Annonce
Annonce
I vinterhalvåret flyttes de mobile grisevogne hver anden uge. Det gælder også i fravænningsperioden. Foto: Malthe Karstensen
Tyske luksusvogne til grise gav myndighederne grå hår
Hjemmebyggede mobile vogne præger landskabet omkring gården hos den tyske svineproducent Peer Sachteleben. Kødet fra grisene er vellidt af de lokale forbrugere, men myndighederne kan være på tværs, når man tænker ud af boksen.
"Vi passer ikke ind i en kasse," siger Peer Sachteleben om sit landbrug lige uden for byen Osnabrück i det sydvestlige Tyskland.
Han er økologisk landmand og svineproducent med mange jern i ilden, men tyske kollegaer kender ham nok bedst for hans hjemmebyggede mobile vogne til grise, der i 2019 gav ham en anerkendt innovationspris.
Ved gården står en halv snes af vognene på en mark med efterafgrøder, som de fritgående grise med synligt velbehag æder og roder rundt i. Selvom det er fem år siden, at Peer Sachteleben overtog sine forældres gård, så er det kun i de seneste knap tre år, at søer og slagtesvin har haft hjem i en af de mobile vogne, der på tysk kaldes en ’Schweinemobil’.
Måtte vente over to år
Peer Sachteleben fortæller, at de måtte vente over to år på at få tilladelse fra de lokale myndigheder til at opstille og anvende de mobile grisevogne på marken. Sagsbehandlingen trak ud, da det var første gang, at myndighederne skulle tage stilling til mobile vogne med husdyr. Eksempelvis skulle det afklares, hvordan man fastsætter lugtpåvirkningen til naboerne fra en husdyrproduktion, der altid er på farten.
"Hvis vi flytter vognene til marken på den anden side af vejen, så skal vi søge om en ny tilladelse, da det er en anden kommune," tilføjer han lettere fortvivlet.
På grund af sagsbehandlingstiden gik han glip af den tyske pendant til økologisk investeringsstøtte, men Peer Sachteleben trækker alligevel på smilebåndet, når han konkluderer, at hans landbrug ikke passer ind i den vante kassetænkning.
Baggrunden for at bygge vognene er blandt andet, at søerne ikke har ring i trynen. Det betyder, at hvis ikke soen kan flyttes i de syv-otte uger i fravænningstiden, så bliver folden hurtigt mere ødelagt, end godt er. Modsat farehytter uden bund, kan de mobile vogne også flyttes under fravænningen. Vognene flyttes hver anden uge i vinterhalvåret, mens markene i sommerperioden bedre kan holde til afgræsningen, og her går der op til seks uger imellem, at grisene får ny jord under klovene.
Et bedre arbejdsmiljø
En anden årsag til at bygge vognene er, at smågrisene bedøves ved kastration.
»Vi oplever tit, at der går tre til fire timer, før smågrisene er kommet til sig selv efter bedøvelsen. Det er for lang tid, når de er væk fra soen. Det har vi løst med ’rum’, hvor smågrisene og soen er tæt på hinanden, men uden at soen kan komme til at lægge sig på dem,« siger Peer Sachteleben.
Da det samtidig er muligt at stå oprejst i vognene, er arbejdsmiljøet væsentligt forbedret, når man skal håndtere dyrene. Når gulvet tilmed er isoleret, giver det også en højere temperatur i de kolde måneder i forhold til traditionelle hytter, hvilket er til glæde for både medarbejdere og grise ifølge Peer Sachteleben.
Han påpeger en anden stor gevinst ved vognens design: Nemlig en 1,2 m3 vandtank og en 3,3 m3 fodersilo i et indbygget, lukket system.
Udover den åbenlyse fordel, at fodersvind til fugle er en saga blot, så giver det også landmanden en påskønnet mulighed for at holde en fridag indimellem. Til gengæld er prisskiltet på en vogn på ca. en kvart mio. kr., så sparet arbejdstid er formentlig ikke nok for at gøre det rentabelt; hos Peer Sachteleben hjælper det, at han selv står for al afsætning.
