Træer sænker flæskestegens klimaaftryk

Træer i de økologiske faremarker kan reducere flæskestegens klimaaftryk med 10-20 pct. og opsamle en del af de overskydende næringsstoffer fra grisenes gødning. 

Samtidig får grisene et rigere og mere naturligt miljø og bedre velfærd ved at kunne gå i skygge og fouragere under træer.

Det er nogle af konklusionerne i en ny rapport fra Aarhus Universitet med titlen ’Træer i svinefolde’.

Rapporten er et resultat af projektet pEcosystem, som AU har gennemført sammen med Økologisk Landsforening, Udviklingscenter for Husdyr på Friland, SEGES og svineproducenterne Bertel Hestbjerg og Brian Holm, der begge har plantet poppeltræer i deres faremarker. 

"Grisene er pjattede med det. De kan gnubbe sig og pleje huden og få skygge om sommeren, hvor hytterne ofte bliver for varme. De får en ekstra klimazone med træer på marken," forklarer svinekonsulent i Økologisk Landsforening Lars Lambertsen, der glæder sig over, at der er innovative landmænd, som kaster sig ud i at udvikle den økologiske produktion til gavn for hele branchen. 

Bedst effekt med hytter nær træerne

Rapporten videregiver erfaringer fra producenterne og resultater fra målinger og registreringer i farefoldene. Alt munder ud i en række gode råd og anbefalinger til såvel svineproducenter, der vil tage systemet til sig, som til politikere og embedsmænd, der forhåbentlig vil lytte til behovet for at indrette regler og love, så det bliver lettere i praksis at plante for svinene. I dag er det vanskeligt at plante hensigtsmæssigt og samtidig bevare støtten til arealet. 

Brian Holm plantede i 2009 de første piletræer for at give sine grise bedre velfærd på marken. I videoen fortæller han hvorfor, han er blevet ved med at plante, så der i dag er skyggetræer på 85 hektar. Pil er skiftet ud med poppel, og flere gange om året høster han flis af træerne og serverer den for slagtesvinene på stald, der er vilde med at rode, undersøge og æde af den. På den måde skaber træerne velfærd flere gange.

Den 30 sider lange rapport peger også på punkter, der bør undersøges yderligere, bl.a. indretning af foldene, så træerne optager mest muligt overskydende N og P. 

Foreløbig konstaterer rapportens forfattere, at man opnår bedst effekt med hytterne tæt på træerne og foderet længst væk, men der kan formentlig udvikles andre design, der maksimerer gevinsterne på de forskellige områder, og der mangler også svar på, om systemet er miljøsikkert nok til uringede søer.