyn til finansieringen.

Også Økologisk Landsforening mødte op på Marienborg med en arbejdsplan formuleret i organisationens nyeste naturudspil, 'Et landbrug i pagt med både klima og natur’.

Heri er 14 forslag til, hvordan naturen og biodiversiteten kan styrkes i landbrugsområderne, bl.a. ved at der sikres et minimum af permanente, udyrkede strukturer i agerlandet, at produktionen af vegetabilske proteinkilder opprioriteres, og at græsning bliver et omdrejningspunkt for fodring af flermavede dyr. Finansieringen skal ifølge ØL komme fra EU's landbrugsstøtte.

"EU kan ikke forsvare, at landbruget skal have en passiv indkomststøtte for at producere fødevarer. Vi mener, at der skal stilles krav om, at alle europæiske landbrug, der modtager midler fra EU’s landbrugs-arealstøtteordninger, skal dokumentere, at de lever op til nationale natur- og klimamål i landbruget," siger Per Kølster, formand for ØL.  

I 2010 skrev Danmark sammen med 192 andre lande under på de 20 biodiversitetsmål, også betegnet som Aichi-konventionen. Heri lovede landene at bremse tabet af arter inden 2020. 

WWF Verdensnaturfonden og DN laver i samarbejde løbende analyser af Danmarks arbejde mod målene. I januar 2018 konkluderede de to parter, at Danmark kun var på vej til at opfylde to af delmålene, mens der for 10 af delmålene enten ikke var sket noget som helst, eller situationen sågar var blevet forværret.