Annonce
Annonce
Kvægrådgiver Hans Lund, ØkologiRådgivning Danmark, er varm fortaler for siestagræsning. Køerne er meget effektive græssere netop morgen og aften, fordi det ligger i deres natur at æde på disse tidspunkter. Foto: Karen Munk Nielsen
Siestagræsning giver størst græsoptag
Køer æder mere græs, når de får lov at gøre det morgen og aften end på andre tidspunkter af døgnet, viser svensk forsøg.
Hvis man vil have mest muligt ud af de timer, køerne er på græs, skal køerne være ude morgen og aften. Ifølge en svensk undersøgelse af malkekøers græsningsadfærd græsser køerne i længere tid, når de har adgang til græsmarkerne morgen og aften, end når de græsser om natten eller i dagtimerne.
Metoden kaldes herhjemme siestagræsning, fordi køerne får en pause i skyggen midt på dagen.
Siesta-køerne i forsøget havde adgang til græsmarken fra kl. 6 til kl. 10.30 om morgenen og igen fra kl. 16 til 20, i alt 8,5 timer. De kunne bevæge sig frit mellem stald og mark. Af de 8,5 timer valgte de at være ude i knap syv timer, og de græssede i 3,8 timer.
Køerne på natgræsning havde adgang til græsmarken i 12 timer
fra kl. 18 til kl. 06. De var dog kun ude i sammenlagt knap fire timer og
græssede i 2,5 timer, så selv om de havde græsmarken til rådighed i flere timer, åd de
mindre frisk græs, og ydelsen var desuden to kg EKM lavere, fremgår det af en
rapport fra Sveriges Lantbruksuniversitet, SLU. Køerne blev malket i
malkerobotter (AMS).
Dagafgræsning indgik ikke i dette forsøg, men forskerne konstaterer på baggrund af tidligere forsøg, at siesta-græsning også slår dagafgræsning. Siestagræsning er en efterligning af køers naturlige græsningsmønster, og det er formentlig en af grundene til forsøgets resultat.
Herhjemme fik metoden en del opmærksomhed i 2018, hvor sommeren var særlig varm, og det kneb med at få køerne til at græsse i dagtimerne. Enkelte økologiske mælkeproducenter har været så tilfredse med resultatet, at siestagræsning er blevet fast praksis, fortæller en stærk fortaler for metoden, kvægrådgiver Hans Lund, ØkologiRådgivning Danmark.
”Det er tradition i Danmark at forstyrre køerne med malkning, når de græsser allerbedst. Det overrasker mig ikke, at det er en fordel at lade dem græsse i fred,” siger han og peger på AMS-besætninger som særligt velegnede til denne form for afgræsning.
”AMS gør det nemt at
praktisere, men det kan også lade sig gøre med malkestald. Et sted har det været medarbejdernes ønske at ændre malketiderne til kl. 8 og
kl. 20, og det er jo fint, når køernes og medarbejdernes behov kan gå op i en højere enhed,” siger Hans
Lund.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.