Med den store fodersilo begrænses kørslen med traktor i folden også, da der netop ikke er behov for dagligt at køre foder ud. Det er helt bevidst, at også hegnet kan flyttes uden en traktor.
»Hver eneste arbejdsgang, der foregår uden en traktor, er en forbedret arbejdsgang,« siger Peer Sachteleben, der dyrker sin jord pløjefrit og tilstræber at holde jorden grøn året rundt.
Udmugningen fra de 15 m2 store vogne sker desuden nemt ved at åbne en tværgående lem på siden af vognen, hvorefter dybstrøelsen kan skubbes ud i næsten hele længden. Halmforbruget er lavere her end for hytter uden gulve.
Fleksible vogne
Den nuværende besætning tæller otte søer, og alle grisene færdigfedes på gården. Vognene er fleksible, så de kan bruges til alle aldersgrupper. Soen sættes ind en uges tid før faring, og efter fravænning flyttes soen på stald, hvor den løbes med egen orne. I stalden er der adgang til udeareal i form af løbegårde. Smågrisene bliver færdigfedet i samme vogn, som de kom til verden i. Efter første hold grise er slagtet, flytter en so igen ind i vognen før faringen af et nyt hold.
Der er på den måde næsten tale om en form for mobil FRATS-produktion, der praktiseres på gården syd for Bremen. FRATS står for ’Fra afvænning til slagtning’, hvor alle grisene går i samme sti fra fravænning til slagtning. Fordelen ved FRATS-produktion er, ifølge Seges Gris, at man begrænser arbejdstiden forbundet med vask og flytning.
Peer Sachteleben har et ønske om at udvide produktionen til 12 søer, hvor hannerne samtidig bliver slagtet i en alder af omkring seks måneder uden kastration, og den resterende halvdel fedes videre.
»Det vil give os en bedre variation af sortimentet i vores gårdbutik, hvor vi sælger alle udskæringerne. Vores kunder har forskellige præferencer til kødet,« siger Peer Sachteleben, der i alt har 44 hektar i markplanen, hvoraf grisene går på tre hektar i rotation på de marker, hvor kommunen har godkendt produktionsformen.
Efterspørger øl og æg
Alle produkter fra husdyrene afsættes lokalt i egen butik, og dyrene slagtes på et lokalt slagteri. For tiden bliver der slagtet to grise om ugen, men byggeriet af et nyt slagteri i en af de gamle staldlænger på gården er i fuld gang. Peer Sachteleben regner med at kunne slagte og sælge fire grise om ugen, når hans eget slagteri står færdigt, og når soholdet er udvidet til 12 styk.
I gårdbutikken er der høflig selvbetjening fra tre køle- og fryseskabe, der indeholder alle almindelige udskæringer fra gårdens grise samt skinkespecialiteter og forskellige pølser.
Derudover byder butikken på et mindre udvalg af lammekød, grøntsager og æg, der også stammer fra gården. En gæstebog har en central plads i gårdbutikken, hvor kunder efterlader ris og ros om butikken og varerne. For nylig har en kunde efterspurgt øl i varesortimentet.
I forbindelse med det nye slagteri bliver der også indrettet en ny og lidt større gårdbutik, der skal tiltrække flere kunder.
Ifølge Peer Sachteleben er efterspørgslen på gårdens produkter så stor, at den nuværende produktion faktisk slet ikke slår til. Især æg er en eftertragtet vare, så han ser potentiale i at udvide og opgradere hønseholdet, ligeledes med mobile vogne, når der på et tidspunkt bliver et hul i kalenderen til det.
Flere artikler fra samme sektion
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.
Rådgiver: Skovlandbrug kan være landbrugets columbusæg
Både forskere og landets største skovlandbruger er enige om at konceptet skovlandbrug kan være et vigtigt redskab til at løse nogle af landbrugets klima- og miljømæssige udfordringer. At dømme efter fremmødet til ’Skovlandbrugsdag 2024’ er interessen for fænomenet stort. Direktøren for ØkologiRådgivning Danmark kalder skovlandbrug for et columbus-æg.