Hvor langt kan vi nå med pløjefri økologi?

Med udgangspunkt i at der er behov for, at jordens produktionskapacitet udnyttes på en mere bæredygtig måde, startede Økologisk Landsforening for halvandet år siden projektet CarbonFarm sammen med en lang række projektpartnere. 

Projektet afsluttes i juni 2021, og knap halvvejs igennem projektet gør projektleder Janne Aalborg Nielsen fra Økologisk Landsforening status over projektet:

»Fire landmænd - to økologiske og to CA-landmænd - lægger marker til forsøgene, hvor vi afprøver en række forskellige jordbearbejdningsstrategier. Der tælles insekter og regnorme, der tages klip af biomassen, hvorefter forholdet mellem afgrøder, efterafgrøder og ukrudt på markerne vurderes. Biomassemængden skannes, og der tages jordprøver,« fortæller Janne Aalborg Nielsen.

Og alle resultaterne samles og analyseres af forskerne, som deltager i projektet.

Den tørre sommer sidste år gav forsøget en dårlig start. I 2019 var vækstsæsonen mere normal, og de endelige høstresultater er lige på trapperne. Sædskiftet er hestebønner, vinterrug/vinterhvede og derefter havre/vårbyg.

»Strategien for at opnå mindre jordbearbejdning i de økologiske markforsøg er primært brug af efterafgrøder til at dække af for ukrudtet,« fortæller Janne Aalborg Nielsen og fortsætter:

»Vi arbejder på at finde den rette blanding af arter, der kan skabe konkurrence med ukrudtet og herved hjælpe os til at minimere jordbearbejdningen. En erfaring, vi gjorde os sidste år, var, at efterafgrøden kan risikere at visne for tidligt på vinteren og herved give plads for ukrudt, i hvert fald i milde vintre. Nu afprøver vi efterafgrødeblandinger, der er grønne i længere tid.«

De efterafgrøder, som er sået i år, er derfor en ny blanding, hvori blandt andet indgår den to-årige plante bibernelle.

Efterafgrøder kan have mange formål fra opsamling af kvælstof til jordforbedring, og alt efter formålet skal dette afspejles i sammensætningen af planter i blandingen.

»Som sagt går vi efter en efterafgrødeblanding, som kan hjælpe os til at holde ukrudtet nede, så vi ikke behøver bearbejde jorden ret meget. Skal dette lykkes, tror jeg, vi er nødt til at finde efterafgrøder, der kan holde markerne grønne henover vinteren, men samtidig ikke generer den kommende afgrøde,« siger Janne Aalborg Nielsen.

Øvelsen med at finde den rigtige blanding udfordres af, at de forskellige arter i blandingerne ofte opfører sig anderledes, når de vokser sammen med andre arter, end når de dyrkes i en renbestand.

Når Janne Aalborg Nielsen kigger tilbage på det sidste halvandet år, kan hun konstatere, at CA og/eller pløjefri dyrkning kan være endog meget svært at praktisere i økologien.

»Men vi klør på, og selv om vejen måske nok er lang og udfordrende, så tror jeg stadig på, at vi kan finde metoder, der kan hjælpe os med at mindske jordbearbejdningen i økologien,« siger Janne Aalborg Nielsen.

Hvorfor CarbonFarm?

Den nuværende højintensive produktionsform tærer blandt andet på jordens kulstofindhold og mindsker biodiversiteten. 

Landbruget kan bidrage til kulstofbinding i jorden ved at sikre en større tilførsel af organisk materiale til jorden via rødder og planterester kombineret med minimering af jordbearbejdningen i forhold til, hvad praksis er i dag. 

Projektet vil imødegå disse udfordringer, som bliver mere og mere presserende for fødevareproduktionen, og bidrage til at løse udfordringerne ved at ændre traditionelle dyrkningssystemer fra dem, vi kender i dag, til mere bæredygtige dyrkningssystemer, baseret på kulstofopbyggende processer. 

Projektet tager udgangspunkt i dyrkningssystemet Conservation Agriculture, CA, som er baseret på tre hovedprincipper: ingen eller minimal jordbearbejdning, varieret sædskifte og permanent afgrødedække.

Projektet er støtte af GUDP og Fonden for Økologiske Landbrug.