Annonce
Annonce
Finanssektorens klimakrav til bankkunderne lader til at blive skærpede fremover. Arkivfoto: Økologisk Landsforening
Bankchef: »Hver eneste landmand burde have den grønne omstilling helt ind under neglene«
Nordeas landbrugsdirektør er forundret over, hvor lidt landmændene forholder sig til deres gårds klimatal.
Hvis man som landmand endnu ikke har styr på sine tal for bedriftens klimaaftryk, bør man få det, for det er noget, bankerne vil lægge mere og mere vægt på i fremtiden. Det fortæller Morten Riget, der er landbrugsdirektør i Nordea, ifølge AgriWatch.
Han siger, at Nordea er begyndt at bede om mere dokumentation på området, hvilket landmanden kan imødekomme fx ved at få udarbejdet en ESG-rapport (Environment, Social og Governance).
"Hver eneste landmand burde have den grønne omstilling helt ind under neglene," siger Morten Riget til AgriWatch.
Alene den muligt kommende CO2-afgift bør give landmanden incitament til at undersøge, hvordan dennes bedrift kan leve op til krav og klimaregnskaber.
"Jeg er nok lidt forundret over, hvor relativt få landmænd, der har forholdt sig til deres egne klimatal. Inden længe kommer der en klimaafgift, og derfor efterlyser jeg, at der er flere, som forholder sig til det," siger han.
I 2019 fremlagde en arbejdsgruppe under brancheforeningen Finans Danmark 20 forslag til at gøre finanssektoren mere bæredygtig, bl.a. bør bankerne sætte sig direkte mål for, hvordan de via deres udlån vil reducere CO2, og have øget fokus på finansiering af bæredygtig landbrugsdrift. En anden anbefaling var at få udarbejdet bedre målemetoder i landbruget til at dokumentere bl.a. klimaaftrykket.
Faktisk har finanssektoren siden haft en finger med i dette dokumentationsarbejde. Klimaberegningsværktøjet ESGreen Tool, der kan beregne en bedrifts klimaaftryk, er blevet udviklet med bl.a. en millioninvestering fra Forenet Kredit i samarbejde med Nykredit og drives nu af Seges og Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Værktøjet er en videreudvikling af værktøjet 'Landbrugets Klimaværktøj', som blev udviklet af Seges og Økologisk Landsforening med finansiering fra Promilleafgiftsfonden
Flere artikler fra samme sektion
Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.
Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«
Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.
Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb
Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.