Annonce

Annonce

Beslutningsværktøjet anvendes i marken

På okologi.dk kan du udover at finde beslutningsværktøjet også se en video om brugen af beslutningsværktøjet. Foto: Skærmdump

Skal rapsen leve - eller pløjes ned?

Ikke alle år er ens, og måske står rapsen bedre i år end sidste år, men er du i tvivl om marken skal pløjes eller ej, kan du få hjælp i en digital beslutningsmodel til økologisk vinterraps.

I slutningen af marts, når faren for lange perioder med hård frost er drevet over, er det på tide at vurdere, om vinterrapsen har klaret sig gennem vinteren i en tilstand, der er så god, at det klogeste er at lade afgrøden vokse videre frem til høst. 

Har vinteren været hård eller meget våd, kan for mange planter være gået til, har efteråret været langt og varmt, kan planterne have vokset sig for store inden vinteren, eller ukrudt og skadedyr kan have hærget marken i et omfang, der ikke kan genoprettes.

”Landmanden står i en situation, hvor det skal besluttes, om vinterrapsen skal leve eller pløjes om. Ved første øjekast kan afgrøden se tynd ud, men der er en del andre faktorer, der skal tages med i regnestykket, når man skal beslutte sig for at lade den stå eller pløje afgrøden ned og så for eksempel korn i stedet," siger Jesper Fog-Petersen, der er økologikonsulent inden for planteavl i Økologisk Landsforening.

Han har været med til at udvikle en beslutningsmodel, som kan hjælpe landmanden med at beslutte, om afgrøden skal blive stående efter vinteren. Beslutningsmodellen kan findes på hjemmesiden her (husk at aktivere redigering af arket).

Disse data skal du bruge i beslutningsmodellen

  • Planteantal
  • Planternes vitalitet
  • Rækkeafstand
  • Rodtykkelse
  • Ukrudtstryk
  • Rodukrudtsarter
  • Antal kamiller
  • Antal jordloppelarver i hovedskud
  • Markstørrelse
  • Gødningstilstand
  • Risiko for sædskiftesygdomme
  • Aktuel pris for økologisk raps
  • Aktuel pris for økologisk vårsæd
  • Udbyttepotentialet i vårsæd.

På hjemmesiden kan man også finde registreringsark, man kan tage med ud i marken samt en instruktionsvideo, der viser, hvordan man arbejder med modellen.

Når alle data fra marken er indtastet i modellen, får man et resultat - for eksempel ”Lad rapsen leve! Gød den færdig - husk svovl”.

Men er resultatet ikke så positivt, vil man blive rådet til at sløjfe rapsen eller eventuelt at kigge på den igen om en uge, hvis man har været tidligt ude.

”Beslutningsmodellen blev i 2018 testet på tre ejendomme, hvor høstresultatet faktisk endte med at ligne beslutningsmodellens prognose ret meget, selvom 2018 endte med at være et meget specielt år med en lang og våd vinter efterfulgt af en meget tør og varm sommer,” siger Jesper Fog-Petersen.

Det optimale tidspunkt for at træffe en afgørelse for vinterrapsens fremtid på markerne er i perioden ultimo marts til medio april; men absolut ikke senere, for en eventuel erstatningsafgrøde skal have tid til at etablere sig.


Beslutningsværktøjet er udviklet i projektet: Dyrkningssikkerhed og strategi i økologisk vinterraps. Projektet har fået støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

Flere artikler fra samme sektion

Ny dyrevelfærdsrapport viser en stigning i antallet af politianmeldelser

Fra 2021 til 2022 skete der en fordobling i antallet af politianmeldelser mod kvægproducenter og en stigning på knap 30 pct. mod griseproducenter. Det skyldtes især manglende pleje af syge eller tilskadekomne dyr.

03-05-2024 5 minutter Dyrevelfærd

Debat om oksens fremtid: Skal oksekød være det nye champagne?

Det er kun godt, at koen bliver udskældt for tiden, mener Rune Sørensen, indehaver af restaurant Hærværk. Her serveres der oksekød, men kun i små mængder og kun fra kvæg, der har ydet naturpleje. Rune Sørensen mener, at udskældningen er nødvendig for at rejse en debat om vores madvaner.

03-05-2024 8 minutter Kvæg,   Forbrug,   Klima

Røde alger kan blive økologiens svar på Bovaer

Ved at tilsætte et mix af forskellige alger til malkekøernes foder, håber forskere fra Aarhus Universitet at kunne opnå samme metan-reducerende effekt, som Bovaer giver i de konventionelle kostalle.

03-05-2024 3 minutter Klima,   Kvæg