Annonce

Annonce

Skal rapsen leve - eller pløjes ned?

Ikke alle år er ens, og måske står rapsen bedre i år end sidste år, men er du i tvivl om marken skal pløjes eller ej, kan du få hjælp i en digital beslutningsmodel til økologisk vinterraps.

07. marts 2019
Læsetid: 3 minutter
Beslutningsværktøjet anvendes i marken

På okologi.dk kan du udover at finde beslutningsværktøjet også se en video om brugen af beslutningsværktøjet. Foto: Skærmdump

I slutningen af marts, når faren for lange perioder med hård frost er drevet over, er det på tide at vurdere, om vinterrapsen har klaret sig gennem vinteren i en tilstand, der er så god, at det klogeste er at lade afgrøden vokse videre frem til høst. 

Har vinteren været hård eller meget våd, kan for mange planter være gået til, har efteråret været langt og varmt, kan planterne have vokset sig for store inden vinteren, eller ukrudt og skadedyr kan have hærget marken i et omfang, der ikke kan genoprettes.

”Landmanden står i en situation, hvor det skal besluttes, om vinterrapsen skal leve eller pløjes om. Ved første øjekast kan afgrøden se tynd ud, men der er en del andre faktorer, der skal tages med i regnestykket, når man skal beslutte sig for at lade den stå eller pløje afgrøden ned og så for eksempel korn i stedet," siger Jesper Fog-Petersen, der er økologikonsulent inden for planteavl i Økologisk Landsforening.

Han har været med til at udvikle en beslutningsmodel, som kan hjælpe landmanden med at beslutte, om afgrøden skal blive stående efter vinteren. Beslutningsmodellen kan findes på hjemmesiden her (husk at aktivere redigering af arket).

Disse data skal du bruge i beslutningsmodellen

  • Planteantal
  • Planternes vitalitet
  • Rækkeafstand
  • Rodtykkelse
  • Ukrudtstryk
  • Rodukrudtsarter
  • Antal kamiller
  • Antal jordloppelarver i hovedskud
  • Markstørrelse
  • Gødningstilstand
  • Risiko for sædskiftesygdomme
  • Aktuel pris for økologisk raps
  • Aktuel pris for økologisk vårsæd
  • Udbyttepotentialet i vårsæd.

På hjemmesiden kan man også finde registreringsark, man kan tage med ud i marken samt en instruktionsvideo, der viser, hvordan man arbejder med modellen.

Når alle data fra marken er indtastet i modellen, får man et resultat - for eksempel ”Lad rapsen leve! Gød den færdig - husk svovl”.

Men er resultatet ikke så positivt, vil man blive rådet til at sløjfe rapsen eller eventuelt at kigge på den igen om en uge, hvis man har været tidligt ude.

”Beslutningsmodellen blev i 2018 testet på tre ejendomme, hvor høstresultatet faktisk endte med at ligne beslutningsmodellens prognose ret meget, selvom 2018 endte med at være et meget specielt år med en lang og våd vinter efterfulgt af en meget tør og varm sommer,” siger Jesper Fog-Petersen.

Det optimale tidspunkt for at træffe en afgørelse for vinterrapsens fremtid på markerne er i perioden ultimo marts til medio april; men absolut ikke senere, for en eventuel erstatningsafgrøde skal have tid til at etablere sig.


Beslutningsværktøjet er udviklet i projektet: Dyrkningssikkerhed og strategi i økologisk vinterraps. Projektet har fået støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

Flere artikler fra samme sektion

Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”

En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.

15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone

Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.

15-04-2025 8 minutter Dyrevelfærd,   Grise

Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise

Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.

15-04-2025 12 minutter Dyrevelfærd,   Tema: Det gode dyreliv,   Grise