Slagtegrise på friland med høj tilvækst og fodereffektivitet

Af Anne Grete Kongsted, Ib Sillebak Kristensen og Heidi M-L Andersen, alle ansat ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Producenter og forbrugere viser stor interesse for en produktion af kød fra grise, der har levet et helt liv på græs. På trods af dette er slagtegrise på friland stadig et relativt sjældent syn i Danmark. En af årsagerne hertil er formentlig usikkerhed om, hvilke produktionsresultater der kan opnås. Dette gælder ikke mindst fodereffektivitet, der har afgørende betydning for både økonomi, miljø og klima.

I projektet SV-AR, som har fokus på mobile koncepter til slagtegrise på friland, er der sideløbende med indsamling af data fra en ’rigtig’ bedrift, gennemført afprøvninger med henblik på at undersøge effekten af forskellige fodringsstrategier og fourageringsafgrøder på tilvækst, foderudnyttelse, kødprocent, kødkvalitet og kvælstoftab fra marken. 

Den ene afprøvede fodringsstrategi udspringer af en målsætning om at opnå kompensatorisk vækst. Fra studier med indendørs slagtegrise er der gode erfaringer med at opnå kompensatorisk vækst via restriktiv fodring efterfulgt af ad libitum tildeling af foder i slutfedningsperioden, og dermed forbedre både foderudnyttelse og kødkvalitet.

Denne strategi blev i projektet afprøvet på slagtegrise på en kløvergræsmark med adgang til ca. tre kvm. pr. gris pr. dag fra juli til oktober. Det mobile koncept blev efterlignet ved, at grisene to gange ugentligt fik adgang til et nyt areal. I alt 64 grise à 30 kg blev fordelt på to fodringsstrategier:

1) Ad libitum tildeling af kraftfoder fra start til slagtning og

2) Restriktiv tildeling af kraftfoder fra start til 70 kg efterfulgt af ad libitum tildeling indtil slagtning. Kraftfoderet var en traditionel konventionel fuldfoderblanding med 14,7 pct. råprotein, 9,0 g lysin/kg og 1,03 FEsv/kg foder.

Resultaterne viste, at slagtegrisene, der blev fodret restriktivt indtil 70 kg, ikke opnåede fuld kompensatorisk vækst i slutperioden, hvor de blev fodret ad libitum på trods af, at de gennemsnitligt voksede 1.418 g dagligt i denne periode. Set over hele perioden havde slagtegrisene, der blev fodret ad libitum fra 30 kg til slagtning, således ni pct. højere daglig tilvækst. På samme vis var der ingen tydelige gevinster i forhold til foderudnyttelse, slagte- eller kødkvalitet af at tilstræbe den kompensatoriske vækst.

Der blev således ikke fundet markante forskelle mellem de to fodringsstrategier, men produktionsresultaterne var generelt rigtig gode. Resultaterne fra forsøget for både daglig tilvækst (1.140 g) og foderudnyttelse (2,8 FEsv/kg tilvækst) i perioden fra 30 kg til 117 kg ligger et pænt stykke over gennemsnittet for økologiske slagtegrise, hvoraf hovedparten produceres i stalde med adgang til befæstede løbegårde. 

En medvirkende årsag til den høje tilvækst pr. kg tildelt foder skyldes formentlig, at grisene har udnyttet en væsentlig del af kløvergræsudbyttet, såvel overjordisk (1-1,5 ton tørstof (TS)/ha), plus rødder og orme med videre i en god tæt 1. års. kløvergræsmark med ca. ti pct. hvidkløver og fugtig jord.

I forsøget blev grisenes gødeadfærd studeret i et forsøg på at blive klogere på, hvor der var størst risiko for tab af næringsstoffer via udvaskning. Gødeadfærden ændrede sig over tid. I starten af forsøget, hvor det tildelte græsområde var relativt lille, var der ingen tydelig forskel i gødningsafsætningen pr. kvm. mellem det ’faste’ område (området fra hytten ned mod foder, vand og sølebad) og det ’variable’ område bag hytten, hvor græsarealet løbende blev udvidet. 

