En lille sag i den store styrelse

Af: Lars Jacobsen, gartner, Stevns

Mit skriv handler om en dårlig oplevelse med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Jeg synes selv, der er nogle principielle aspekter, der gør, at sagen måske kan have interesse for andre. For mig personligt har oplevelsen med Styrelsen i hvert fald gjort, at jeg ikke har kunnet lade være med at tænke på, hvordan de statslige myndigheder forvalter det ansvar, de økologiske avlere i sin tid overlod dem ved at lade staten stå for økologikontrollen.

Jeg har i det meste af mit voksenliv arbejdet som gartner i socialpædagogiske sammenhænge, med små økologicertificerede arealer. Kort fortalt fik jeg hurtigt det indtryk, at økologireglerne, og kontrollen af dem, egentlig ikke var beregnet på små steder, hvor certificeringen mest af alt havde signalværdi. I en alder af 60 år fik jeg endelig mulighed for, sammen med min kone, at købe et lille tidligere husmandsted på 2,2 ha - noget jeg havde drømt om siden min ungdom.

Selvfølgelig skulle jorden øko-certificeres, mest af idealistiske grunde. I forhold til produktsalg havde vi kun uklare planer om, måske engang i fremtiden, at sælge frugt og bær fra de træer og buske, vi var i gang med at plante på ejendommen.

Ville selv klare indberetningen

Vi orkede ikke alt papirarbejdet omkring certificeringen, så det betalte vi en økologikonsulent for at tage sig af. Konsulenten fandt ud af, at vi kunne få økologisk arealtilskud til vores jordbrug. Det lød da fint med os - det kunne vist nogenlunde dække omkostningerne til konsulenten.

Efter i en treårig periode at have haft øko-konsulenter til at stå for den årlige økologi-indberetning, fik vi den ide, at vi selv kunne klare indberetningen; vi var jo kun et lille overskueligt sted, og vi mente alligevel ikke at kunne få del i nogle af de mange tilskud, der kunne søges af de større steder.

Vi valgte så i 2024 selv at indsende den årlige indberetning, som er nødvendig for at forblive certificeret økolog. Vi opdagede at det 'Fællesskema', som vi havde hørt om, nu var splittet op i to skemaer; det nævnte plus et 'Økologiskema'.

Vi ringede til Landbrugsstyrelsen, for at høre om det var nødvendigt at sende begge skemaer ind, eller om vi kunne nøjes med Økologiskemaet, som så mest relevant ud for os. Medarbejderen i Styrelsen forsikrede os om, at hvis ikke vi havde til hensigt at søge nogen tilskud, kunne vi nøjes med at indsende Økologiskemaet, hvilket vi så gjorde.

Skulle betale 10.000 kr. tilbage

I starten af september 2024 fik vi så en mail fra styrelsen om, at vi skulle betale knap 10.000 kr. tilbage, som vi tidligere havde fået i økologisk arealtilskud. Vi var først overbeviste om  at der måtte være tale om en fejl. Vi havde jo gjort, hvad vi kunne og oven i købet hentet vejledning hos Styrelsen for at være på den sikre side.

Efter drøftelser med Styrelsen gik det efterhånden op for os, at vi var ramt af en meget speciel konstruktion. Det, som øko-konsulenterne havde søgt på vores vegne, var ikke et tilskud, men “et femårigt tilsagn om økologisk arealtilskud”.

For at få tilskuddet skal man hvert år i tilsagnsperioden bekræfte, at man søger tilskuddet ved at indsende Fællesskemaet - hvis man et år ikke indsender Fællesskemaet, skal man tilbagebetale alt, hvad man har modtaget tidligere år! 

Styrelsen var helt urokkelig. Det var ene og alene vores fejl, at vi var havnet i den situation. Der var intet galt med dens administration af reglerne eller dens kommunikation til os brugere.

Klagede over to punkter

I starten af september 2024 indsendte vi en klage over Styrelsens afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Vi klagede over to ting:

1: Midt i det, styrelsen kaldte “tilsagnsperioden”, splittede den Fællesskemaet op i to. En procedureændring som, hvis styrelsen ikke havde fortaget denne, ikke havde bragt os i den uheldige situation.

 2: Forkert vejledning fra medarbejdere i Styrelsen.

Da vi søgte vejledning ved Styrelsen, skulle den retteligt have sagt noget i retning af: Ja, I kan nøjes med at indsende Økologiskemaet, hvis I ikke søger nogen tilskud og ikke har fået tilsagn om tilskud.

Medarbejderne har selvfølgelig ikke ønsket, at vi skulle påføres denne økonomiske straf - de har naturligvis ikke været opmærksomme på den ret specielle tilsagnskonstruktion. Mærkværdigvis skriver Styrelsen til os, at vi burde havde været opmærksomme på konstruktionen, selv om altså Styrelsens egne medarbejdere, som arbejder med administrationen af ordningerne, ikke var det.

Afgørelsen landede

I december 2025, efter et år og nogle måneder hvor sagen har været til behandling i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø samt Miljø- og Fødevareklagenævnet, har nævnet truffet en afgørelse. Gæt hvilken? Afgørelsen er faldet ud til fordel for Styrelsen.

En ting er pengene, næsten værre er at stå tilbage med en følelse af at have været naiv. At have valgt besværet med at blive certificeret, ikke af økonomiske grunde, men fordi man har syntes, at det var vigtigt at øge det økologiske jordbrugsareal, selv med et nok så lille bidrag.

Håber der er nogen, som på et tidspunkt lægger energi i et alternativt certificeringssystem tilpasset de små økologiske brug.

Redaktionen rakte d. 19. december ud til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø for at få en kommentar til kritikken. Styrelsen kvitterede for modtagelse af henvendelsen, men har ikke svaret på den.