Annonce

Annonce

Markvandring om reduceret jordbearbejdning

Det flerårige projekt, CarbonFarm, samarbejder med i alt fire landbrug - to økologiske og to konventionelle - hvor der arbejdes med reduceret jordbearbejdning. De fire landbrug har status som demonstrationlandbrug i projektet, og ad flere omgange har projektet vist resultater frem på bedrifterne. Her i maj 2018. Foto: Irene Brandt-Møller

Stor interesse for pløjefri økologi på kongres

En session om reduceret jordbearbejdning under økologiske forhold trak 200 tilhørere til.

Der er ikke tvivl om, at økologer gerne dropper ploven og forstyrrer jorden mindre, hvis bare nogen kunne fortælle, hvordan det skal gøres, uden at det hele gror til i ukrudt. Ikke færre end 200 tilhørere fandt torsdag i sidste uge vej til Økologikongressens spor om reduceret jordbearbejdning under økologiske forhold.

Her kunne de på den ene side konstatere, at der er et stykke vej endnu, inden eksperterne kan anvise en nogenlunde færdig opskrift på en økologisk version af Conservation Agriculture. På den anden side kunne de høre Jens M. Sørensen, økolog fra Vejen, opfordre alle til at gå i gang i det små, få erfaringer og dele dem med hinanden, så vi hurtigere og ved fælles hjælp kommer i mål.

Jens Sørensens erfaringer stammer fra 1800 ha planteavl i Polen, som han har drevet efter principperne for Conservation Agriculture. Driften er ikke økologisk, men herhjemme i Danmark driver han økologisk landbrug og prøver nu at overføre de gode erfaringer til en dansk sammenhæng.

Principper for Conservation Agriculture

  • Minimal forstyrrelse af jorden – kun direkte såning
  • Aldrig bar jord - enten dækket af afgrøde, efterafgrøde eller afgrøderester
  • Varieret sædskifte.

»Vi skal arbejde mere med efterafgrøderne og gentænke måden, vi etablerer dem på. I Polen får de for eksempel 30 kg N for at komme godt i gang, men det kan også handle om etablering om foråret, hvor vi ved, forholdene i marken er optimale, eller om at skårlægge kornet, så vi kan komme tidligere ud med efterafgrøderne efter høst,« sagde Jens Sørensen, som derfor gerne overlader høsten til maskinstationen for selv at kunne fokusere på at så efterafgrøder umiddelbart efter.

Janne Aalborg Nielsen, projektleder i Økologisk Landsforening, der i projektet CarbonFarm tester metoder til reduceret jordbearbejdning under økologiske forhold, bakker op om en ny indstilling til efterafgrøder. I et pløjefrit system uden pesticider bliver efterafgrøderne centrale i kampen for at bevare marken fri for ukrudt.

»Erfaringerne med efterafgrøder indtil nu er, at de visner for tidligt væk og ikke dækker for ukrudt om foråret. Vi skal have nogle arter med, som forbliver grønne og dækker jorden i længere tid,« konstaterede hun.

Et bud på en sådan art er bibernelle, som nu testes i projektets efterafgrødeblandinger. Der arbejdes i øvrigt med at så direkte i en knivtromlet vinterrug/vikke-blanding. Også her er der brug for et tættere plantedække for at undgå fremspiring af ukrudt om foråret, og udsædsmængden i rug skal derfor hæves. Vikken har derimod diskvalificeret sig selv, da den ikke når blomstring inden knivtromlingen og derfor ikke stopper væksten efterfølgende.

Vil du vide mere: Janne Aalborg Nielsen - jan@okologi.dk- 4034 9051

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet