Bestyrelsesmedlem ønsker også at udsætte forslag

Det omdiskuterede forslag om en ny demokratisk struktur i Økologisk Landsforening (ØL) bør udskydes til næste år. Sådan har det lydt i flere debatindlæg fra foreningens medlemmer de forgangne uger, og nu giver et af bestyrelsesmedlemmerne sin opbakning til udskydelsen.

»Jeg synes ikke, det er nødvendigt at stemme om forslaget i år, og når jeg snakker med andre medlemmer af foreningen og nogle af udvalgene har de samme holdning,« siger bestyrelsesmedlem Laust Stenger.

»Vi er først i mål, når vi har fået alle med, og det føler jeg ikke, at vi har. Resten af verden er gået i stå på grund af coronaen, så hvorfor skal vi skynde os så meget?« fortsætter han.

Forslaget går på at oprette et repræsentantskab i foreningen og reducere bestyrelsen fra 13 medlemmer til mellem fem og syv. Derudover vil man oprette et udvalg for professionelle køkkener.

Laust Stenger mener, at forslaget er så vigtigt for foreningens fremtid, at man er nødt til at behandle det på en generalforsamling, hvor folk kan mødes fysisk og diskutere med hinanden, frem for at det foregår online. Han understreger, at hans kritik ikke går på selve forslaget, om end han føler ikke, at han kender det godt nok ned i detaljen, og han har indtryk af, at han ikke er den eneste i bestyrelsen, der har det sådan.

»Når jeg har stillet spørgsmål på bestyrelsesmøderne, har det ikke været sådan, at alle svarer ét, for det ved vi med sikkerhed. Nej, så er der blevet henvist til formanden, som ved, hvordan det hænger sammen.«

Er det ikke jeres ansvar som bestyrelsesmedlemmer at sætte jer godt nok ind i det materiale, I behandler og stemmer om?

»Jo, men jeg er bange for, at det er præget af en vis træthed. At nu har man arbejdet nok med det, så nu skal vi have det afsluttet. Jeg mener ikke, det er gennemarbejdet bredt nok,« siger Laust Stenger.

Indtrådte kort før jul

Oprindeligt var han valgt som 2. suppleant, men efter at flere er udtrådt af bestyrelsen, indtrådte han lige før jul, så han har derfor kun deltaget i to bestyrelsesmøder og har således ikke været så tæt på processen som de andre bestyrelsesmedlemmer.

»Jeg kunne ikke følge med, før jeg kom ind, for jeg havde ikke adgang til referaterne, før jeg indtrådte i bestyrelsen,« siger han og tilføjer, at han har læst en del af referaterne siden sin indtrædelse, men at det ikke giver det samme som at være med i processen.

Med så relativt kort tid i maskinrummet har han derfor svært ved at gennemskue konsekvenserne af at gøre bestyrelsen mindre.

»Jeg kan godt forstå problemet i at have så stor en bestyrelse som nu med en formand og to næstformænd, og jeg kan godt se, at der er fordele med en mindre bestyrelse, men vi skal passe på, at den ikke gøres så lille, at magten koncentreres på få hænder,« siger han.

Hvorfor går du offentligt ud med kritikken frem for at tage den internt i bestyrelsen?

»Jeg har sagt, at jeg synes, det er gået for stærkt, og jeg synes ikke, jeg er dybt nok inde i det, fordi jeg kun har været med til to møder. Jeg ønsker ikke at stå på generalforsamlingen og lade, som om jeg har fuldstændig styr på forslaget, for det har jeg ikke.«

Flere af foreningens medlemmer har i læserbreve bedt om, at forslaget udskydes til 2022, og der bliver sågar stillet forslag på årets generalforsamling om at udskyde det.

Forslaget har været omtrent to år undervejs, og sidste år informerede bestyrelsen, at den gik i gang med at udarbejde det konkrete forslag med henblik på en afstemning netop i år. Undervejs har bestyrelsen holdt tre møder med foreningens udvalg, hvor indholdet er blevet debatteret, og forslaget er rettet til.

Grundet den verserende debat om timingen af forslaget afholdt bestyrelsen et ekstra dialogmøde d. 23/2.

Svarer på kritikken

Bestyrelsen er blevet forelagt denne artikel, og bestyrelsesmedlemmerne Tenna Hedeager og Tina Unger har ønsket at svare skrifligt. Økologisk Landbrug bringer her hele deres svar:

I bestyrelsen er vi ikke enige om alt. Heldigvis for det. I fælleskab forsøger vi at komme frem til de bedst mulige løsninger. At der er behov for forandringer af den demokratiske struktur er vi enige om. At vi brændende ønsker os at mødes og diskutere forslaget igennem på en fysisk generalforsamling, er vi også enige om. Vi har udviklet forslaget på baggrund af mange overvejelser og diskussioner, ud fra en tillid til at vi kan drøfte forslaget åbent og ærligt til fagudvalgsmøder, stormødet og til de netop afholdte dialogmøder. Hvorvidt vores forening kan gennemføre generalforsamlingen og behandle så vigtigt et emne, kan vi godt forstå vækker usikkerhed og tvivl, men vi har lovet at være modige og ambitiøse, og derfor vælger vi at tro på, at vi sammen kan løfte opgaven med at gennemføre GF digitalt med de emner vi havde planlagt – herunder ændring af den demokratiske struktur.

Hvorfor ikke bare vente?

Særligt klima og biodiversitet har i disse år både politisk og folkelig opmærksomhed. Begge er økologiens mærkesager, hvor vi som forening kan og skal levere relevante svar. Samtidig er ØL en mellemstor NGO. Begge forhold der afføder et stort ansvar for os som forening og for verden omkring os. Vi har behov for tydeligere rollefordeling og flere der løfter! Vi har behov for at være agile og hurtigt at kunne samles, når presserende emner skal håndteres. Vi har behovet nu og har haft det længe. Derfor har vi valgt ikke at udskyde beslutningen om ny demokratisk struktur til om et år. Nok lever vi lige nu i en anderledes verden, men som en bestyrelse, der er valgt ind for at varetage de økologiske interesser og levedygtigheden af vores forening, kan vi ikke lade covid-19 sætte dagsordenen for os. Vi må udnytte de muligheder, vi har. Derfor er det også positivt, at der på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt sidste år er flere tilmeldte til generalforsamlingen.

Kan tilpasses i 2022

Vi oplever, at der i vores forening er et stort engagement og en enorm viden. Vi ser meget frem til at kunne drage endnu mere nytte af hinanden ved oprettelse af repræsentantskabet, der netop sikrer en forankring i alle medlemsgrupper. Repræsentantskabet bidraget netop til, at flere skal høres og giver mulighed for større medbestemmelse. Politikken og den strategiske retning skal udspringe fra repræsentantskabet. Et repræsentantskab, hvor hele fødekæden – landmænd, virksomheder, professionelle køkkener og personlige medlemmer på tværs udvikler visioner og strategier. Et repræsentantskab, som samarbejder med bestyrelsen, der har det økonomiske ansvar for foreningen og fungerer som sparring for ledelsen. Vælger vi at nytænke vores forening i år, får vi opbygget værdifulde erfaringer i 2021, og ved GF22 kan vi tilpasse os igen, såfremt der skulle vise sig behov for det.