149 områder er udpeget til Store Naturområder

Har du selv udsigt til at blive nabo til et af fremtidens store sammenhængende naturområder?

Eller vil et naturområde opsluge dine landbrugsarealer?

Det kan du tjekke på et nyt danmarkskort i en rapport fra Københavns Universitet, hvor de 149 vigtigste ”Store Naturområder” er markeret med blåt, mens "andre gode muligheder" er markeret med gråt.

Naturområdernes nye danmarkskort viser i alt 239 mulige områder, som universitetet har udpeget ud fra analyser af data for udbredelsen af næsten 3.000 arter af dyr, planter og svampe - samt kortanalyser af Danmarks natur, skov og landbrugsarealer. De 239 mulige områder er alle større end 500 ha, heriblandt 41 steder, hvor man kan få mere end 5.000 ha. sammenhængende natur.

Kort til saglig debat

Ideen med kortet er at ”tilvejebringe et videns- og databaseret grundlag for den nødvendige samfundsmæssige arealdebat og for prioriteringen af naturindsatser nationalt og lokalt.”

”I rapporten dokumenterer vi, at der i store dele af Danmark er gode muligheder for at etablere store naturområder, og at en sådan strategi vil kunne dække en meget stor del af den danske biodiversitet, forklarer Carsten Rahbek, professor og initiativtager til projektet.”

Rapportens samfundsøkonomiske analyser giver bud på de omkostninger, der vil være i form af tabt landbrugs- og skovproduktion fra arealer, der omlægges til natur. Rapporten belyser samtidig de fremtidige omkostninger, afhængigt af hvordan vi vælger at forvalte naturen, f.eks med eller uden hegn og store dyr.

”Vi skønner eksempelvis, at det vil koste mellem 1,5 og 3 mia. kroner årligt at etablere og forvalte et landsdækkende og arealmæssigt omkostningseffektivt netværk med 149 store naturområder i Danmark, siger Anders Højgård Petersen, specialkonsulent og førsteforfatter på rapporten.

Rapporten ”Mere, bedre og større natur i Danmark” kan læses her

Arealerne til langt størstedelen af de store, sammenhængende områder skal findes i Jylland. Men der er egne i især det intensivt dyrkede agerland som Salling, Vesthimmerland, Mors og Langeland, hvor der ikke er udsigt til stor natur.

Biodiversitet uden for områderne.

Udpegningen af store naturområder bliver ofte mødt at kritik, fordi mange frygter at udpegningen af store sammenhængende områder sker på bekostning af at gøre en indsats i det intensivt dyrkede agerland. Her er mange arter kommet på rødlisterne og er under pres, bl.a. fordi markerne i agerlandet bliver større, og der samtidig ofte dyrkes monokulturer med brug af pesticider.

Men forskerne lægger vægt på, at de store sammenhængende naturområder ikke kan stå alene. En bred indsats uden for de store områder er også nødvendig, ikke mindst af hensyn til sjældne og truede arter.

”De store områder bør ses som en fremtidig rygrad i biodiversitetsindsatsen. Men derfor er det ikke lige meget, hvad der er udenom. Al den resterende natur har også betydning, både for sammenhæng i naturen og spredning af organismer, men også som selvstændige levesteder for arter – også nogle af de sjældne," Anders Højgård Petersen til Økonu.dk

"Derfor er der også brug for, at ”smånaturen” rundt omkring forbedres og gerne forstørres og i hvert fald ikke forringes yderligere. Det er bl.a. her, at nogle af de mere spredte lavbundsarealer kan komme til nytte."

Vigtigt værktøj til beslutningstagere

Kortene og resultaterne kan også bruges mere konkret til prioritering af de midler, der skal investeres i kvalitetsforbedringer af eksisterende natur samt naturgenopretning og skabelse af ny natur – både i staten, kommunerne, virksomheder og fonde og blandt private lodsejere.

”Det er en stor opgave at sikre Danmarks biodiversitet og bidrage substantielt til de internationale arealmålsætninger, men vores rapport viser konkrete veje derhen,” siger Anders Højgård Petersen.