Annonce
Annonce
Det er ikke kun malkekøerne, der kan få græstetani, det kan også ramme ammekøerne. Vær derfor opmærksom på symptomerne, når vejret skifter til ”efterårsvejr”, og du har kraftige græsmarker. Foto: Hans Lund/ØRD
Vejret giver risiko for græsforgiftning
FAGLIGT TALT: Koldt vejr og gode kraftige græsmarker kan i nogle tilfælde en være en uheldig kombination.
Sommeren er overstået, og efteråret nærmer sig, selv om det med septembers varme har været svært at fornemme efteråret.
Temperaturen denne september-morgen, da dette indlæg blev skrevet, var 18 grader. Det er helt sommeragtigt, men du kan helt sikkert regne med, at det bliver koldere og måske koldt i efteråret.
Koldt vejr og gode kraftige græsmarker kan i nogle tilfælde en være en uheldig kombination.
Det kraftige græs har ofte et lavt indhold af magnesium. Lavt magnesium kan give udfordringer i form af græsforgiftning. En medvirkende/udløsende faktor er koldt vejr.
Symptomerne på græsforgiftning er lidt afhængige af, hvor alvorligt problemet har nået at blive.
Køerne bliver stjernekiggere, det vil sige, de lægger sig ned og stirrer op i himlen på grund af voldsomme muskelkramper. Inden det er så galt, kan de have en stiv gang med ukoordineret bevægelse.
Suppler med 50 gram magnesiumoxyd med en høj opløselighed per ko i fuldfoderet på stald. Ekstra natriumbikarbonat (150–200 gram) kan lige nu kan også være med til at stabilisere vommen ved foderskift til frisk græs.
Det er ikke kun malkekøerne, der kan få græstetani, det kan også ramme ammekøerne. Vær derfor opmærksom på symptomerne, når vejret skifter til ”efterårsvejr”, og du har kraftige græsmarker.
Flere artikler fra samme sektion
Kvæg overgræsser naturarealer til skade for biodiversiteten
Nye resultater viser, at at landbrugsdyrene græsser nogle naturområder for hårdt, hvilket går ud over dyre- og plantelivet. En ny beregningsmodel skal forbedre planlægningen for afgræsning på de enkelte arealer.
De storindustrielle landbrug bærer en del af skylden for, at folk flytter væk, mener sociolog
Vil vi skabe liv på landet igen, skal landbruget væk fra et ensidigt økonomifokus og i højere grad pleje det sociale samvær og naturen, mener sociolog: "Hvis der ingen livskvalitet er på landet, hvorfor skal man så være der?"
10 års klimakamp i Mammen
Solceller, lavbundsjord og færre malkekvæg i besætningen er hovedingredienserne i den opskrift, der skal nedbringe klimaaftrykket hos økolog Jørgen Sønderby i Mammen. Men selv om han de seneste 10 år har arbejdet målrettet mod at begrænse CO2-udslip, bliver kampen kun hårdere og hårdere.