Efterhånden som græsarealet blev udvidet, steg andel af gødningsafsætning pr. kvm. i det ’variable’ område set i forhold til i det ’faste’ område. Specielt i de seneste tildelte græsområder var der en høj gødningsafsætning pr. kvm. I disse områder afsatte grisene ca. 60 pct. af både urin og fæces langs foldkanterne dvs. inden for godt en meter langs hegnet, der udgjorde 11 pct. af det samlede udeareal. Denne forskel imellem kantområdet og resten af arealet blev ikke observeret i de øvrige områder.

I delvis overensstemmelse med gødeadfærden blev de højeste værdier for nitratudvaskning målt langs hegnet ca. otte meter foran hytten (gennemsnitligt 178 kg N/ha) og ca. tre m fra hytteåbningen (gennemsnitligt 131 kg N/ha), hvorimod de laveste værdier (gennemsnitligt 48 kg N/ha) blev målt inden for en radius på 1-3 m omkring fodertrugene. 

Gennemsnitlig udvaskning fra hele foldarealet var godt 80 kg N/ha på baggrund af nitratkoncentration i jordvand opsamlet fra september til marts fra i alt 122 sugeceller placeret i fire ud af de i alt otte forsøgsfolde. 

Dette er lavere end nitratudvaskning tidligere målt på arealer anvendt til diegivende søer, hvor der for eksempel er målt 150-285 kg N-udvaskning pr. ha. Udvaskningen er dog højere sammenlignet med økologisk planteproduktion, hvor der for eksempel er målt udvaskning på 50-70 kg N/ha.

Roer er interessante som fourageringsafgrøde i frilandssystemer på grund af et højt TS-udbytte på 10-12,5 t TS/ha kombineret med et højt energiindhold svarende til 1,1 FEsv per kg TS. Teoretisk kan en kvm. roer således dække mere end 30 pct. af en slagtegrises daglige energibehov.

I en ny afprøvning fik 24 slagtegrise kun tildelt foder svarende til 1,96 FEsv/gris/dag (13,7 pct. råprotein, 8 g lysin/kg) i perioden 65 kg til slagtning ved 105-118 kg. Halvdelen af grisene havde adgang til folde med 50 pct. roer af sorten Alisha KWS og 50 pct. kløvergræs, de resterende grise havde kun adgang til kløvergræs. 

Én af hypoteserne var, at grise med adgang til kløvergræs og roer ville opnå bedre produktionsresultater sammenlignet med grise på ren kløvergræs. 

Hypotesen holdt, idet grisene med adgang til roer opnåede en daglig tilvækst på 981 g og en foderudnyttelse på 1,99 FEsv/kg tilvækst, hvilket var 25-30 pct. bedre end grisene, der kun havde adgang til kløvergræs. Der var ingen forskel på kødprocent, der blev målt til 64-65 pct. for begge grupper. Alt i alt rigtig pæne resultater set i lyset af den restriktive tildeling af foder.

Resultaterne fra de to afprøvninger understreger, at det er muligt at opnå særdeles gode produktionsresultater ved hold af slagtegrise på friland. Det er dog vigtigt med fortsat fokus på udvikling af strategier og teknologi, der kan:

 1) fremme en mere jævn fordeling og bedre fastholdelse af de næringsstoffer som grisene afsætter, således at de kan gavne en efterfølgende afgrødeproduktion fremfor at belaste miljøet samt

2) lette arbejdsgangene og arbejdsbyrden ved frilandsproduktionen for eksempel i forbindelse med fodring, hegning og (fra)sortering af individuelle/grupper af grise til slagtning eller behandling.

Afprøvningerne er en del af projektet Intensiv mobil svineproduktion integreret i markdriften (SV-AR) koordineret af Økologisk Landsforening med deltagelse af Aarhus Universitet, Center for Frilandsdyr, Friland A/S, Domino A/S, Vang-gaard Staldmontage og Hans Henrik Thomsen (økologisk landmand). Projektet modtager støtte fra GUDP.