Siestagræsning giver størst græsoptag
Køer æder mere græs, når de får lov at gøre det morgen og aften end på andre tidspunkter af døgnet, viser svensk forsøg.

Kvægrådgiver Hans Lund, ØkologiRådgivning Danmark, er varm fortaler for siestagræsning. Køerne er meget effektive græssere netop morgen og aften, fordi det ligger i deres natur at æde på disse tidspunkter. Foto: Karen Munk Nielsen
Hvis man vil have mest muligt ud af de timer, køerne er på græs, skal køerne være ude morgen og aften. Ifølge en svensk undersøgelse af malkekøers græsningsadfærd græsser køerne i længere tid, når de har adgang til græsmarkerne morgen og aften, end når de græsser om natten eller i dagtimerne.
Metoden kaldes herhjemme siestagræsning, fordi køerne får en pause i skyggen midt på dagen.
Siesta-køerne i forsøget havde adgang til græsmarken fra kl. 6 til kl. 10.30 om morgenen og igen fra kl. 16 til 20, i alt 8,5 timer. De kunne bevæge sig frit mellem stald og mark. Af de 8,5 timer valgte de at være ude i knap syv timer, og de græssede i 3,8 timer.
Køerne på natgræsning havde adgang til græsmarken i 12 timer
fra kl. 18 til kl. 06. De var dog kun ude i sammenlagt knap fire timer og
græssede i 2,5 timer, så selv om de havde græsmarken til rådighed i flere timer, åd de
mindre frisk græs, og ydelsen var desuden to kg EKM lavere, fremgår det af en
rapport fra Sveriges Lantbruksuniversitet, SLU. Køerne blev malket i
malkerobotter (AMS).
Dagafgræsning indgik ikke i dette forsøg, men forskerne konstaterer på baggrund af tidligere forsøg, at siesta-græsning også slår dagafgræsning. Siestagræsning er en efterligning af køers naturlige græsningsmønster, og det er formentlig en af grundene til forsøgets resultat.
Herhjemme fik metoden en del opmærksomhed i 2018, hvor sommeren var særlig varm, og det kneb med at få køerne til at græsse i dagtimerne. Enkelte økologiske mælkeproducenter har været så tilfredse med resultatet, at siestagræsning er blevet fast praksis, fortæller en stærk fortaler for metoden, kvægrådgiver Hans Lund, ØkologiRådgivning Danmark.
”Det er tradition i Danmark at forstyrre køerne med malkning, når de græsser allerbedst. Det overrasker mig ikke, at det er en fordel at lade dem græsse i fred,” siger han og peger på AMS-besætninger som særligt velegnede til denne form for afgræsning.
”AMS gør det nemt at
praktisere, men det kan også lade sig gøre med malkestald. Et sted har det været medarbejdernes ønske at ændre malketiderne til kl. 8 og
kl. 20, og det er jo fint, når køernes og medarbejdernes behov kan gå op i en højere enhed,” siger Hans
Lund.
Flere artikler fra samme sektion
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.
Tørkeindekset har aldrig været så højt så tidligt på året
Det har været et usædvanligt tørt forår indtil videre, og tørkeindekset har nu ramt et niveau, der ikke er målt lignende på denne tid af året. Danmark er et af de lande i Europa, der er hårdest ramt af tørke.