Syv fritgående høns og 19 duer måtte lade livet på grund af fugleinfluenza
En lille hobbybesætning med syv fritgående høns samt 19 duer i en voliere er ramt af fugleinfluenza. Alle høns er døde, mens duerne blev aflivet, som følge af smitte og for at forebyggeyderligere smittespredning.
En lille hobbybesætning med syv fritgående høns samt 19 duer i en voliere er ramt af fugleinfluenza. Alle høns er døde af sygdommen, mens duerne blev aflivet, som følge af smitte og for at forebyggeyderligere smittespredning.
Det er det 11. udbrud i indeværende træksæson og endnu en påmindelse om, at det haster med at myndighederne kan tilbyde danske fjerkræ vaccine mod den dødelige sygdom.
Udbruddet er sket på en ejendom ca. 2,5 km. syd for Mariager. Fødevarestyrelsen har i dag oprettet en beskyttelseszone på tre kilometer og en overvågningszone på ti kilometer omkring ejendommen.
"Hønsene er sandsynligvis udsat for smitte fra vilde fugle,” siger enhedschef Mette Kirkeskov Sie fra Fødevarestyrelsen.
Hun understreger, at fjerkræ som holdes i indhegninger større end 40 kvadratmeter skal overdækkes og være sikret mod indflyvning af vilde fugle. Uanset indhegningens størrelse skal dyrenes foder og vand være under tag, så de vilde fugle ikke kan spise med.
”Det er fortsat vigtigt at alle, der har fugle i deres varetægt har ekstra fokus på god smittebeskyttelse, så vi kan minimere risikoen for smitte med fugleinfluenza. Når vi kommer rundt i landet, er det dejligt at se, at besætningsejere virkelig har taget alle de gode råd til sig og gør en kæmpe indsats for at beskytte deres fugle,” siger Mette Kirkeskov Sie.