Annonce
Annonce
Tørkeindekset har aldrig været så højt så tidligt på året
Det har været et usædvanligt tørt forår indtil videre, og tørkeindekset har nu ramt et niveau, der ikke er målt lignende på denne tid af året. Danmark er et af de lande i Europa, der er hårdest ramt af tørke.

Foråret 2024 og 2025 repræsenterer to ekstreme modpoler: Sidste år var blandt de vådeste, mens i år indtil videre er det tørreste, man har målt. Foto: Colourbox
Sidste forår var der vand alle vegne. Landbrugsmaskinerne kunne ikke køre på marken, og det var generelt et udbredt problem at få sået afgrøderne.
Blot et år senere er billedet det stik modsatte: Tørkeindekset har netop ramt 5, hvilket aldrig er blevet målt så tidligt på året. Det skriver dmi.dk og tv2.dk.
Både februar og marts var tørrere end normalt, og i april har det endnu ikke regnet.
Alene i marts rykkede brandvæsnet ud til 200 naturbrande, hvilket var et usædvanligt højt antal, og der er nu moderat til høj risiko for naturbrande. Derfor advarer Haveselskabet i en mail til tv2.dk mod, at man tager ukrudtsbrænderen i brug.
Det er især den sydlige del af landet, som er ramt, og her er der forøget risiko for tørke. Nord for Silkeborg er der enten endnu ingen risiko eller lav risiko for tørke.
Det tegner dog til, at der er regn på vej: Der nemlig mulighed for regn i påskeferien, da flere lavtryk lægger vej forbi Danmark. DMI's prognose torsdag aften viser mulighed for lidt regn nogle steder søndag - skal man til Økodag, er det derfor en god idé at tjekke vejrprognosen på dagen, for at se, om man skal have regntøj og paraply med. I den efterfølgende uge forventer DMI mere regulære regnbyger.
Europa er ramt
Det er ikke kun Danmark, der har haft et usædvanligt tørt og varmt forår indtil videre. Ifølge EU's Copernicus Climate Change Service blev marts 2025 den varmeste marts nogensinde målt. Og det var endda med stor afstand til gennemsnittet for perioden 1991-2020, da den lå hele 2,4 grader over gennemsnittet.
Særligt det nordlige Tyskland, Storbritannien, Danmark og Sverige oplevede den usædvanlige tørke, mens Sydeuropa fik op mod 400 pct. mere regn end normalt.
De tørre måneder betyder også, at vandstanden i Tysklands næststørste sø Bodensøen nærmer sig et historisk lavpunkt som følge af manglende regn og mindre smeltevand fra Alperne. Det er ikke usædvanligt med lave vandstande på denne tid af foråret, men vandstanden i søen er i begyndelsen af april målt til omkring 2,72 meter, hvilket er det næstlaveste, der nogensinde er målt i april.
Vandstanden vil normalt være lidt over tre meter for denne tid på året.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.