Annonce

Annonce

Flytbare svinehytter på marken

Det mobile slagtegrisesproduktionssystem på Hallundbjerg ændres i takt med, at der høstes erfaringer hermed. I 2020 skal der være udarbejdet et forslag til, hvordan systemet skal være indrettet. Foto: Irene Brandt

Temadag om griseproduktion på friland

Et projekt, som arbejder med at udvikle staldsystemer til griseproduktion på friland, er vært ved en temadag om mulighederne for at etablere frilandsopdræt af slagtegrise gennem samarbejde med planteavlere.

Siden 2017 har GUDP-projektet 'SV-AR' arbejdet med at udvikle et mobilt staldsystem til slagtegrise på friland. Stalden er udviklet af Hans Henrik Thomsen fra Hallundbjerg, og op til flere prototyper af stalden har de senest år kørt rundt på gårdens marker i Nordjylland.

"Selvom vi stadig har to år tilbage i projektet til at udvikle på produktionssystemet, vil vi gerne præsentere konceptet for landbrugsskoleelever og landmænd, der vil i gang med en slagtegriseproduktion med en forholdsvis lille investering," siger projektets leder, Lone Andreasen fra Økologisk Landsforening.

Parterne bag projektet har derfor arrangeret en temadag 9. maj, hvor deltagerne besøger de marker, grisene produceres på i mobile stalde, ser den mobile slagtegrisestald i praksis og afslutningsvis får mulighed for at høre om og diskutere mulighederne for at integrere planteavl med produktion af slagtegrise.

Projektleder Lone Andreasen. Foto: Økologisk Landsforening

Mere dyrevelfærd

Griseproduktion på friland er motiveret af mere dyrevelfærd, men dyrenes gødning kan give miljømæssige udfordringer. I projektet, der begyndte i 2017 og først afsluttes i 2020, undersøges det, om det er muligt af opfede grise på friland, så grisenes gødning bruges til næringsstoffer i planteavlen i stedet for at blive tabt til vandmiljøet.

»Man kan komme i gang som slagtegriseproducent uden at skulle investere i jord. I stedet samarbejder man med en planteavler, som får kløvergræs ind i sit sædskifte. Grisene går på kløvergræsset eventuelt i kombination med andre fourageringsafgrøder, hvor vi forventer, de kan hente op til 30 pct. af deres foder afhængig af årstid og afgrøde. Og fordi stalden er mobil, vil den gødning, grisene afsætter på marken, blive mere jævnt fordelt over arealet,« siger Lone Andreasen.

Når det nuværende projekt afsluttes i 2020, håber Lone Andreasen, at GUDP vil bevilge penge til et opfølgende projekt.

Temadag

Foregår 9. maj i Nordjylland

Gæsterne besøger først Thomas Bertram, der producerer pattegrise på friland i mobile hytter, han selv har udviklet.

Derefter besøger de Hans Henrik Thomsen, der har udviklet det mobile staldanlæg til slagtegrise, som indgår i sædskiftet på planteavlsgården Hallundbjerg.

Dagen afsluttes på Hallund Kro, hvor deltagerne får mulighed for at diskutere perspektiverne ved produktionssystemet.

Mere information om arrangement fås hos, og tilmelding kan ske til, Lone Andreasen, la@okologi.dk
Tilmelding er nødvendig.

"I 2020 står vi med et staldsystem, hvor vi forventer at kunne dokumentere dyrevelfærd og miljøhensyn; men vi skal have udviklet samarbejdsrelationerne mellem griseproducenten og planteavleren samt den daglige drift af stalden i praksis. Derfor ønsker vi at tilbyde fire landmænd at deltage i projektet, hvor det er vores ambition, at vi stiller staldene til rådighed og hjælper med at finde en planteavler, svineproducenten kan samarbejde med," siger Lone Andreasen.

I dette kommende projekt vil systemet løbende blive tilpasset den daglige praksis i driften med henblik på, at deltagerne ved projektets afslutning kan overtage de mobile stalde, når de er fuldt udviklede.

Alt skal nytænkes

Én af de helt store udfordringer i projektet har - udover at udvikle selve den mobile stald – været at udvikle inventaret til de mobile stalde.

"Alt udstyr, som i dag er på markedet, er udviklet til faste stalde. Vi skal nytænke for at finde mobile løsninger, samtidig med at vi gerne vil udvikle fodringsstrategier, der sikrer økonomien med hensyntagen til miljøet," siger Lone Andreasen.

I projektet arbejder deltagerne for eksempel også med at udvikle den bedste kombination af kløvergræs og øvrige afgrøder, som grisene kan æde i marken.

"I samarbejdet mellem griseproducenten og planteavleren skal der findes et passende niveau for den lejeaftale, griseproducenten og planteavleren skal indgå," siger Lone Andreasen.

Hun forventer, at aftalen for hver stald skal omfatte 24 ha, hvor stalden hvert 3. år placeres på et nyt areal à 8 ha.

"Det er planen, at unge landmænd skal kunne starte op med en god kassekredit og en leasingaftale på produktionsudstyret. Det er attraktivt for unge landmænd, som ikke har adgang til en større formue, men som gerne vil i gang med egenproduktion af grise til slagt," siger hun.

Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden og Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.

Flere artikler fra samme sektion

Fra 24 meter lang tunnel kan forskerne nu nærstudere planternes rødder

I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover få mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.

12-07-2024 4 minutter Planteavl,   Forskning,   Klima

Lavbundsjorde til skue: Herregården Nørre Vosborg har officielt færdiggjort lavbundsprojekt på 88 ha eng

Engene omkring den historiske herregård Nørre Vosborg giver et billede af, hvordan store dele af det danske landskab vil se ud i fremtiden, hvis det foreløbige aftaleudkast fra trepartsforhandlingerne om en CO2-afgift føres ud i livet.

10-07-2024 4 minutter Klima

Klimatelt på Landsskuet: Skal marker fyldes med solceller, eller skal vi have atomkraft?

Som følge af det massive fokus på klimaforandringer og CO2-afgifter i landbruget er der rejst et 'klimatelt' til årets Landsskue i Herning. Her kan landmænd blive klogere på, hvordan netop deres bedrifter kan mindske CO2-aftrykket – f.eks. med hjælp fra foderadditiver, pointsystemer – og sågar atomkraft.

05-07-2024 7 minutter Landsskue