Annonce

Annonce

Formanden blev

DEBAT: Efter de kaotiske forhold omkring ØL's ekstraordinære generalforsamling er der behov for at alle møder op til foreningens kommende medlemsmøder og er med til at formulere vores visioner for foreningens udvikling og placering i morgendagens Danmark.

26. august 2021
Læsetid: 3 minutter

Niels Ebbe er ikke tilfreds med den måde, som ØL's bestyrelse håndterer medlemsdemokratiet på, og han håber at mange vil deltage i de kommende medlemsmøder, så tilliden kan blive genoprettet og man kan blive enige om visionerne for foreningens fremtidige virke. Foto: Joachim Plaetner

Af: Niels Ebbe, stifter af Solhjulet og medlem af Økologisk Landsforening

Svar til indlæg fra Eskil Romme, Torsten Wetche og Lars Skytte

Kære ”økovenner”

Efter den ekstraordinære generalforsamling 1. juli skrev jeg et indlæg til Økonu, der bragte det 5. juli. Det læste Maskinbladet åbenbart fluks og ringede mig op, hvor jeg blot henviste til indlægget i økonu.dk. Men som bekendt lyttede formanden ikke til min opfordring, men blev.

Så derfor forstår jeg ikke helt jeres indlæg nu syv uger senere.

Men vedr. generalforsamlingen oplevede jeg den som kaotisk eller mere præcist som katastrofal, fordi – og nu kommer jeg til at gentage mig selv:

Straks dirigenten, som imod al sædvane var den ene næstformand i bestyrelsen, havde erklæret generalforsamlingen for lovligt varslet, blev der rejst indsigelse.

Den blev negligeret, og i stedet for at suspendere generalforsamlingen i de 5 minutter, det tager at tælle til 35 dage, valgte man at fortsætte, som om intet var hændt. Ovenikøbet gennemførte man afstemningen om ændringsforslaget, hvor det så i øvrigt faldt.

Derefter skete der ikke mere, før der blev rykket for svar på lovligheden. Og først to dage senere erkendte bestyrelsen, at generalforsamlingen ikke var lovligt varslet.

Men det er slet ikke hele historien. I indkaldelsen til generalforsamlingen stod: "Man kan deltage i afstemningen uden at deltage i Teams-mødet" (=generalforsamlingen).

Så er man på dybt vand, og når man så ydermere lader muligheden for at stemme være åben tre timer efter generalforsamlingen er slut, er man druknedøden nær.

Og nej, ikke nok med det:

Den 29/6 blev der på formandens vegne sendt en mail til foreningens udvalgsmedlemmer, at tidsfristen for tilmelding blev forlænget, og først dagen efter og på opfordring fra et af udvalgsmedlemmerne blev den sendt til foreningens øvrige medlemmer.

Et forløb, der i den grad er uskønt og uværdigt for vores forening.

Så jeg må sige, at I ikke har læst mit indlæg særlig godt, når I indskrænker det til at handle om lovlig varsling.

Bortset fra det må jeg sige, at jeg er fuldstændig enig med jer i jeres betragtninger om tillid, og jeg håber i den grad, at det vil kunne lade sig gøre at genvinde den.

Og lad os så kikke fremad:

Her i den kommende måned afholder vores forening, som I ved, en række medlemsmøder. Og jeg tror, det er rigtig godt, at vi kan mødes og samtale om ØL’s retning og vores tanker om fremtiden. Hvad er det, vi ønsker os af morgendagens ØL? 

Og jeg vil i den grad opfordre alle til at møde op. Der er et møde i nærheden af alle, og her har vi en unik mulighed for sammen at formulere vores visioner for foreningens udvikling og placering i morgendagens Danmark i et samfund, der tydeligvis vil være meget forskelligt fra det, som ØL har virket i sine første 40 år.

Flere artikler fra samme sektion

Ultraforsimplede fødevareskribenter

DEBAT: Politikens uklare og forsimplede formidling af, hvad der er sundt og ultraforarbejdet, og hvad folk advares imod at spise, er skadelig for de fødevarevirksomheder, der leverer gode, sunde produkter, og skadelig for almindelige mennesker, som prøver at navigere fornuftigt i dagligdagen.

11-04-2025 8 minutter Debat

Skab bedre dyrevelfærd og undgå greenwashing i professionelle køkkener

KLUMME: Som professionelt køkken har man et stort ansvar for at bidrage til at drive forandring, også når det drejer sig om dyrevelfærd. Og det er ikke godt nok, hvis turbokyllingen erstattes af en lidt langsommere voksende kylling, som lever under tilsvarende produktionsforhold - bare lidt længere.

08-04-2025 4 minutter Kronik,   Dyrevelfærd,   Tema: Det gode dyreliv

Økologisk dyrevelfærd er mere end minimumskrav

FORPERSONENS ORD: Som økologer skal vi stille krav til os selv og til økologien som helhed. Hvis vi kun lever op til minimumskravene, risikerer vi, at økologien bliver uinteressant og sakker bagud.

28-03-2025 4 minutter Leder,   Økologisk Landsforening,   Dyrevelfærd,   Tema: Det gode dyreliv